Lægevidenskab – sidste nyt fra forskningsfronten

Foredrag med Vin & Videnskab

SISSE RYE OSTROWSKI Personlig medicin-forsker, professor, forskningsleder
LARS ARENDT-NIELSEN Smerteforsker, professor, forskningsleder
METTE MOGENSEN Hudkræftforsker, overlæge, forskningsleder
MARTIN KONGSBAK-WISMANN Immunforsvarsforsker, lektor

Lægevidenskaben er inde i en rivende udvikling disse år, og danske forskere er blandt verdens førende inden for en række sundhedsvidenskabelige områder. Aftenens program byder på fire prominente videnskabsfolk, der vil præsentere nogle af de nyeste og mest perspektivrige erkendelser fra deres respektive forskningsfelter, som alle kan få stor betydning for fremtidens behandlingsmuligheder af alvorlige folkesygdomme. Det skal handle om personlig medicin, smerteforskning, hudkræft og immunforsvaret.

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

PROGRAM

Sisse Ostrowski

Personlig medicin: Fremtidens sundhedsvæsen

v./ SISSE RYE OSTROWSKI
Speciallæge i klinisk immunologi; professor, overlæge og forskningsleder ved Rigshospitalet og Københavns Universitet

Personlig medicin er opstået som begreb parallelt med, at det humane genom er blevet analyseret og beskrevet. Personlig medicin er dog meget mere end medicin og gener. Det dækker over en moderne, teknologisk og data-drevet tilgang til lægegerning og sundhedsvæsen. Det inkluderer forebyggelse, tidlig opsporing, diagnostik, behandling og opfølgning af patienter og borgere i forskellig risiko for sygdom – og det inddrager patienten meget mere i behandlingen. Information i form af forskellige typer sundhedsdata fra de unikke danske registre, patientjournaler, genetik og biobanker er helt essentielt for at kunne udvikle og udøve personlig medicin. Danmark har nogle af verdens bedste sundhedsdata og netop derfor, har vi en helt unik mulighed for at være i front, når det drejer sig om at udvikle og udøve personlig medicin.

Professor Sisse Rye Ostrowski giver et indblik i, hvor langt man er kommet med personlig medicin, og hvilket potentiale personlig medicin har i fremtiden.

 

SISSE RYE OSTROWSKI. Speciallæge i klinisk immunologi, ph.d., dr.med. Professor, overlæge, forskningsleder og studieleder ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområde er personlig medicin, og som forskningsleder for de største genetiske kohorter i Danmark har hun fokus på, hvordan data fra vores unikke danske registre, patientjournaler, genetik og biobanker kan bidrage til at forstå, hvorfor og hvordan helbredsproblemer og sygdom opstår gennem livet, samt hvordan vi kan genkende mønstre/rækkefølge af disse. Denne viden kan bruges til at forudsige helbredsproblemer og sygdom samt behandlinger, der virker og ikke virker. Herved kan vi blive bedre til at forebygge, tidligt opspore, diagnosticere, behandle og følge op på patienter samt borgere med forskellig risiko for sygdom.

Herudover har hun et særligt forskningsfokus på betydningen af inflammation og kønsforskelle for forebyggelse, udvikling, diagnostik og behandling af sygdom. Sisse Rye Ostrowski er studieleder for en masteruddannelse i personlig medicin, der udbydes på Københavns Universitet i et samarbejde mellem 5 danske Universiteter (AAU, AU, SDU, DTU og KU). Har siden 2019 modtaget omkring 31 mio. kr. i forskningsstøtte som hovedansøger og ca. 89 mio. kr. som medansøger.

 

Lars Arendt-Nielsen

Smertesystemets paradokser

v./ LARS ARENDT-NIELSEN
Smerteforsker, professor, forskningsgruppeleder, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital

Man troede i mange år, at smertesystemet var en fast struktur, der ikke kunne ændre sig. Dette syn har imidlertid ændret sig. Smertesystemet er at betragte som en meget dynamisk struktur, der kan omkode sin tilstand og ændre sig til at udvise en uforholdsvis kraftig reaktion på en given smertepåvirkning. Denne centrale neuroplasticitet er til stede ifm. mange kroniske smertetilstande og kan bl.a. forklare, hvorfor selv kan en lille skade – nogle gange endda en usynlig skade - kan give ekstreme smerter. Den nyeste forskning forsøger at afdække disse paradokser i smertesystemet med henblik på at udvikle nye og bedre metoder til behandling af smerte.

Til dette formål har professor Lars Arendt-Nielsen, der i adskillige år har været præsident for verdensorganisation af smertelæger og -forskere, været involveret i udviklingen af en lang række humane, eksperimentelle smertemålingsmetoder, der kan hjælpe med at afkode smertesystemets hemmeligheder.

LARS ARENDT-NIELSEN. Ph.d., dr.med. Professor, forskningsgruppeleder ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Primære forskningsområder, eksperimentel og klinisk smerteforskning. Afgående præsident for verdensorganisation af smertelæger og -forskere. Ridder af Dannebrog (2007). Modtager af Dansk Magisterforenings forskningspris for Naturvidenskab og Teknik (2015) og Dronning Ingrids forskerpris (2016).

 

Mette Mogensen

Fra hudfarve til hudkræft – hvordan avancerede skanninger og kunstig intelligens revolutionerer diagnostikken af hudsygdomme

v./ METTE MOGENSEN
Speciallæge i hud- og kønssygdomme; overlæge og leder af Klinik for Bindevævs- og Autoimmune Hudsygdomme, Bispebjerg Hospital samt klinisk forskningslektor på Københavns Universitet.

Overlæge Mette Mogensen forsker sammen med fysikere og ingeniører i, hvordan mere nøjagtig diagnostik af hudkræft kan gøre læger i stand til at opdage sygdommen tidligere. Hun var den første i Danmark til at anvende fotoakustisk scanning, der kan måle både tykkelsen og udbredelsen af hudkræft. Hun er førende inden for såkaldt konfokal mikroskopi af huden, hvor man sætter et lille mikroskop direkte ned på huden. Derudover har hun lige været med til at opdatere alle hudsygdomskapitler i Læge- og Patienthåndbogen med nye fotos af patienter med alle hudfarver.

Vi skal høre om, hvordan de nyeste forskningsmetoder revolutionerer diagnostikken af hudsygdomme.

 

METTE MOGENSEN. Ph.d., speciallæge i hud- og kønssygdomme. Overlæge og leder af Klinik for Bindevævs- og Autoimmune Hudsygdomme på Hudafdelingen, Bispebjerg Hospital samt klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Mette Mogensen og hendes forskningsgruppe interesserer sig for nye billeddannende scanningsmetoder til at se ned i huden og på den måde kunne opdage og måle størrelsen af hudkræft, men også følge behandlingseffekten ved en række hudsygdomme. Hun arbejder som den første hudlæge i Danmark med flere laserbaserede scanningsmetoder, der kan vise både cellerne i huden og se ned til de mindste molekyler i huden for på den måde at opnå ny viden om, hvorfor hudsygdomme opstår. Fagredaktør for Læge-og Patienthåndbogen. Har modtaget store forskningsbevillinger fra bl.a. Leofonden, Kræftens Bekæmpelse, NEYE og Vissingfonden.

 

Martin Kongsbak-Wismann

Solens vitamin – kan D-vitamin hjælpe vores immunforsvar?

v./ MARTIN KONGSBAK-WISMANN
Immunforsvarsforsker, lektor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet

Ca. 2 milliarder mennesker – altså 25% af jordens befolkning – antages at være smittet med bakterien, der kan forårsage sygdommen tuberkulose. Sygdommen dræber omtrent lige så mange mennesker årligt, som COVID-19 gjorde det i 2020. Men tuberkulose gør det bare år efter år. Lektor Martin Kongsbak-Wismann og hans kollegaers seneste forskningsresultater har vist, at D-vitamin spiller en central rolle for vores immunforsvars evne til at bekæmpe sygdomme såsom tuberkulose. Det har de kunnet ved at studere en meget sjælden sygdom, hvor vitamin D-systemet sættes ud af spillet pga. en mutation i DNA’et.

I dette foredrag vil Martin Kongsbak-Wismann fortælle om generelle immunologiske mekanismer, samt hvordan D-vitamin kan hjælpe immunforsvaret med at slå patogene mikrober ihjel, hvilket ikke mindst kan få afgørende betydning for tuberkulosepatienter.

 

MARTIN KONGSBAK-WISMANN. Ph.d. i Molecular Immunology, MBA. Lektor, LEO Foundation Skin Immunology Research Center, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet. Forsker i forskellige dele af immunforsvaret, og hvordan D-vitamin påvirker disse.