Smugkig på udstillingen 'Aber – vores vilde familie'

Stor vestlig gorilla i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

Stor vestlig gorilla er en af de mange primater, som er på listen over truede dyrearter.

Abe-værkstedet i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

I udstillingen er der flere aktiviteter for hele familien. Blandt andet Abe-værkstedet, hvor store som små kan undersøge kranier og knogler og lære mere om alverdens aber.

Mandril i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

Mandrillen er primært planteæder og hannen bruger sine imponerende tænder til true af og slås med andre hanner.

Vestlig gorilla i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

Der er 521 abearter inkl. mennesket. Udstillingen viser, hvordan mange af arterne er truede, fordi vi med vores levevis ødelægger primaternes levesteder, ligesom vi mange steder driver en ubønhørlig jagt på dem. Vestlig gorilla er en af dem.

Næseabe i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

Udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

Blandt primaterne er også halvaber som lemurer, lorier og galagoer. 

Udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

I udstillingen kan man møde mere end 50 arter i regnskovsagtige omgivelser.

Udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

Udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

Udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ 

Foto: Frederik Wolff, Statens Naturhistoriske Museum ©

Vestlig lavlandsgorilla i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ © National Museums Scotland

IUCN Rødliste-status: Critically Endangered / Kritisk truet

Der findes primater i alle størrelser – fra den lillebitte pygmæmusemaki på blot 30 gram til den kæmpestore østlige gorilla-han, der vejer op til 220 kg og dermed er 7300 gange større!

De fleste primater er små. I gennemsnit vejer halvaberne kun omkring et halvt kilo, mens aberne vejer 5 kg.

Børn i udstillingen 'Aber – vores vilde familie'

Sumatra-orangutang i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ © National Museums Scotland

IUCN Rødliste-status: Critically Endangered / Kritisk truet

Sumatra-orangutangen er en af verdens mest truede primater. I løbet af 75 år er bestanden faldet med 80 % til 14.600 individer i 2016. 

Orangutangerne er truet af skovrydning for at skaffe tømmer, bygge veje og gøre plads til landbrug, især oliepalmeplantager. De bliver også indfanget til kæledyrshandel og bliver ofte dræbt, hvis de plyndrer afgrøder. 

Chimpanse i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ © National Museums Scotland

IUCN Rødliste-status: Endangered / Truet

Vi mennesker er ikke de eneste primater, der fremstiller og bruger redskaber. Chimpanser og nogle kapuciner-arter bruger sten til at knække nødder og frø. Chimpanser kan også forme og benytte mange andre slags redskaber til bestemte formål. De bruger græsstrå til at fiske termitter ud af deres bo og tygger på blade, så de kan bruges som en svamp til at suge drikkevand op fra huller i træer.

Katta-lemur i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ © National Museums Scotland

IUCN Rødliste-status: Endangered / Truet

Hos nogle primater spiller kommunikation med duftsignaler en stor rolle. Katta-lemurerne bruger duftsignaler i konfrontationer med nabogrupper. Hannerne smører deres stribede haler ind i et kraftigt lugtende sekret fra en stor kirtel på håndleddet og har stinkkampe, hvor de sender lugte mod rivalerne ved at vifte med halen.    

Vi mennesker kommunikerer også med lugte, bl.a. duftsignaler produceret af svedkirtler og andre kirtler. Vores lugtesans er skarpere, end den er hos mange af vores nærmeste slægtninge.

Mandril i udstillingen ’Aber – vores vilde familie’ © National Museums Scotland

IUCN Rødliste-status: Vulnerable / Sårbar

Mange primater har farvestrålende ansigter og bagdele, som kan ændre farve. Hos hannerne viser farverne deres status. Hos hunnerne viser de, om de er parate til at blive parret.

Mandril-hanner gør opmærksom på sig selv ved at have et blårødt ansigt og en lilla, blå og rød ende. Kraftige farver viser, at en han er dominerende, stærk og aggressiv. 

Ved at gabe viser hannen sine lange hjørnetænder til rivaler. Mandrilhanner med hjørnetænder, der er kortere end 3 cm, bliver ignoreret af hunnerne og får ikke mulighed for at parre sig.

Børn i udstillingen 'Aber – vores vilde familie'

Japansk makak (sneabe) af Mogens Trolle, Statens Naturhistoriske Museum

Lokation: Jigokudani, Joshin’etsukogen National Park, Japan
Titel på billedet: Eyes of a mother

En japanske makak-hun omfavner sin unge for at holde den varm i vinterkulden. Temperaturen i de sneklædte bjerge faldt til langt under frysepunktet i de dage. Ungen sidder trygt og sover med ansigtet imod morens varme bryst. Moren bruger ungens tykpelsede hoved som pude og sidder helt stille for ikke at vække den lille. Men hendes øjne er årvågne og med et fast blik af en beskyttende mor, der fortæller dig, at du ikke skal genere hendes barn.   

Bag om billedet. Jeg brugte ni dage i træk en december måned på at fotografere sneaberne på det berømte sted, hvor de bader i en varm vulkansk kilde, Jigokudani. Navnet betyder ”Helvedesdalen”, hvilket er ganske passende, da det er bitterligt koldt sted, hvor solen aldrig når ned om vinteren, landskabet er dækket af sne og is, og der hænger en tyk stank af svovl i luften. Det var så koldt, at jeg måtte have syv lag vintertøj på for at holde varmen. Aberne har kun deres tykke pels og hinandens favn – Mogens Trolle.