Ukendte paddehatformede dyr fundet i dybhavet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > paddehatformede dyr

03. september 2014

Ukendte paddehatformede dyr fundet i dybhavet

PÅ DYBT VAND

Siden 1986 har danske forskere grublet over, hvilke paddehatteformede dyr de mon havde fisket op fra stor dybde ved den australske kontinentalskråning. Hidtil har dyrene ikke kunnet placeres i en kendt dyrerække, men nu er det omsider lykkedes forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, at komme et stort skridt nærmere opklaringen af mysteriet. Resultatet er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift PLoS ONE.

Foto: Jørgen Olesen, Statens Naturhistoriske Museum

Videnskaben klassificerer dyr på basis af fællestræk og benytter bl.a. grupperne række, familie, slægt og art. I 1986 indsamlede Jean Just, der i dag er emeritus på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, havdyr fra 400 og 1.000 meters dybde på den sydøstaustralske kontinentalskråning. Blandt de indsamlede dyr var bl.a. nogle paddehatformede organismer, som forskerne ikke umiddelbart kunne placere i Livets Træ.
    
- Nu har vi omsider fået beskrevet og klassificeret vores paddehatteformede dyr, som kort fortalt er to helt nye arter i en ny slægt i en helt ny familie af dyr. Vi ved dog stadig ikke helt præcist, hvor dyrene skal placeres på livets træ, siger Jean Just fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Helt præcist er de to nye arter blevet indplaceret i en ny slægt, Dendrogramma enigmatica og Dendrogramma discoides, i den ny familie Dendrogrammatidae. Dyrene er flercellede og delvist usymmetriske med et tæt lag af gelatinøst materiale mellem et ydre cellelag og et indre, der omgiver tarmen.

Foto: Jørgen Olesen, Statens Naturhistoriske Museum

Lighedstræk med fortidsdyr

På baggrund af visse ligheder antyder forfatterne bag artiklen et muligt slægtskabsforhold mellem disse dyr og rækkerne nældedyr (f.eks. vandmænd) og ribbegopler. Påfaldende karaktertræk påvises også mellem Dendrogramma-arterne og uddøde livsformer fra den 600 millioner år gamle prækambriske Ediacara.

De ny dyr blev indledningsvis præserveret i neutral formalin, hvilket gør dem uegnede til molekylære undersøgelser. Forfatterne håber dog at kunne udruste en ny ekspedition for at få fat på nyt materiale, bl.a. med henblik på præservering af DNA, men også for at undersøge generel morfologi og naturhistorie såsom fødeoptagelse og forplantning af disse næsten ukendte dyr.

Læs artiklen i PLoS ONE (free access).

Kontakt

Jean Just
Emeritus
Mobil: +45 21514075.

Jørgen Olesen
Lektor
Mobil: +45 60733391

Martin Bertelsen
Kommunikationsmedarbejder
Mobil: 24 48 21 47