25. juli 2014

Spørgsmål om hajer

Dyr

Min lillebror, storesøster og jeg undrer os over flere ting, og vil her gerne spørge jer om følgende: Hvor dybt kan en haj dykke ned i havet? Og hvor hurtigt kan en hvidhaj svømme? Spørger Sofus Nørby Mølgaard på 7 år og hans søskende fra Valby.

Man siger nogle gange, at vi ved mere om Mars’ overflade end livet i dybet. Selv arter, som vi tit ser og filmer, fx hvidhajen, ved vi egentlig overraskende lidt om. Tag fx jeres første spørgsmål om, hvor hurtigt en hvidhaj kan svømme. Det er nemlig ikke så let at finde ud af.

Det er svært at vurdere afstande på åbent hav, og det kan være svært at følge hajen under vandet for at måle, hvor langt den har svømmet, og desuden skal man også have målt tiden, det tog. Man må som regel nøjes med at studere fx videooptagelser og så prøve at sjusse sig frem til, hvor langt og hvor hurtigt hajen bevægede sig.

Hvidhaj. Foto af Terry Goss, distribueret under en CC BY-SA 3.0 licens.

Man kan også måle hvor højt den kan springe ud af vandet, det ser man tit de steder, hvor hvidhajer fanger pelssæler ved at svømme ind i dem nedefra. Hvis man kender højden og hajens vægt, kan man nogenlunde gætte på, hvor hurtigt den har svømmet.

Men jeg kan ikke finde artikler, hvor forskerne tør sige lige ud, hvor hurtige de er. I stedet indrømmer de, at deres beregninger er meget usikre og skal tages med et stort gran salt. På en af de bedste hjemmesider om hajer kan man læse, at man mener, en hvidhajs topfart er mindst 40 kilometer i timen, og under korte sprint kan den måske svømme næsten 60 kilometer i timen. Forskerne indrømmer dog, at den slags beregninger er gjort ”på bagsiden af en konvolut”, hvilket vil sige ”sådan cirka” og med en del gætværk.

Den hurtigste haj er nok den kortfinnede makohaj. Ud for Auckland i New Zealand har to hajforskere sejlet rundt med lokkemad efter en speedbåd og målt hajers svømmehastighed. En lille, et år gammel og 1 meter lang makohaj var i stand til at accelerere så hurtigt, når båden passerede, at den var på højde med nogle af de sejeste sportsvogne. Når den svømmede allerhurtigst mener forskerne, at den nåede op på 110 kilometer i timen.

Andre steder kan man finde lidt mere beskedne oplysninger om makohajer, fx at de højst kan svømme omkring 50-56 kilometer i timen, selv om andre mener de kan nå op på 74 kilometer i timen. Det er grunden til, at en makohaj kan springe helt op til 6 meter lodret op, ud af vandet, og måske endda mere. Det er sket, at de er hoppet ombord på fiskerbåde.

De hurtigste hajer er altså næsten lige så hurtige som de fisk, man ellers anser for havets hurtigste. Mange steder kan man læse, at sværdfisk nok kan svømme 100 kilometer i timen. Men lige som med hajerne er det ikke noget, man er sikker på. Tallet stammer fra en beregning, som bygger på hvor dybt en sværdfisk har banket sit sværd ind i siden af et træskib (det sker faktisk en gang imellem).

Derimod mener man det er mere sandsynligt, at sejlfisk (der også har en lang, sværdformet snude foruden en kæmpemæssig rygfinne) kan svømme med op til 110 kilometer i timen. Men selv sejlfisk bliver nogle gange dræbt og ædt af makohajer. Om hajerne har indhentet eller overrasket sejlfiskene, det aner man ikke.

Og nu jeres andet spørgsmål. Det er på en måde endnu sværere at give et svar på. Der findes garanteret hajer i dybhavet, som vi aldrig har set, og som derfor ikke aner eksisterer, og der er flere arter af hajer, som man kun kender i et eller få eksemplarer, og man ved stort set intet om deres liv. Der er kun ganske få ubåde, der kan dykke flere tusind meter ned, og selv fjernstyrede undervandsfartøjer kommer kun sjældent i dybhavet. Man har installeret kameraer med lokkemad på havbunden, men her dukker der kun sjældent hajer op på billederne.

Af de hajer, man kender lidt mere til, anses den portugisiske pighaj for at være den, der lever længst nede. Man har fanget den på helt ned til 3675 meters dybde, og man mener, at den holder til nær havbunden på kontinentalskråningerne og på dybhavets sletter, hvor den jager selvlysende fisk med sine store øjne. Lige som andre hajer har den ingen luftfyldt svømmeblære, som man kender det fra benfisk som fx torsk, den må i stedet sørge for hverken at være for tung eller for let ved at regulere på olieindholdet i leveren.

Den bliver op til 1 meter lang, og den er vidt udbredt og temmelig talrig i Atlanterhavet, Middelhavet, syd om Afrika og over det Indiske Ocean til det vestlige Australien og omkring New Zealand. Nogle steder kan man finde den nede på bare 150 meter.