Fremtidens lægevidenskab
Foredrag med Vin & Videnskab
ERIKA G. SPAICH Lektor, forsker i rehabiliteringsteknologier
ANNE LADEGAARD SKOV Professor, silikoneforsker
MARTIN R. LARSEN Professor, minihjerneforsker
DENNIS SANDRIS NIELSEN Professor, mikroorganismeforsker
Neuroteknologier, der kan hjælpe lamme til at gå igen, kunstige muskler af silikone, som kan bruges til at reparere kroppen, kunstige minihjerner, der giver helt nye muligheder for at studere hjernesygdomme, og manipulation af tarmens mikroorganismer som redskab til folkesundhed. Vi præsenterer fire prominente forskere, hvis banebrydende arbejde kan få kæmpe betydning inden for fremtidens lægevidenskab.
Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).
PROGRAM
Neuroteknologier – hvordan kan de hjælpe med at forbedre livskvaliteten?
v./ ERIKA G. SPAICHRehabiliteringsteknologiforsker, lektor v. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Neurorehabilitation Systems Group, Aalborg Universitet
Lektor Erika G. Spaich er med til at udvikle såkaldte neurorehabiliteringsteknologier til behandling af patienter med hjerne- og rygskader, som bl.a. har potentialet til at hjælpe lamme til at gå igen. Forskellige neurologiske lidelser kan medføre funktionstab som fx nedsat evne til at gribe og styre forskellige genstande, nedsat gangfunktion, balancebesvær og diverse sensoriske og kognitive udfordringer. Neurorehabilitering er for de fleste personer vejen frem til en bedre livskvalitet og her bidrager neurorehabiliteringsteknologier med muligheden for at målrette og tilpasse rehabilitering til det enkelte menneske. Men hvad kan man så opnå ved hjælp af fx elektrisk stimulering, hjerne-computer-interface teknologier, biofeedback og robot teknologier? Kan menneske-maskine synergien fremme neurorehabilitering? Og hvor langt kan vi nå vha. neuroforskning og neuroteknologier?
ERIKA G. SPAICH. Ph.d. og forsker i rehabiliteringsteknologier. Ansat som lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Neurorehabilitation Systems Group, Aalborg Universitet. Primære forskningsområder: Rehabiliteringsteknologier til genindlæring af motoriske færdigheder med fokus på balance, overekstremitet- og gangfunktion samt neurofysiologiske mekanismer inddraget i genindlæring af motoriske færdigheder.
Kunstige muskler af bløde gummibånd
v./ ANNE LADEGAARD SKOVSilikoneforsker, professor v. DTU, centerleder i Dansk Polymer Center
Professor og centerleder Anne Ladegaard Skov, modtager af EliteForsk-prisen 2022 og en af verdens førende forskere inden for nye silikonematerialer, arbejder på at udvikle såkaldte kunstige muskler, der skal kunne bruges til at reparere vores kroppe og fx hjælpe hjertepatienter. Röntgen viste i 1880, at man kunne bevæge et gummibånd ved at påføre elektriske ladninger på overfladen. Først i 1990’erne blev denne idé materialiseret til såkaldte kunstige muskler, som består af gummibånd med strækbare elektroder på begge sider. Når man sætter strøm hen over elektroderne, så trækkes gummibåndet sammen i tykkelsen og udvider sig i længderetningen. Dette er analogt til menneskelige muskler, der også stimuleres af et elektrisk signal og bevæger sig. Ved at lave gummibåndene så bløde, at de er kompatible med væv, kan man bruge disse gummibånd i forskellige devices til fx at hjælpe et hjerte med at slå eller med manglende tarmperistaltik.
ANNE LADEGAARD SKOV er silikoneforsker fra DTU, hvor hun også tog sin ph.d. i kemiteknik. Med støtte fra Carlsbergfondet flyttede hun efterfølgende til Cambridge som postdoc, hvorefter hun vendte tilbage til DTU, og i 2018 blev hun udnævnt professor. Hun er desuden centerleder i Dansk Polymer Center. Hun forsker i silikonematerialer og deres anvendelser, såsom kunstige muskler, coatings og drug delivery devices. Hun er medstifter af 4 firmaer baseret på sine opfindelser. Modtager af Eliteforskerprisen 2022, Statoilprisen 2017 og Elastyrenprisen 2009.
Anvendelse af kunstige hjerner til forskning i sygdom og udvikling
v./ MARTIN R. LARSENProfessor på Syddansk Universitet, leder af Centre for Clinical Proteomics og Martin Røssel Larsen Lab
Professor og gruppeleder Martin R. Larsen, modtager af EliteForsk-prisen 2014, anvender kunstige hjerner, såkaldte minihjerner, til forskning relevant for forståelsen af den menneskelige hjerne.
Forskning i hjernens udvikling samt sygdomme i hjernen, såsom Parkinsons, Alzheimers, epilepsi og skizofreni, er begrænset til simple model-cellesystemer, hjerner fra afdøde personer eller hjerner fra mus og rotter. I alle tilfælde er der store begrænsninger i, hvad man kan udlede af disse studier, og hvor relevante de er i forhold til de utrolig komplekse mekanismer, der findes i den menneskelige hjerne.
Ofte er cellulære systemer ikke komplekse nok til at reflektere en udviklings- eller sygdoms-proces, mens post mortem-hjerner generelt er meget påvirket af mekanismer, der igangsættes efter iltmangel i hjernen og reflekterer ende-produktet i en neurologisk sygdomsproces. Mus og rotters hjerne er ikke opbygget som menneskets, og overlappet mellem vores og deres gener er mindre end 70%, hvorved hjerneprocesserne ikke er ens i detaljer.
Udvikling af såkaldte mini-hjerner, der kan laves fra stamceller, repræsenterer i dag en af de bedste alternativer til ovenstående model-systemer for studie af tidlig hjerneudvikling i raske og syge hjerner. I foredraget vil udviklingen af minihjerner beskrives og anvendelsen inden for medicinsk- og udviklingsforskning blive diskuteret.
MARTIN R. LARSEN er uddannet på Odense Universitet, senere Syddansk Universitet (SDU), hvor han lavede speciale og efterfølgende ph.d. i den verdenskendte proteinforskningsgruppe under ledelse af professor Peter Roepstorff, en af pionererne indenfor biologisk massespektrometri. Martin R. Larsen er til daglig professor og gruppeleder på SDU, hvor han forsker i proteiner og deres forskellige måder at fungere på inde i celler. Specielt er han fokuseret på, hvordan nerveceller udvikles og kommunikerer med hinanden i normale hjerner, samt hvilke molekylære mekanismer, der ændres, når man får neurologiske sygdomme. Han har udviklet utallige metoder til karakterisering af proteiner i sundhed og sygdom og har modtaget EliteForsk-prisen i 2014 for hans store arbejde inden for hans forskningsfelt.
Hvad kan din tarm gøre for dig – og hvad kan du gøre for den?
v./ DENNIS SANDRIS NIELSENMikrobiolog, professor v. Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
Vores tarmsystem er beboet af milliarder af mikroorganismer. Dette såkaldte tarmmikrobiom spiller tæt sammen os mennesker, og dette samspil har stor betydning for vores sundhed. Vores kost er den største enkeltfaktor ift. sammensætningen af vores tarmmikrobiom, men også andre miljøfaktorer spiller ind. Professor Dennis Sandris Nielsen, vinder af SCIENCE’s Formidlingspris 2022, ser nærmere på disse faktorer, deres betydning for sundhed og sygdom, og på, hvordan vi ved hjælp af målrettet tarmmikrobiom-manipulering (måske) kan påvirke denne udvikling.
DENNIS SANDRIS NIELSEN. Kandidat i fødevarevidenskab, ph.d. i mikrobiologi. Professor ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er samspillet mellem mikroorganismer, mad og mennesker. Hans forskning fokuserer på to områder: (1) Hvordan vi kan bruge mikroorganismer til producere sunde og velsmagende fødevarer vha. fermentering. (2) Samspillet mellem vores kost/miljøfaktorer og vores tarmmikrobiom, og hvordan det påvirker sundhed og sygdom.
Billetpriser for Vin & Videnskab
Almindelig billet:
150 kr. (+ gebyr)
Studerende:
110 kr. (+ gebyr)
Studiekort skal fremvises i indgangen sammen med billetten.
Børn og unge (op til 17 år):
110 kr. (+ gebyr)
Billet for årskortholder:
110 kr. (+ gebyr)
Der kan købes én billet pr. årskort.
Kortet skal fremvises i indgangen sammen med billetten.
Særligt for årskort DUO:
Med årskort DUO kan du købe to billetter af typen 'billet for årskortholder' og tage en gæst med til foredrag.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til vinogvidenskab@snm.ku.dk.