Esbjerg-rederiet Phønix beskæftigede sine skibe i ofte perifere farter – først i liniefart med landbrugsprodukter fra Esbjerg til Hamburg og siden i fart på verdenshaven med tvivlsom økonomi. I rederiets mere end 80 år lange historie var der således mange perioder med alvorlige økonomiske problemer. Når virksomheden alligevel overlevede indtil 1994 skyldtes det ikke mindst, at en enkelt familie, Andersen fra Esbjerg, havde særlig stærke bånd til rederiet. Familien Andersen udgjorde rederiets ledelse, og gik ofte meget vidt for at fortsætte rederidriften, selv når udsigterne for rederidriften var endog meget dårlige. Phønix’s historie giver mange eksempler på, hvordan ikke-økonomiske rationaler påvirkede driften af et dansk provinsrederis virksomhed i det 20. århundredes småskibsfart. Dermed demonstrerer artiklen nogle af de problemstillinger, som mindre virksomheder, med samme familieejerskab gennem flere generationer, kunne blive stillet overfor i løbet af det 20. århundrede.