Hajer og fiskenet – Københavns Universitet

SNM > Natureksperterne > Hajer og fiskenet

04. oktober 2018

Hajer og fiskenet

Havet

Vi skal skrive en problem-opgave i skolen angående hajer - mere specifikt om hvordan man kan undgå, at hajer bliver dræbt i fiskenet. Kan hajer lugte andet end blod, er der en lugt, hajer ikke kan lide, og hvilke lyde reagerer hajer på? spørger Oskar og hans projektgruppe

Hajer kan lugte alle lugte, som de støder på, og har en lugtesans der er mange gange bedre end menneskets. De bliver dog primært tiltrukket af lugte fra indvolde, og i naturen er indvolde og blod ofte tæt forbundet, fordi der kun kan lugte rigtig meget af indvolde, hvis der er gået hul på et dyr. Så lugten af blod og/eller indvolde betyder, at der nok er et såret dyr. Hajen kan så finde ud af, hvor præcist lugten kommer fra, ved at lægge mærke til om lugten rammer venstre eller højre næsebor først, og på den måde følge lugten. Det fungerer lidt på samme måde, som når vi mennesker skal lokalisere en lyd. Så denne måde at lokalisere bytte på, plus den gode lugtesans, gør hajer i stand til hurtigt og præcist at finde deres byttedyr.

Traditionelt har man troet, at hajer ikke kan lide lugten af døde hajer. Dog har forskning vist, at hajer ikke altid skræmmes af denne lugt, så den skal man tage med et gran salt. MEN! I naturen findes der faktisk noget, som hajer ikke kan lide, og det kommer fra en fladfisk, der hedder "Marmoreret Tunge" - den udskiller en slim, som irriterer hajernes gæller. Problemet er dog, at stoffet opløses lidt i vandet, så for at hajen skal få en ordentlig dosis skal den have fisken ind i munden...men så har den ene fisk reddet de andre, fordi hajen svømmer sin vej efter at have tygget i den. Forskere prøver derfor at fremstille stoffet i et laboratorie, så det holder bedre i vand. Forsøg med at tilsætte kemikalier til fiskenet har desværre ikke virket super godt, men det er nok kun et spørgsmål om tid før forskerne finder på noget nyt.

Hajer hører godt under vand, og er faktisk i stand til at høre flere lyde end menneskets øre. Det gør dem i stand til at høre et dyr på lang afstand, især hvis det er såret og udsender lyde, og derfor er deres hørelse også rigtig god at jage med. Så de lyde, som en haj primært reagerer på, er nok de lyde der kan forbindes med mad.

Og så er der flere ting der allerede er blevet gjort, for at nedsætte antallet af hajer der fanges ved et tilfælde:

1) Man har prøvet at ændre materialet, som fiskenet er lavet af, således at hajerne kan bide sig gennem nettet hvis de sidder fast. Ved at skifte til net af nylon i en forsøgsperiode, har man kunnet nedsætte antallet af fangne hajer 

2) Man har prøvet at ændre krogene, som sidder på liner og net, så hajerne ikke kan sidde fast i dem

3) Derudover har man også i visse områder indført forbud mod at bruge net og liner, således at der slet ikke fiskes og hajerne derved undgår net fuldstændigt. 

4) I trawl, som ofte fanger mange hajer, har man indsat et slags gitterfilter ved indgangen af trawlet, således at kun små fisk (og desværre også små hajer) kommer i nettet, mens større dyr ikke kan komme ind, og derfor ikke bliver fanget. På denne måde er det kun de unge hajer der fanges, og ikke de store fuldvoksne - det er ikke optimalt, idet de små hajer så aldrig bliver voksne og kan formere sig, men det er dog en god start.  

5) En forholdsvis let måde at undgå af fange hajer i fiskeliner er, at kigge på hvilken type hajer der fanges; hvis det er hajer, der lever tæt ved bunden, kan linen hæves længere op i vandsøjlen. Omvendt, hvis det er hajer der lever tættere ved overfladen, kan linen få lov at sænkes længere ned mod bunden