5. december 2014

Søgen mod lyset

Dyr

Vi undrer os over flere ting, og vil her gerne spørge jer om følgende: Hvorfor søger natsværmere mod lys? Spørger Mia på 9, Sofus på 7 og Artur Nørby Mølgaard på 5 fra Valby.

Det er der ikke nogen, der ved med sikkerhed. Forskerne er kommet med en række forklaringer, som peger i meget forskellige retninger, og de er slet ikke enige. Det kommer vi til lige om lidt. At de overhovedet lader sig lokke af lys, er svært at forstå. Natsværmere (og her mener jeg de sommerfugle, som typisk flyver omkring om natten) udsætter sig for stor fare, når de flakser imod lyset, så de burde nok egentlig lade være, hvis de havde deres liv kært.
I fortiden var det nok et mindre problem. Uden kunstigt lys var det som regel kun Månen, som lyste op på nattehimlen. I dag er store dele af kloden lyst op af gadelamper og projektører, der er de rene dødsfælder. Man ved fx, at mange arter af flagermus gerne jager insekter omkring lamper, hvor de har meget bedre held med at fange byttet end i mørke. 
Nogle natsommerfugle har særlige høreorganer, som de lytter efter flagermus med, men det ser ud til, at de så at sige skruer ned for sansen, når de flyver rundt i lyset under en lygtepæl, de er derfor meget lettere af fange for flagermusene, som er ligeglade med lyset.

Natsværmer, Bactra lancealana. Foto af Donald Hobern, distribueret via en CC BY 2.0 licens.

Der er i det hele taget opstået særlig artsrige levesteder under gadelamper, hvor man finder langt flere rovdyr som fx myrer og løbebiller og ådselsædere som bænkebidere. Lyset tiltrækker altså både natsommerfugle og andre dyr, som så lever af dem, der falder til jorden. Der er fyldt med farer under en lygtepæl, hvor man i øvrigt også kan støde på sommerfuglesamlere, der har lært sig tricket.

 

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken farve, lyset har. Ultraviolet lys, dvs. lys med kortebølgelængder, er som regel mere lokkende end varmere lys med længere bølgelængder (fx rødt lys). Moderne LED-lamper, som ikke afgiver uv-lys, tiltrækker fx ikke særlig mange natsommerfugle.
Det er heller ikke alle natsommerfugle, der er lige lette at lokke med lys, nogle arter er fuldstændig ligeglade med kunstigt lys. Det ser ud til, at det især er de større arter, som tiltrækkes af lys. Det skyldes måske, at de både er stærke flyvere, som kan komme langt omkring, og at de samtidig har særligt store og derfor lysfølsomme øjne, og noget kunne tyde på, at det især er hanner, der flyver mod lyset.
Og nu til svaret på jeres spørgsmål, eller rettere, de forskellige mulige svar. Måske virker lys så lokkende på natsommerfuglene, fordi de både i fortiden og nutiden bruger Månen til at orientere sig efter. Som sagt var der ikke mange lyskilder i fortiden. I stedet kunne man bruge Månen, den er så langt væk og så lysstærk, at sommerfuglene kunne flyve langt omkring i rette linjer. Det samme kan man ikke omkring en gadelampe, som man hurtigt kommer tæt på og måske begynder at cirkle omkring.
Måske søger de mod lysere områder i natten, der hvor der er mest månelys eller kunstigt lys, fordi det typisk vil være steder med urter og blomster, som de kan lægge æg på og drikke nektar af.  Nogle forskere mener modsat, at især ultraviolet lys narrer natsommerfuglene til at tro, at Solen er stået op og det er blevet dag.
De flyver altså ikke direkte med lyset, de forsøger tværtimod at søge væk og gemme sig, men måske er det kunstige lys i nutiden så intenst, at de stakkels insekter simpelthen bliver blændet og indfanget af lyset. Forsøg med en nordamerikansk ugleart (uglerne er en stor gruppe af natsommerfugle med mere end 20.000 arter) viste, at de let lod sig ”indfange” af lyset, men hvis de kom til at skygge for øjnene med kroppen og vingerne, afbrød de flugten mod lyskilden og kunne stikke af i mørket.
Opbygningen af øjet kan også spille en rolle. En natsommerfugls øje er det, man kalder et facetøje, opbygget af en masse små enkeltøjne med hver sin lysfølsomme sansecelle. Forsøg har vist, at den slags øjne af rent og skært anatomiske årsager kan danne en særlig mørke stribe midt imellem en lyskilde og det omgivende mørke. Insektet kommer derfor til at flyve relativt tæt op imod lyset, fordi det tror, det er her, der er mørkest, selv om de egentlig burde være fløjet længere ud til siden. Og til sidst ramler det ind i gadelampen eller sommerfuglesamlerens lysfælde.