Kan Loch Ness-uhyret fanges i en vandprøve?

De fleste mennesker kender til myten om Loch Ness-uhyret, der angiveligt skulle leve i Storbritanniens næststørste ferskvandssø, Loch Ness i Skotland. De færreste har til gengæld spekuleret over, hvilke dyr- og planter der ellers kunne leve i søen. Sidstnævnte er ellers et rigtigt godt spørgsmål, da livet i den over 200 meter dybe sø kun i begrænset omfang er kortlagt. Det er også årsagen til, at professor Tom Gilbert, adjunkt Kristine Bohmann og ph.d.-studerende Christina Lynggaard fra Statens Naturhistoriske Museum nu drager til Skotland. De er eksperter i at kortlægge biodiversiteten vha. miljø-DNA og håber at kunne tegne et mere præcist billede af, hvad der lever i søen.

- Alle dyr og planter efterlader DNA, og ved at sekventere DNA fra vores vandprøver og holde vores fund op imod en DNA-referencedatabase, kan vi tegne et billede af, hvilke arter der lever i søen, siger adjunkt Kristine Bohmann fra Statens Naturhistoriske Museum og tilføjer:

- Vi forventer selvfølgelig ikke, at vi fanger DNA-spor fra Loch Ness-uhyret i en vandprøve, men måske finder vi spor fra en stor fiskeart, f.eks. en malle eller en stør, som ingen på forhånd vidste levede i søen. Og på den måde kan det være, vi finder noget, som kan forklare, hvad det er, der har fået folk til at tro på myten om Loch Ness-uhyret.

DNA-undersøgelserne i Loch Ness-søen er ledet af professor Neil Gemmel fra University of Otago i New Zealand. Læs mere på lochnesshunters.com