Ny DNA-screening afslører hvis blod vampyrflagermusen drikker – Københavns Universitet

SNM > Nyheder > Alle nyheder > vampyrflagermusen

20. april 2018

Ny DNA-screening afslører hvis blod vampyrflagermusen drikker

DIÆTENS DNA

Vampyrflagermusen lever til fulde op til sit navn. Den lever af blod, som den får ved at bide dyr og labbe deres blod i sig. Den foretrækker husdyr, som f.eks. køer og grise, hvilket er forbundet med en risiko for spredning af rabies og andre sygdomme. Nu viser et nyt studie ledet af adjunkt Kristine Bohmann fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, at en ny DNA-metode kan anvendes til hurtigt og med en høj succesrate at screene mange prøver af fæces og indtaget blod fra byttedyr og herved afgøre, hvilke dyr vampyrflagermusene har drukket blod fra. Derudover kan teknikken også anvendes til at bestemme vampyrflagermusens populationsstruktur.

Vampyrflagermus. Foto: Sherri and Brock Fenton

Vampyrflagermus. Foto: Sherri and Brock Fenton

Når solen går ned i Syd- og Mellemamerika, vågner vampyrflagermusene op til dåd og flyver ud for at finde dyr, der kan give dem deres livsnødvendige føde, blod. Når vampyrflagermusen bider, er der risiko for, at den kan overføre for eksempel rabies. For at kontrollere rabies overført af vampyrflagermus er det vigtigt at have en metode til at kunne kortlægge, hvilke dyr vampyrflagermus spiser blod fra i forskellige områder. I et nyt studie viser forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, at den såkaldte DNA metabarcoding-teknik (DNA-stregkodning) kan bruges til hurtigt, med høj succesrate og for mange prøver at bestemme vampyrflagermusenes diæt via deres fæces og blod-måltider.
 
- Baseret på vores studie vil DNA-metabarcoding i fremtiden kunne anvendes til at vurdere, hvilke arter der er i risiko for at blive smittet via vampyrflagermus, og den viden kan anvendes til at lægge strategier til at forhindre rabies-overførsel til både mennesker og dyr, siger adjunkt Kristine Bohmann fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Daniel Streicker fra University of Glasgow, der er medforfatter på artiklen, fortsætter:

- Vampyrflagermusen er en utrolig tilpasningsdygtig art, både med hensyn til, hvilke dyr de kan spise fra, og hvor de kan leve. Når de spreder sig til nye områder på grund af ændringer i klima og arealanvendelse, f.eks. til landbrug, kan DNA-prøver nu fortælle os, hvilke dyr der er i risiko for at blive smittet med rabies. Det åbner op for målrettede vaccinations og overvågnings-kampagner.

Vampyrflagermus. Foto: Sherri and Brock Fenton

Vampyrflagermus. Foto: Sherri and Brock Fenton

Gratis indsigt i populationsstrukturen

I studiet har forskerne analyseret prøver af fæces og blodmåltider, der er indsamlet fra vampyrflagermus i Peru, mere præcist langs kysten, i Andesbjergene og i Amazonjunglen. DNA-metabarcoding bliver i diætstudier normalt kun brugt til at bestemme dyrs føde, men i dette studie går forskerne et skridt videre og viser for første gang, at teknikken i samme hug kan give et billede af vampyrflagermusens populationsstruktur. Dette gratis data kan hjælpe forskerne til at forstå, hvordan landskabet påvirker sammenhænge i vampyrflagermus-populationer, hvilket kan påvirke f.eks. spredningen af rabies.
 
- I studiet viser vi for første gang, at man i diætstudier vha. DNA-metabarcoding også kan få indsigt i vampyrflagermusenes populationsstruktur.  Denne information får vi endda mere eller mindre gratis, fordi den allerede findes i det DNA, vi har ekstraheret fra vampyrflagermusens maveindhold, siger Kristine Bohmann og tilføjer:
 
- Denne nye metode til at screene mange vampyrflagermusprøver for både føde og populationsstruktur har ikke kun betydning for fremtidige studier af vampyrflagermusens biologi og for fremtidig vurdering af vampyrflagermus-relateret smittefare. Den betyder også, at vi i fremtiden har mulighed for at få indsigt i både diæt og populationsstruktur af andre dyr, som vi laver diætstudier af.
 
Forskningsresultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology Resources.