Tusindben bliver verdens første cybertype – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > cybertype

27. august 2015

Tusindben bliver verdens første cybertype

NYE ARTER

Hvert år opdages og beskrives 17-18.000 nye dyre- og plantearter i verden. En ny art beskrives ud fra et typeeksemplar (også kaldet holotypen) samt eventuelle paratyper. Disse til tider uhyre sjældne typeeksemplarer opbevares i sikkerhed på naturhistoriske museer verden over, hvilket kan gøre dem vanskelige at tilgå for andre forskere. Nu har forskere fra bl.a. Statens Naturhistoriske Museum som de første i verden publiceret en videnskabelig artikel med en ”cybertype”, et tredimensionelt, manipulerbart mikro-CT-fremstillet billede af et typeeksempar til en ny art – i dette tilfælde et tusindben. Artiklen, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PLOS ONE, repræsenterer dermed et væsentligt spring fremad for forskningen i nye arter.

Ommatoiulus avatar i selskab med sin blå

Foto: Den originale Ommatoiulus avatar i selskab med sin blå "avatar".

Tusindbenet, der har fået æren for at blive verdens første art med en cybertype, har fået navnet Ommatoiulus avatar, idet den er opkaldt efter filmen Avatar, der blev berømt for sin brug af avanceret 3D-teknologi og en hovedperson, der var udstyret med en ekstra Avatar-krop. Nøjagtig som det er tilfældet for Ommatoiulus avatar.

- Der er flere store fordele ved at udvikle og publicere cybertyper. Ud over at cybertypen kan vendes og drejes på en computerskærm, så kan den også dissekeres virtuelt, uden at vi ødelægger det originale typeeksemplar. Derved kan vi bevare unikke eksemplarer intakte, ligesom vi kan undersøge gamle eksemplarer fra vores samlinger, som også kan have kulturhistorisk værdi, uden at skære dem i stykker, siger professor Henrik Enghoff fra Statens Naturhistoriske Museum.


Video: Tredimensionelt, manipulerbart mikro-CT-fremstillet billede af Ommatoiulus avatar.

Et vendepunkt for vidensdeling

Med Ommatoiulus avatar tilføjes der bogstaveligt talt en ny dimension til forskningen i nye arter. Men den nye teknologi giver ikke kun forskerne unikke 3D-billeder at arbejde med, den betyder også, at viden om nye arter nu hurtigt kan deles globalt, således at en forsker i Brasilien kan studere en ny art fra Kina uden at have det originale typeeksemplar i hånden.

- Jeg forventer mig meget af den nye teknologi. Vi har her den første beskrivelse af en ny art med brug af højopløselige 3D-billeder som en del af artsbeskrivelsen. Læg dertil, at alle data vedrørende vores cybertype er gratis og offentligt tilgængelig via nettet. Betydningen af vores arbejde skal ikke så meget findes i det nye tusindben, vi har beskrevet, men i de nye muligheder for at dele detaljerede data om nye arter med resten af verden, siger Henrik Enghoff og uddyber:

- Det giver både håb og forventninger til den fremtidige forskning i nye arter. Vi skal dog ikke forvente, at alle 17-18.000 nye arter, der årligt bliver beskrevet, får en cybertype lige med det samme.


Video: Cybertypen kan dissekeres virtuelt, uden at forskerne ødelægger det originale typeeksemplar.

Hvem deler vi jorden med?

Sidste år beskrev forskere fra Statens Naturhistoriske Museum ikke mindre end 142 nye dyre- og plantearter, hvilket var ny rekord for museets forskere. Men selvom dette antal kun var et lille bidrag til den samlede sum af nye arter, og selvom forskerne stadig er langt fra at nå i mål med at finde og beskrive alle klodens mange forskellige arter, er arbejdet vigtigt, understreger Henrik Enghoff.

- Det er nyttigt at vide, hvad det er for nogle organismer, vi deler jorden med. Nogle af dem kan måske udnyttes til fødekilder, nogen kan levere ingredienser til ny medicin, og samtidig fortæller de alle sammen en historie om Jorden og om hvordan naturen fungerer. Men for at få den fulde historie kræver det, at vi finder organismerne, lærer dem at kende og giver dem et navn, siger Henrik Enghoff.

Og Henrik Enghoff understreger, at forskerne har travlt, hvis de skal nå at beskrive og lære resten af vores planets beboere at kende. I øjeblikket uddør en lang række dyr, planter og andre organismer i et så stort omfang, at det betegnes som ”den sjette masseuddøen”.

- Det er en kendsgerning, at mange arters levesteder forsvinder i øjeblikket. Hvis ambitionen er at beskrive alle arter på Jorden, er det et kapløb med tiden, siger Henrik Enghoff.

Arbejdet med Ommatoiulus avatar er blevet til i samarbejde med Nesrine Akkari, der tidligere har været postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum, men som i dag er ansat på Wiens naturhistoriske museum i Østrig.