Bobler på indersiden af glasset
Hvorfor kommer der bobler på indersiden af glasset, hvis man lader et glas almindeligt vand stå til næste morgen? Spørger Maja Sehested-Grove på 14 år.
Der er flere ting, der er med til at danne bobler i et glas vand, men i dit tilfælde, hvor man lader et glas stå, er den vigtigste nok, at gasserne i vandet langsomt undslipper, mens vandet langsomt varmes op.
De gasser, som findes i luften, især nitrogen (som udgør 78 procent af den luft, vi indånder) og ilt (21 procent), findes også i opløst vand. Det er den ilt, der er opløst i vand, som gør det muligt for fisk og andre vanddyr at trække vejret ved hjælp af gæller.
Jo koldere vandet er, jo mere gas (eller luft om du vil) kan der være opløst i det. Hvis vi tager ilten, så kan der være omkring 8 mg (tusinddele gram) ilt per liter vand med en temperatur på 20 grader celsius, som der er i mange hjem. Vand med en temperatur på 7-8 grader kan have 11-12 mg ilt opløst per liter. Noget lignende gælder nitrogen, men den har lidt sværere ved at blive opløst, så der er cirka to molekyler nitrogen for hvert ilt-molekyle i vand, mens der er næsten fire nitrogen for hver ilt i luft. Og her taler jeg selvfølgelig om ferskvand, som er det, der kommer ud af hanerne, saltvand indeholder mindre mængder af opløste gasser end ferskvand.
Vand direkte fra hanerne, er normalt omkring 10 grader eller koldere, men når glasset får lov at stå, får det vandet samme temperatur som der er omkring det, indendørs omkring 20 grader. Det betyder, at der må afgives ilt fra vandet, cirka 4 mg per liter, og det er sammen med de andre gasser som for eksempel nitrogen med til at danne boblerne.
Boblerne dannes især på selve indersiden af glasset, hvor de begynder at vokse frem i de mange små ridser, der typisk findes. Det vand, vi drikker i Danmark, er grundvand, som blandt andet bliver blæst grundigt igennem med luft (iltes, kalder man det), så der er masser af opløste gasser i vandhanens vand.
Hvor store mængder gasser, der kan være opløst i vand, afhænger i øvrigt også af trykket. Jo højere tryk, jo mere kan der være. Derfor vil der dannes særlig mange bobler, hvis luftrykket er lavt som for eksempel, når der er et uvejr på vej. Men forskellen er nok så lille, at man ikke bemærker den.