6. august 2019

METEORITTER – en rejse gennem tid og rum

Ny udstilling

Hellige sten, gudernes afføring eller et varsel om dommedag – meteoritter er altid blevet tillagt mystiske og guddommelige egenskaber. Men de har også stor videnskabelig værdi og leverer uvurderlige informationer om vores solsystem. I en ny enestående udstilling kan danske og udenlandske gæster opleve ekstraordinære meteoritter og blive klogere på deres oprindelse, mytologi, og hvilken ny viden forskningen kan få fra dem.

Gådefulde sten og videnskabelige fund for hele familien

Den 5. september 2019 åbner Statens Naturhistoriske Museum en ny, spektakulær særudstilling om meteoritter på Geologisk Museum. Her præsenteres museets gæster for den store viden, som meteoritterne indeholder, og de fantastiske fortællinger, de omgives af. Der vil være oplevelser for både store og små, begyndere og eksperter. Meteoritter er unikke genstande, der efter en lang rejse i verdensrummet gennemtrænger Jordens atmosfære og lander på dens overflade. Gennem tiderne har de haft høj status som både kultiske og videnskabelige objekter.

Udstillingen er oprindeligt udviklet af det franske nationalmuseum for naturhistorie, Muséum national d‘histoire naturelle i Paris. Statens Naturhistoriske Museum har videreudviklet den oprindelige udstilling med de mest ekstraordinære meteoritter fra museets egen samling, såvel som sjældenheder fra private samlere. Udstillingen kurateres af professor Martin Bizzarro, leder af Centre for Star and Planet Formation ved Københavns Universitet. Om den danske meteoritudstilling fortæller han:    

-  Udstillingen på Geologisk Museum bliver videnskabsformidling med bånd til den nyeste forskning på området, samtidigt med, at det bliver en både sanselig og tankevækkende udstilling. Vi vil sætte særligt fokus på de internationalt opsigtsvækkende forskningsresultater inden for emnet, som er fremkommet lige her i København.

En fascinerende rejse i tid og rum

Med udstillingen Meteoritter – en rejse gennem tid og rum tages de besøgende med på en fascinerende rejse, der starter med fortællingen om menneskets forhold til meteoritter igennem tiderne. Allerede uden for Geologisk Museum vil gæsterne blive budt velkommen af Agpalilik-meteoritten – en af verdens største jernmeteoritter, som blev fundet af den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald i Nordvestgrønland i 1963.

Udstillingen vender sig også mod meteoritternes oprindelse og deres vej til Jorden – og her kan gæsterne bl.a. glæde sig til at berøre en af de sjældne meteoritter fra Mars og på den måde komme i nærkontakt med universet. Det sidste niveau i udstillingen omhandler meteoritternes videnskabelige værdi. Næsten alle meteoritter er ældre end Jorden, og forskningen i dem kan sidestilles med rumfartsekspeditioner og astronomiske observationer.

Med ambitionen om at styrke interessen for naturvidenskab

Det er første gang, at de mange forskellige perspektiver på stenene fra himlen udfoldes i en dansk sammenhæng. Ambitionerne bag udstillingen er da også store hos Statens Naturhistoriske Museum – som med udstillingen ønsker at styrke interesseren for naturvidenskab hos børn og unge, hvilket er en af de vigtigste værdier for museet. Den nye udstilling ikke alene inspirerer men peger også på, hvordan vi her kan lære mere om livets opståen og sammensætning, samt den rolle store meteoritnedslag har spillet for livets historie på Jorden og i mindst et tilfælde var medvirkende til en omfattende global masseuddøen, da dinosaurerne forsvandt fra jordens overflade for 66 millioner år siden.

Museumsdirektør Peter C. Kjærgaard uddyber:

 - Med Meteoritter – en rejse gennem tid og rum har Statens Naturhistoriske Museum en unik mulighed for at sætte fokus på vores plads i universet. I de sidste 30 år har forskningen i meteoritter taget fart, og vi er kommet tættere på at forstå, hvordan Solsystemet og livet på Jorden er opstået. Denne viden spiller en vigtig rolle i den igangværende kamp for en bæredygtig fremtid for vores planet.    

Meteoritter – en rejse gennem tid og rum kan opleves på Geologisk Museum fra 5. september 2019 til 30. august 2020.

Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks nationale hovedmuseum for naturhistorie og består i dag af tre besøgsadresser: Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have. Foruden udstillinger huset museet ca. 14 mio. naturhistoriske genstande indsamlet gennem knap 400 år fra alle egne af verden. Museet er også en forskningsinstitution.

I 2023 samles alle museets aktiviteter under ét tag i hjertet af København i et nyt og ambitiøst museumsbyggeri, der vil invitere publikum indenfor til flere fantastiske oplevelser. 

Highlights i udstillingen:

  • Månen og Mars: Unik mulighed for at publikum kan røre ved både et stykke af Månen og et stykke af Mars. Udstillingen omfatter meteoritter fra vores måne og nærmeste naboplanet og gør dem fysisk tilgængelige for de besøgende.

  • Black Beauty: En smuk og sjælden meteorit fra Mars, som igennem Centre for Star and Planet Formations forskning har givet os ny viden om mulighederne for tidligt liv på den nu så golde planet.

  • Lugt – lyt – føl – se: Udstillingen giver publikum mulighed for at opleve meteoritter med alle sanser.

  • Ensisheim-meteoritten: Den første meteorit, hvis fald er dokumenteret. I 1492 oplevede man i byen Ensisheim et mirakel, da en sten, ledsaget af tordenbrag, faldt ned fra himlen og blev fundet i en mark af en lille dreng. Et fragment af dette historiske meteoritfald kan ses i udstillingen.

  • Ejby-meteoritten: Det største meteoritfald i Danmarkshistorien skete i februar 2016 og er på næsten 9 kg i alt. Tilsammen har de heldige findere modtaget ca. 2 mio. kroner i findeløn igennem Danekræ-ordningen, som har sikret, at alle meteoritfragmenter nu findes i Statens Naturhistoriske Museums samling.

  • Agpalilik-meteoritten: Som den mest fantastiske meteorit i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum byder denne ikoniske genstand alle besøgende velkommen allerede i gården til Geologisk Museum. Agpalilik vejede 20 ton, da den blev fundet af den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald i Nordvestgrønland i 1963.