5. juli 2022

Fossiler

Bestemmelse

Kære Natureksperter Billedet med de 4 forsteninger Øverst til venstre: Den behøver i ikke kommentere. Øverst til højre: Den måler ca 4 cm i højden. Hvad er det? Nederst til venstre: Hvorfor er det forstenede pindsvin ikke blevet færdigt rundt? Når man finder andre forstenede pindsvin er de hele/delvis hele i formen, som f.eks pindsvinet nederst til højre. Nederst til højre: Den måler ca 3,5 cm i højden. Hvorfor er den blevet så tydelig i overfladen? Jeg har aldrig set noget lignende.

Hej

 Sikke nogle flotte forsteninger du har fundet! Som du selv nævner er de to nederste på første billeder begge søpindsvin. Det store til venstre er et slags irregulært søpindsvin som kaldes “sand dollar”. Sand dollars er meget flade i forhold til regulære søpindsvin, som det til højre. Hvorfor der kun er bevaret en del af det irregulære søpindsvin, kan skyldes mange ting. For at et søpindsvin kan blive forstenet, skal det kort efter sin død begraves af sediment. Hvis søpindsvinet ikke er intakt når det begraves, kan der dannes en “ufærdig” forstening. 


Dog kan der også senere i processen ske ting, som deformerer forsteningen, f.eks. højt tryk ved dybere begravelse eller at vind og vejr langsomt nedbryder stenen. Jeg synes det ligner at der kunne være tale om den sidste mulighed i dit tilfælde. Det stykke sten som forsteningen er del af, er måske brudt i flere stykker og så har bølgerne afrundet kanterne. 

Det meget flotte eksemplar af et regulært søpindsvin har den pæne overflade fordi det er utrolig velbevaret. Et levende søpindsvin har et skelet bestående af calcitiske plader kaldet ossikler, som er dem der stadig kan ses på forsteningen. De opdeles i fem segmenter kaldet ambulacrum og 5 andre segmenter kaldet interambulacrum. Ambulacrum ses på forsteningen som de meget tydelige lyse linjer af radiære plader der bevæger sig ud fra midten af toppen, hvor gat har siddet. Mellem dem er interambulacrum, hvor man også kan ane de calcitiske plader. Jeg har vedlagt billede hvor de forskellige calcitiske plader udpeges. 

Stenen øverst til højre kunne måske være en kiselsvamp, som er en slags havssvamp. De forstenes ofte så man kan fornemme teksturen med små huller, ostia, der mens svampen er i live, bruges til pumpe vand ind i svampen, som så filtreres, så svampen kan spise de små organiske partikler fra vandet. Forsteninger af kiselsvampe er typisk lidt aflange og torpedo formede. Den lille “gren” der stikker ud i venstre hjørne kan have været svampens rod, som den har siddet fast på havbunden med. 

Stenen på de sidste 4 billeder er jeg lidt i tvivl om. Den har et interessant mønster, som får mig til at tænke at det måske er en forstening af tørkesprækker. Tørkesprækker opstår når vand fordamper fra en leret overflade. Leret skrumper sammen og sprækker op i de former du ser på stenen. Hvis sand senere fylder sprækkerne op, kan de blive bevaret. 

Tak for dine spørgsmål og interesse for forsteninger.

Emner