Oscar Matthiesen

Oscar MatthiesenOscar Matthiesen
Matthiesen, Oscar Adam Otto William, maler. Født 8. juli 1861 i Slesvig, død 1957.

Uddannelse: En tid i malerlære; teknisk skole; optaget på Akademiet juni 1878; afgang marts 1884; lille guldmedalje 1885; besøgte desuden Krøyers Skole og studerede 1890 en tid hos Puvis de Chavannes, Paris.

Udmærkelser: Guldmedalje, Chicago 1895; svensk guldmedalje litteris et artibus 1908; titulær professor 1909.

Stillinger og hverv: Dansk kommissær ved verdensudstillingen i Chicago 1893; lærer i freskoteknik ved Kunstakademiet og Kunstindustrimuseet i Berlin 1898-99. Medlem af Kommissionen for Akademiets omordning 1920-21, af Akademirådet 1922-28; i bestyrelsen for 18. Nov., formand 1920-31; formand for bestyrelsen for Otto Baches Mindelegat til 1946.

Arbejder: Kaifas (1883); Griffenfeld på Munkholmen (1884, lille guldmedalje, Bymuseet); Holberg overværer en prøve på Erasmus Montanus (1886, præmieret 1891 i konkurrence om billeder til Universitetets festsal); freskoudsmykning af Geologisk Museums forhal, trappe og kuppel hal (oprindelig et (ubelønnet) konkurrenceprojekt til guldmedalje, som sådant indleveret 1896; senere bevilget og endelig overtaget af universitetet 1940); udsmykning i Palais Carnoles i Menton (1902); Svenske officerer rider i Bad (1906); Den grundlovgivende Rigsdag (1915-23, fresko i Rigsdagens Fællessal, Christiansborg); udsmykning i Frimurerlogen på Blegdamsvej: Den nordiske Stjernehimmel (1927, tempera); Korvægsfreskerne: Kristus i Gethsemane (1929, Gethsemanekirken, København); Den barmhjertige Samaritan (1931, Unitarernes Hus, København).

I Oscar Matthiesens omfattende produktion indtager oliebillederne: portrætter, landskaber, derunder også kystbilledet en stor plads, men hans særstilling blandt de samtidige skyldes dog først og fremmest hans opposition mod den ensidige dyrkelse af staffelibilledet. Han blev tidligt betaget af den italienske kunst, navnlig af Michelangelo, og søgte selv mod monumentalmaleriet og fresken, og i Paris har elevforholdet til Puvis de Chavannes utvivlsomt ansporet ham til at skabe en moderne fresko-stil. Men det monumentalmaleri, han skabte på basis heraf, og som hviler på et indgående kendskab til freskomaleriets teknik, viser dog i sin stil og hele kunstneriske opfattelse snarere tilknytning til samtidens tyske malerkunst.

Altertavler: Kristus i Gethsemane (1885, Hellested Kirke), Den korsfæstede (1885, Sinding Kirke); Jesus vandrer på Søen (1886, Mosbjerg Kirke); Den korsfæstede (Grensten Kirke); Kristus og Kvinden fra Samaria (Kildevældskirken, København).
Portrætter: Folketingets formand J. Jensen-Klejs (1924, tilh. Rigsdagen); Prof. Thorkild Rovsing (1924); Ingeniør, Dr. Poul Larsen (1932, tilh. Ingeniørforeningen); Chr. X (1933, tilh. Officersforeningen); Th. Stauning (1936); Overpræsident Johan Bülow (1936); Borgmestrene Julius Hansen og Sigvard Munk (begge Rådhuset); desuden arbejder i Kunstindustrimuseet, Øregaard Museet og Købstadssamlingen.
Litterære arbejder: Stjerner og Striber (1893); Yellowstone Akvareller (1894); Om amerikansk Malerkunst (1895); Undersøgelser vedr. Freskoteknik (i Rigsdagstidende 1903-04, Tillæg B); Italiens Al-Fresco Kunst (1918); Hvorledes bliver et Maleri til (1936); desuden lærebøgerne: Praktisk Tegnekursus (1898); Tegneundervisning i Barneskolen (1901, s. m. Otto Wüstenberg); virkede en tid som kunstanmelder ved Berlingske