Danske skoleelever bag sensationelt fund af hidtil ukendte arter af bjørnedyr

Det har hoved, klør og, otte ben og det har superkræfter. Det mikroskopiske bjørnedyr er stadig en gåde for videnskaben. Og nu er hidtil ukendte arter af det lillebitte væsen dukket op på dansk jord.

 Knap 30.000 elever fra grundskoler og gymnasier i hele Danmark har deltaget i Masseeksperiment 2023, den hidtil største kortlægning af mikrolivet i den danske natur.  De første resultater ligger klar: Et opsigtsvækkende fund af foreløbig fem nye arter af bjørnedyr, alle af slægten Milnesium, alle fundet flere forskellige steder i landet.

 ”Fundene er en stor og glædelig overraskelse både for os og for eksperter i udlandet, langt bedre, end vi havde turdet håbe på. I kraft af det store antal elever, der har deltaget, har vi nu fået unikke data i kæmpeskala om det oversete mikroliv i den danske natur,” siger Anders P. Tøttrup, forskningsleder på Statens Naturhistoriske Museum, som undersøger og kategoriserer elevernes indsendte prøver. Masseeksperiment 2023 er udviklet af det nationale naturfagscenter, Astra, i samarbejde med museet.

 50 - 100 arter i Danmark
Forskerne ved på forhånd meget lidt om de mikroskopiske bjørnedyrs udbredelse og diversitet i Danmark. De lever både i havvand, ferskvand, i jorden og i mosser og laver. Man formoder, at der herhjemme findes cirka 50 - 100 landlevende arter af bjørnedyret, der tåler både udtørring og ekstreme temperaturer og endda kan overleve i rummet.

Med over 4.000 indsendte prøver af mosser, laver og bjørnedyr, kan forskerne nu undersøge arternes indbyrdes relationer, deres udbredelse og sammenhængen med menneskelige aktiviteter. For eksempel påvirker mængden af næringsstoffer delete fra landbruget tydeligt laver. 

”Den basisviden, vi får fra kortlægningen, er forudsætningen for at kunne forske i biodiversitet, beskytte arter og forstå klimaforandringernes betydning. I betragtning af, at vi i øjeblikket oplever en af ​​de største masseuddøen nogensinde, må vi gøre vores bedste for at karakterisere, klassificere og afbilde så mange levende organismer som muligt”, siger Anders P. Tøttrup.

Som en del af naturfagsundervisningen tog eleverne i april på minisafari for at indsamle mosser og laver i nåleskov, løvskov, parker og på kirkegårde. Herefter analyserede og artsbestemte de forskellige arter af mosser og laver og kiggede samtidig efter bjørnedyr i prøverne.

Prøverne blev sendt ind til forskerne på Statens Naturhistoriske Museum og her væltede det frem under mikroskoperne med tusindvis af bjørnedyr. Foreløbig har forskerne kun analyseret fem procent af elevernes indsendte prøver. Potentialet for at finde mange flere nye arter er derfor enormt.

Gevinst for eleverne
Det er ikke kun forskerne, der drager nytte af Masseeksperimentet. For eleverne gælder Masseeksperimentet om at prøve kræfter med praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, siger Astras programleder for Masseeksperimentet, Lene Christensen:

”Igen i år er det imponerende, at eleverne kommer så flot i mål med at gennemføre komplicerede undersøgelser. Erfaringerne viser år efter år, at eleverne motiveres af at arbejde med autentiske, naturvidenskabelige metoder og af at opleve, at deres eget arbejde skaber resultater og gavner virkelig forskning. Det er praktisk naturfagsundervisning, når det er allerbedst”.

De nye arter af bjørnedyr skal nu navngives, og de elever der har fundet de nye arter, skal deltage i navngivningsprocessen.

Bjørnedyrene ligger foreløbig nedfrosne i plastikrør på Statens Naturhistoriske Museum. De skal senere flyves til USA, hvor deres DNA skal kortlægges for nærmere at kunne skelne mellem arter, der ligner hinanden, og fastslå der er tale om helt nye arter. Samtidig er eksemplarer af de nye Milnesium-arter sendt til forskere i Irland, der er eksperter i netop denne slægt.

Resultaterne af Masseeksperiment 2023 vil senere blive publiceret i internationale naturvidenskabelige tidsskrifter.

Pressekontakt:

Anders P. Tøttrup, forskningsleder, Statens Naturhistoriske Museum, tlf. 51826988, mail: aptottrup@snm.ku.dk

Lene Christensen, programleder for Masseeksperimentet, tlf. 24 88 10 92, mail: lch@astra.dk

Læs meget mere om Masseeksperimentet her:

Masseeksperimentet 2023

Fakta om Masseeksperimentet:

Titlen på dette års Masseeksperiment er ”Mikroliv: Mos, lav og bjørnedyr”. Undersøgelsen vil give det hidtil største billede af, hvilke arter af bjørnedyr, der er udbredt i Danmark, og hvordan de hænger sammen med udbredelsen af mos og lav. Undersøgelsen giver også viden om menneskers påvirkning af biodiversiteten.

710 elever fra 1.271 klasser på 443 grundskoler og gymnasier i 94 kommuner har medvirket i Masseeksperimentet.

Masseeksperimentet arrangeres af Astra – det nationale naturfagscenter. Masseeksperimentet er Danmarks største skoleeksperiment. Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med forskere.

Formålet med Masseeksperimentet er at tilbyde eleverne naturfagsundervisning, de oplever som motiverende og virkelighedsnær med vægt på autentiske undersøgelsesmetoder.

Tidligere års Masseeksperimenter har blandt andet handlet om børns inkontinens, om børns smagssans og om indeklima i klasselokalerne. Resultaterne er flere gange blevet optaget i anerkendte, internationale, naturvidenskabelige tidsskrifter.

Fakta om fund af bjørnedyr:

• Bjørnedyr lever både i ferskvand, i jorden og på mosser og laver. Eleverne har kun undersøgt mosser og laver.
• Eleverne fandt 49 arter af bjørnedyr fordelt på syv familier og 19 slægter. Fem af arterne er helt nye, og mindst en art er ny for Danmark.
• De fleste landlevende bjørnedyr har kun ét køn, nemlig hunner. Den ene af de nye arter er fundet med overraskende tilstedeværelse af hanner og forskerne er gået i gang med grundige DNA-undersøgelser.
• Hvis forskerne kommer i mål med at beskrive denne arts fulde genom, det vil sige information om alt dens DNA, bliver det muligt at undersøge hvilke gener, der er forbundet med bjørnedyrenes superkræfter.
• Forskerne har foreløbig undersøgt 625 prøver, de fandt bjørnedyr i 74 pct. af dem.
• Tæt ved 1.500 arter af bjørnedyr er beskrevet på verdensplan, men forskerne forventer, at der eksisterer mindst 10.000 arter af det ekstremt hårdføre dyr.

Fakta om fund af mosser og laver:

• Eleverne fandt 54 arter af mosser, herunder den sjældne, stiv kalktuemos.
• Eleverne fandt 44 arter af laver. To klasser fandt arten smuk konfettilav, som kun er fundet fire gange tidligere i Danmark.
• Eleverne har også indsendt deres fund elektronisk til Danmarks artsportal, Arter.dk, hvilket betyder, at oplysningerne er tilgængelige for alle. Projektet har bidraget med over 8.000 nye registreringer og laver.

Emner