CRISPR-revolutionen

Foredrag med Vin & Videnskab

LOUISE VON GERSDORFF JØRGENSEN Immunolog, lektor, forskningsleder
RASMUS BAK Genterapiforsker, lektor, forskningsleder
MICHAEL BROBERG PALMGREN Professor i plantefysiologi, forskningsleder

CRISPR-teknologien har netop haft ti års fødselsdag. Genklippeværktøjet har været intet mindre end en revolution inden for natur- og lægevidenskaberne og har allerede udløst nobelpriser. Teknologien, der gør det mulig meget præcist at redigere i DNA fra både planter, dyr og mennesker, kan bruges til grundlæggende at forstå, hvad forskellige gener gør. Men teknologien har også uanede muligheder for praktiske applikationer, lige fra sygdomsbehandling til udvikling af bæredygtigt landbrug.

I aften har vi tre førende forskere på programmet fra vidt forskellige forskningsgrene, men som alle har det til fælles, at CRISPR spiller en central rolle i deres arbejde. Vi skal høre om, hvor langt man er kommet med CRISPR-teknologien, og hvad man håber på, at metoden vil kunne bruges til i fremtiden. Det skal handle om CRISPR-forskning inden for zebrafisk, genterapi og skabelsen af nye afgrøder.

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

PROGRAM

Louise von Gersdorff Jørgensen

CRISPR-genmanipulation i zebrafisk

v./ LOUISE VON GERSDORFF JØRGENSEN
Immunolog, lektor og forskningsgruppeleder på Sektion for Parasitologi og Akvatisk Patobiologi, Københavns Universitet

Immunolog Louise von Gersdorff Jørgensen er pionér i Danmark inden for brugen af CRISPR-genmutationsteknologien i ikke-menneske-relaterede studier. I sin forskning bruger hun ofte zebrafisk, som er en meget velegnet og vigtig modelorganisme til at forstå geners betydning. CRISPR bruges til målrettet og præcist at modificere udvalgte gener i zebrafiskene, og så kortlægger man, hvad disse ændringer medfører. Louise bruger bl.a. særlige linjer af zebrafisk, hvor forskellige dele inde i dem, fx immunceller, er fluorescerende, hvilket gør ændringer meget tydelige at se.

I dette foredrag vil hun give en introduktion til CRISPR-teknologien og fortælle om de mange perspektiver, der er i at forske i zebrafisk, fx ift. sygdomme eller andre påvirkninger fra miljøet såsom nanoplastik.

 

LOUISE VON GERSDORFF JØRGENSEN. Ph.d. i immunologi (fisk). Lektor og forskningsgruppeleder på Sektion for Parasitologi og Akvatisk Patobiologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet. Et af hendes primære forskningsområder er anvendelse af zebrafisk som modelorganisme.

I hendes forskningsgruppe har de fokus på immunologi og bruger zebrafisken som model for sygdomme eller andre påvirkninger fra miljøet (fx nanoplastik). Det, der er så specielt ved zebrafisk, er blandt andet, at man kan kigge ind i dem, mens de er levende og filme processer såsom immuncellers adfærd, når de møder noget farligt, fx en parasit eller cancer. Man kan filme processer, fordi man har lavet en bred vifte af transgene fisk med fluorescerende komponenter, fx forskellige typer immunceller. Derudover fokuserer de på akvakultur og arbejder med sygdomme i regnbueørred og har implementeret brugen af eDNA og eRNA i vand med henblik på at måle på forekomsten af sygdomsfremkaldende organismer uden at skulle tage prøver fra fisk.

 

Rasmus Bak

Når CRISPR-saksen helbreder 

v./ RASMUS BAK
Genterapiforsker, lektor og forskningsgruppeleder ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

CRISPR/Cas-teknologien har revolutioneret biomedicinsk forskning ved at give forskere en metode til at lave præcise ændringer i arvemassen. Siden opfindelsen for omkring ti år siden er gensaksen blevet yderligere slebet og har endeligt nået de første kliniske afprøvninger i mennesker.

I dette foredrag vil lektor Rasmus Bak, der bruger CRISPR til at forsøge at forbedre behandlingen af kræft og genetiske sygdomme, præsentere de nyeste forskningsresultater inden for genetisk terapi. Og vi skal høre om nogle af de fremtidsudsigter, der er for bredere inddragelse af CRISPR-teknikken til at kurere dødelige sygdomme, som vi i dag må give fortabt over for.

 

RASMUS BAK. Cand.scient. i NanoScience og ph.d. i genteknologi. Lektor og forskningsgruppeleder ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet. Hans primære forskningsfokus er CRISPR/Cas-teknikken med det mål at udvikle nye genredigeringsværktøjer og udforske disse teknologiers anvendelse inden for behandling af blodsygdomme og kræft. Har forsket inden for genteknologi i 15 år med et 3-års postdoktoralt ophold på Stanford University, USA. Har bl.a. modtaget Sapere Aude Research Talent fellowship, Marie Skłodowska-Curie Fellowship, Lundbeck Foundation Fellowship, Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowship, Young Investigator Award fra European Society of Gene and Cell Therapy samt Jens Christian Skou-prisen fra Aarhus Universitet (2023).

 

Michael Palmgren

Mutanter som basis for fremtidens landbrug

v./ MICHAEL BROBERG PALMGREN
Professor i plantefysiologi og gruppeleder, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Professor Michael Broberg Palmgren har dedikeret sin forskning til udviklingen af helt nye afgrøder til gavn for det globale jordbrug i fremtiden. Langt de fleste af de planter, som vores ernæring baserer sig på, er mutanter med mutationer, der har øget planternes udbytte, gjort de spiselige dele større og/eller har øget deres næringsværdi. Historisk set har al forædling baseret sig på tilfældigt opståede mutationer. Men CRISPR-genklippeværktøjet gør det imidlertid muligt at lave målrettede mutationer, så det nu ikke længere er nødvendigt at vente på tilfældet. Det giver mulighed for, at vilde planter inden for en overskuelig tidsramme kan forædles til nye afgrøder, der er mere bæredygtige end dem, vi har nu.

Michael skal berette om de store perspektiver i CRISPR-teknologien inden for plantevidenskaben.

 

MICHAEL BROBERG PALMGREN. Uddannet cand. scient. i molekylærbiologi fra Københavns Universitet i 1987, fil.dr. (ph.d.) i plantebiokemi fra Lunds Universitet i 1990 og dr.scient. fra Landbohøjskolen i 2003.

Professor i plantefysiologi og gruppeleder ved Sektion for Transportbiologi, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Primære forskningsområder: Udvikling af nye bæredygtige afgrøder. Har publiceret 170 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Modtager af Scandinavian Plant Physiology Society Award (2017). Ridder af Dannebrog (2016). Medlem af Videnskabernes Selskab.