Om klove og hove

På en måde begge dele. Okser (bl.a. urokser og tamkvæg), hjorte, dværghjorte, antiloper, får, geder og giraffer regnes til de klovbærende dyr. Men sammen med grupper som svin (som undertiden omtales som klovbærende), navlesvin, flodheste, kameler og lamaer udgør de pattedyrsgruppen parrettåede hovdyr. Overordnet set er en urokse altså et hovdyr, hvor man bare kalder hovene for klove.

Nogle parrettåede hovdyr har fire tæer, andre bare to, som alle har hove i stedet for kløer eller negle. Hos nogle er de to yderste tæer meget små, fx hos svin, og de fleste arter støtter hele kropsvægten på to tæer på hver fod. På engelsk kalder man denne form for fod for "cloven hooves", dvs. kløvede hove. Det danske ord klov synes også at have fælles sproglige rødder med ordet kløve, så måske man en gang har sagt kløvede hove i stedet for klove. Jægere taler ofte om klovbærende vildt, og med det mener de som regel kun hjorte.

De parrettåede hovdyr har en gruppe af nære slægtninge, som kaldes de uparrettåede hovdyr, dvs. heste, næsehorn og tapirer. Heste har bare en enkelt tå med en stor hov (men nogle af deres forfædre havde flere tæer, helt op til fem). Tapirer kan både have fire og tre tæer, mens det hvide næsehorn fx har tre tæer på hver fod. Men alle nulevende uparrettåede hovdyr har altså hove i stedet for negle eller kløer på tæerne. 

Der er med andre ikke nogen god biologisk grund til at skelne nærmere mellem klove og hove, som kan være opbygget på næsten samme måde. Men det forhindrer ikke sproglige traditioner i at opstå.

Emner