Sygdomme og skader har været en trofast, om end ubehagelig følgesvend for livet, siden det opstod for mange millioner år siden. Forskning i fortidens sygdomme kan give interessante oplysninger om dyrenes sundhed og adfærd. Det kan også give fingerpeg om, hvornår sygdomme opstod og måske hjælpe med deres helbredelse i nutiden. Undersøgelser af fortidens sygdomme besværliggøres dog af, at kroppens bløde dele som hud, muskler, brusk og indvolde ikke bevares. Kun kroppens hårde dele, skelettet bliver tilbage i mere eller mindre velbevaret tilstand. Det betyder i sidste ende, at kun sygdomme, der direkte eller indirekte sætter sig spor i knoglerne, kan bestemmes.

Det oftest forekommende sygdomstegn hos fortidens dyreliv er knogleskader og -mærker fra kampe. De kendes især på rester af planteædere, der blev ofre for rovdyr, men også fra kampe imellem artsfæller. Træthedsbrud er brud eller sprækker, der opstår i lægbenet eller mellemfodens knogler på grund vedvarende overbelastning af knoglen i meget lang tid. I dag kendes det kun hos mennesker der løber meget, samt væddeløbsheste og greyhounds. Fossilt er det kun fundet i tåknoglerne hos næsehornsdinosaurer, hvilket kunne betyde, at de har stampet med fødderne eller har accelereret meget hurtigt, når de skulle løbe fra rovdinosaurer. Dykkersyge skyldes overtryk af luftarten nitrogen i blodet under for hurtig opstigning fra store dybder. Det kan resultere i varige skader på blodårerne, hvorved tilstrømningen af blod til dele af knoglerne ophører. Det medfører igen at knoglevævet dør og opløses indefra. Dette fænomen er hidtil kun konstateret hos mennesker, de uddøde mosasaurer, samt uddøde og nulevende havskildpadder. Gigtsygdomme er i dag meget udbredt hos mennesker, men er også konstateret hos fortidens dyr. For eksempel er der fundet spor af den smertefulde gigtsygdom podagra hos selveste Tyrannosaurus rex. Podagra skyldes dannelse af krystaller af urinsyre leddene og ses netop hos dyr og mennesker der spiser store mængder rødt kød og proteiner. En anden sygdom, leddegigt (primær osteoarthritis), er også fundet fossilt. Det er en kronisk betændelsessygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens eget væv - i dette tilfælde brusken på knoglernes led. Der er fundet sikre spor af leddegigt hos et bredt udvalg af fossile pattedyr, samt dinosaurer, fugle og flyveøgler. Med udgangspunkt i disse gruppers indbyrdes slægtskabsforhold, tyder det på, at leddegigt og beslægtede sygdomme har påvirket de æglæggende hvirveldyr, amnioterne, siden de opstod for 300 millioner år siden.

Bibliografisk note: Foredraget "Skader, gigt og sygdomme hos dinosaurer og andre fortidsdyr" er yderligere afholdt 2 gange: 09.10.2007: Geologisk Museums populære foredrag, København 26.11.2008: Naturvidenskabelige OnsdagsAftener, København