Foredrag i Den Fynske Stenklub, Odense.

Det er i dag klart, at fuglene udviklede sig fra små, kødædende dinosaurer.

Til gengæld er de moderne fugles (Neornithes) tidlige udvikling stort set ukendt – hvordan og hvornår udvikledes og mangfoldiggjorde forfædrene til nutidens hønsefugle, sejlere, vadefugle, pelikaner, papegøjer og andre sig? Og hvad betød den store masseuddøen ved Kridt/Tertiær-grænsen for 65 millioner år siden for dem?

I de seneste år har de moderne fugles tidligste udvikling været genstand for intense undersøgelser. Forskningen har især koncentreret sig om hvornår gruppen opstod og slægtskabet mellem de forskellige ordener indenfor, samt tidspunktet og mønsteret for de forskellige radiationer indenfor gruppen.

Slægtskabsanalyser baseret på både DNA viser at de moderne fugle opstod i Kridttiden. Det er også bekræftet af en 66 millioner år gammel fossil andefugl fra Antarktis. Samtidigt har grundige slægtskabsanalyser hvor man har kombineret DNA-data med viden om alderen på velbestemte fossile fugle givet overraskende resultater.

Det viser sig, at indtil flere udviklingslinjer af moderne fugle overlevede den store masseuddøen for 65 millioner år siden. Måske var de endda begyndte at mangfoldiggøre sig inden da eller lige under den globale katastrofe. Og det stiller flere kritiske spørgsmål til nuværende hypoteser om den store masseuddøen.

Foredraget opsummerer den nyeste viden om de moderne fugles oprindelse og slægtskabsforhold. Endvidere gennemgås flere af de tidligste kendte fossile repræsentanter for moderne grupper af fugle, der blandt andet kendes fra det 54 millioner år gamle Moler fra Limfjorden.