Forskere: Her bør statens skove være urørte - for naturens skyld

Flagermus, sommerfugle, træbukke, poresvampe og alle de andre skovlevende arter kan få det meget bedre, når Regeringens ”Naturpakke” fra 2016 udmøntes i konkret handling. Det betyder nemlig, at skovdriften skal indstilles i mere end 13.000 hektar statsskov, eller 12 % af Statens samlede skovareal. Ansvarlig for forskernes anbefalinger og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet Professor Carsten Rahbek, udtaler,

- Den kommende udlægning af statsskov til urørt skov, kan blive en milepæl for bevarelsen af dansk natur. Indsatsen kan få betydning mange hundrede år frem. Det er dog utrolig vigtigt at udpege de rigtige områder. Hvis man udpeger mindre egnede områder, får man meget mindre biodiversitet for pengene.

Anbefalingerne bygger på omfattende skovdata

Rapporten til Naturstyrelsen er udarbejdet af biodiversitetsforskere på Københavns og Aarhus Universiteter. De konkrete anbefalinger er resultatet af et omfattende analysearbejde, hvor alle statens skove er blevet vurderet ud fra data over forekomsten af flere tusinde dyre-, plante- og svampearter, og andre forhold såsom skovenes alder, sammenhæng med andre områder og allerede urørt skov. Anbefalingerne peger på de statsejede skovarealer, der kan udlægges med størst positiv effekt for biodiversiteten. Det er i tråd med Naturpakken, hvor det lægges vægt på, at udlægningen skal ske på den mest omkostningseffektive måde. 

De anbefalede skovområder er inddelt i tre prioriteter, ud fra deres potentiale for at sikre biodiversiteten. Forskerne har udpeget i alt 23.000 hektar, men anbefaler kraftigt, at der alene vælges områder fra første og anden prioritet, som tilsammen udgør mere end de 13.000 hektar, der skal udlægges. Hovedforfatter og specialkonsulent Anders Højgård Petersen fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima  på Københavns Universitet, forklarer,

- De allerhøjest prioriterede skove er unikke områder med specielle arter, som derfor bør udgøre rygraden i vores indsats for at bevare og fremme biodiversiteten i statens skove. Det er eksempelvis Møns Klinteskov med sine urgamle træer, orkidérige lysninger og stejle fald med piblende vand, eller Silkeborg Vesterskov hvor træerne vokser langsomt og stammerne er beklædt med sjældne mosser og laver.

Udpegningerne giver levesteder til trængte skovarter

Der har igennem de seneste år været en stigende erkendelse af, at der er brug for en særlig indsats i vore skove, hvis vi skal bremse tilbagegangen af biodiversiteten i Danmark. Det kræver konkrete tiltag ude i naturen, som kan genskabe levestederne for de mange tusind arter, der er naturligt tilknyttet skove og træer. Seniorforsker og medforfatter Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, uddyber,

- Mange vilde arter er i dag unaturligt sjældne, fordi der er mangel på plads og naturkvalitet i vores skove. Arterne har brug for skove med gamle træer, masser af døde stammer og grene, blomsterrige lysninger, naturlige moser og vandhuller. De skove vi anbefaler, er dem, der har bedst mulighed for til at udvikle sig i en retning til gavn for biodiversiteten og  skovgæsternes naturoplevelse.

Når Naturpakken er fuldt implementeret vil der, i kraft af tidligere udlægninger, være i alt 28.000 hektar skov i Danmark, hvor naturen og biodiversiteten har førsteprioritet.  

-  Med den forestående udpegning når vi op på et betydeligt skovareal, som vil gøre en positiv forskel for biodiversiteten. Det udgør dog kun 0,7 % af Danmarks landareal. Der skal prioriteres meget mere skov, hvis Danmark skal leve op til FN’s mål om, at 17 % af landarealet skal afsættes til naturbevarelse, afslutter Carsten Rahbek

Kontakt

Professor Carsten Rahbek

Mobil: (+45) 40 96 39 67

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs

Mobil: (+45) 20 20 58 29

Emner