Hvad er forskellen mellem fossiler og forsteninger?

Spørger - Bjørn Heidemann

I burde være de rette at spørge! Jeg har behov for en klar skelnen mellem fossiler og forsteninger. Jeg er rimeligt overbevist om, at jeg selv har forstået forskellen, men mine pædagogiske evner rækker ikke til at forklare det, så (andre) folkepensionister kan forstå det. Har I en nem, skudsikker forklaring! Gerne ledsaget af et par eksempler. Glæder mig til at høre fra jer, på forhånd tak.

Jeg tror, du har helt ret i, at mange – og det gælder såmænd også undertegnede – bruger de to former i flæng, nærmest som synonymer. Måske er betegnelsen fossil endda ved at trænge ind på forstening, jeg tror i hvert fald, at jeg støder på det oftere i dag end før i tiden. En hurtig søgning på danske internetsider giver 584.000 hits for fossil og kun 10.900 for forstening – et af opslagene er i øvrigt en ordbog, hvor man læse, at forstening og fossil er synonymer.

Desværre forplumres billedet af, at man omtaler olie, kul og gas som fossil energi og fossile brændstoffer, og dem ville man næppe kalde forstenede (det skulle da lige være kul), så det giver nok ikke et helt præcist billede af ordenes popularitet. På engelsk bruges udelukkende betegnelsen fossil, og det smitter helt sikkert af på dansk.

Hvis man absolut vil skelne, tror jeg den bedste måde at få lidt orden i sit verdensbillede på, er at betragte forsteninger som en undergruppe af fossiler. Fossil betyder noget i retning af "gravet op af jorden" eller "udgravet", og selv om det ikke helt gælder alle efterladenskaber af fortidens dyr og planter (og bakterier osv.), at de først skal frem i dagslyset, så er man begyndt at bruge betegnelsen fossiler om alle den slags tegn fra fortiden.

Insekter indesluttet i rav kaldes fossiler, og her ville forstening give et forkert billede. Fossil bruges også om de gravegange og andre spor, som dyr har efterladt sig i gammel havbund eller i askelag. Her er fossilet ikke en gang af selve dyret, men af dets adfærd, et såkaldt sporfossil. Fossile brændstoffer er jo også netop rester af fortidigt liv, som nu er så stærkt omdannede, at de ikke ligner noget, vi umiddelbart kan genkende, men i stedet kan de hældes på bilen eller i kakkelovnen.

Man kan dog også kalde de ældgamle dinosaurspor og ormegange for forsteninger, de er jo bevaret som aftryk i hårde bjergarter, på samme måde som man kan finde aftryk af dyr eller planter. Men man vil nok især bruge betegnelsen om de dyr og planter, der er overleveret – så at sige – stivnede i sten. Det kan f.eks. være de forstenede søpindsvin (ingen ville vel kalde dem fossile søpindsvin?), som er så almindelige i Danmark.

Der findes en lang række måder, en forstening kan dannes på, nogle gange er det aftryk af dyrets indre, andre gange af hele dyret, og i nogle tilfælde har mineraler udskiftet de oprindelige stoffer i dyret eller planten på en måde, så man kan se de fineste strukturer under mikroskopet, men i alle tilfælde har mineraler spillet en rolle.

I en skive af en mange millioner år gammel forstenet palme har jeg f.eks. med mine egne øjne set de lige så forstenede rester af de svampe, der var ved at nedbryde veddet, da forsteningsprocesserne af en eller anden grund tog sin begyndelse. Og jeg skulle altså lige tage mig sammen for ikke at skrive fossil i stedet for forstenet i foregående sætning.