Kæmpekrater fra kilometer-stor jernmeteor fundet i Grønland – Københavns Universitet

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Hiawatha_DK

14. november 2018

Kæmpekrater fra kilometer-stor jernmeteor fundet i Grønland

under indlandsisen

Et internationalt forskerhold under ledelse af forskere fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, har opdaget et gigantisk meteorkrater på 31 km i diameter begravet under indlandsisen i Nordgrønland. Det er første gang, at et krater af den størrelse er fundet under en af Jordens iskapper. I tre år har forskerne arbejdede på at bekræfte opdagelsen. Nu offentliggøres den i et nyt studie, der netop er publiceret i det internationale anerkendte tidsskrift Science Advances.

Meteorkrateret måler mere end 31 km i diameter, hvilket svarer til hele Bornholms areal, og det indplacerer krateret blandt et af de 25 største kratere på Jorden. Krateret blev dannet, da en kilometer-stor jernmeteor styrtede ned i Nordgrønland, og krateret har siden ligget skjult under mere end 1 km tyk is.

- Krateret er usædvanligt velbevaret, og det er overraskende, da gletscheris er en utrolig effektiv slibemaskine, som hurtigt vil kunne fjerne sporerne fra nedslaget. Men det betyder, at krateret må være ungt set med geologiske øjne. Indtil videre har det ikke været muligt at datere krateret, men meget tyder på, at det er yngre end 3 millioner år og muligvis blev det dannet for 12.000 år siden ved afslutningen af den sidste istid, siger professor Kurt H. Kjær fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum.

Hiawatha meteorkrateret er 31 km i diameter og har en tydelig kraterring samt en central dome, som er typisk for store meteorkratere. Beregninger viser, at der skal en ca. 1 km stor jernmeteorit til for at lave et krater med disse dimensioner. Da meteoritten ramte Nordvestgrønland, lavede den et 7 km dybt hul i jordskorpen, og i minutterne efter nedslaget kollapsede det dybe krater, og derefter opstod det krater, vi ser i dag i landskabet. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.

Gigantisk cirkulær fordybning

Krateret blev opdaget, da forskerne i december 2015 nærstuderede et helt nyt kort over topografien under Grønlands indlandsis. De bemærkede her en gigantisk, men hidtil upåagtet cirkulær fordybning under Hiawatha-gletscheren ved indlandsisens rand i Nordgrønland.

- Vi viste straks, at vi stod overfor noget helt specielt, og samtidig stod det klart, at det ville blive svært at afdække kraterets oprindelse, siger professor Kurt H. Kjær. Hans amerikanske kollega Joseph MacGregor, glaciolog ved NASA, som har deltaget i studiet og er ekspert i isradarmålinger tilføjer:

- De fleste glaciologer leder ikke efter kratere under isen, vi er mest optaget af at forstå indlandsiens afsmeltning i et varmere klima. For at kunne finde sådan et krater med radar skal vi have et fintmasket net af målinger, og det har vi først fået inden for de seneste år – det er derfor opdagelsen kommer nu. Og hvem ved – det kan være der gemmer sig flere overraskelser under isen?

Isranden i Inglefield Land, Nordvestgrønland. Hiawatha meteorkrateret blev opdaget under en semi-cirkulær isrand, og den er synlig i isoverfladen, selvom isen er mere end 1.000 meter tyk. Meteorkrateret er opkaldt efter Hiawatha gletscheren. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.

Det afgørende bevis

I gården på Geologisk Museum i København lige uden for Center for GeoGenetiks vinduer står en 20 tons jernmeteorit fundet i Nordgrønland ikke langt fra Hiawatha-gletscheren.

- Der var derfor ikke langt til tanken om, at den opdagede fordybning skulle være et hidtil ukendt meteorkrater, men i første omgang manglede vi beviserne, reflekterer lektor Nicolaj K. Larsen.

Mistanken om et kæmpekrater fra en stor meteor blev bestyrket, da forskerholdet i maj 2016 sendte et tysk forskningsfly fra Alfred Wegener Institutet til at overflyve Hiawatha-gletscheren med en ny kraftig radar for at kortlægge kraterbunden og den overliggende is. Og i sommeren 2016 og 2017 besøgte forskerholdet igen Hiawatha-gletscheren for på landjorden at kortlægge tektoniske strukturer i geologien ud for gletscherfoden og for at indsamle prøver af de sedimenter, som bliver vasket ud fra kraterets bund via en smeltevandsflod.

- En del af de udvaskede mineralkorn indeholder chok-lameller dannet ved det voldsomme nedslag, og det er et helt afgørende bevis for, at fordybning under Hiawatha-gletscheren er et meteorkrater, siger lektor Nicolaj K. Larsen.

Sandkorn af kvarts fra Hiawatha meteorkrateret gennemsat af choklameller. Choklamellerne ses som tætliggende striber i flere retninger. De er dannet ved ekstrem sammentrykning efterfulgt af ekspansion og varmeudvikling i det første sekund af kraterdannelsen og er et sikkert bevis for chokpåvirkning ved meteoritnedslag. Kvarts er farveløst – farverne skyldes optiske filtre i mikroskopet.Foto: Statens Naturhistoriske Museum.

Nedslagets konsekvenser for liv og klima

Fra tidligere studier ved man, at store meteornedlsag i Jordens historie har haft store konsekvenser for for både klimaet og livet på Jorden. Det er derfor meget nærlæggende at spørge, hvilke konsekvenser meteornedslaget ved Hiawatha-gletscheren havde for livet og klimaet.

- Det næste trin i vores undersøgelse bliver et tidsfæste alderen på krateret. Det bliver en upfordring, da det vi kræve en bestemt type materiale fra bunden af strukturen, men det er helt afgørende, hvis vi skal forstå betydningen af Hiawatha-meteoren i relation til klimaet og livet på Jorden, afslutter professor Kurt H. Kjær.

En kunstners bud på meteornedslaget gennem Indlandsisen i Nordvestgrønland. Maleri: Carl Christian Tofte.

Læs mere i Science Advances