En "smoking gun" på istidens megafauna-uddøen
Det var klimaet, der efter seneste istid tog livet af mange af de store pattedyr, eksempelvis mammutten, vildhesten, steppebisonen og det uldhårede næsehorn. Men hvad var det mere præcist ved klimaet, der førte til denne masseuddøen? Forskerne har hidtil manglet ”the smoking gun" – det endegyldige bevis – i denne mere end 10.000 år gamle ”drabssag”. Men nu er den fundet. I maveindholdet fra permafrosne uldhårede næsehorn og i et utal af sedimentprøver fra hele Arktis. Det afslører professor Eske Willerslev fra Grund-forskningscenter for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet i en ny artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Foto: Per Møller
Det er lidt af et paradigmeskift professor Eske Willerslev og hans internationale hold af videnskabsfolk leverer i ugens udgave af tidsskriftet Nature. Det gængse billede af, at den nordlige halvkugle under istiden var domineret af en lysebrun græssteppe holder ikke længere. Landskabet var langt mere varieret og stabilt end i dag, hvor store dyr som uldhåret næsehorn og mammut fouragerede på bl.a. græsser og især proteinrige urter.
Men med isens største udbredelse for 25.000-15.000 år siden – på det tidspunkt hvor klimaet var koldest og tørrest – skete der et kæmpe fald i planternes diversitet. Dyrene overlevede med nød og næppe i et meget reduceret og stærkt begrænset omfang.
Foto: Eske Willerslev
Efter istidens afslutning for ca. 10.000 år siden blev det varmere igen. Men på grund af det store fald i planternes diversitet under isens maksimale udbredelse var det en anden vegetationstype, der nu dukkede op. De store dyrs hovedføde – de proteinrige urter – kom ikke igen. Alt var åbent, og det blev katastrofalt for dyrelivet. Resultatet var masseuddøen af bl.a. uldhåret næsehorn, moskusokse og mammut i Asien og Nordamerika. Så selvom det blev varmere efter at istiden sluttede, vendte de gamle landskaber ikke tilbage, siger Eske Willerslev.
Forvarsel til nutidens klimaændringer
Foto: Eske Willerslev
Resultatet kan også ses i sammenhæng med de nuværende klimaændringer, verden stå overfor.
- Man skal ikke forvente, at blot fordi vi får styr på drivhusgasserne, så kommer bøgeskoven tilbage, når det bliver køligere igen efter en global opvarmning. De ”gamle” økosystemer vil ikke nødvendigvis re-etablere sig, som de var før opvarmningen, siger Eske Willerslev.
Hovedpointe: ”The Smoking gun”
Foto: Eske Willerslev
Artiklen uddyber Willerslev-gruppens resultater fra 2011, hvor forskerne netop pegede på klimaet som årsag til flere af de store pattedyrs masse-uddøen. Men dengang manglede man en ’smoking gun’. Den har man nu. 242 sedimentprøver og otte prøver fra store pattedyr fra hele det arktiske område er blevet dateret og analyseret for dna. Resultatet viser, at den væsentligste årsag til de store pattedyrs masseuddøen efter den seneste istid er ændringer i vegetationen.
Det er en international forskergruppe ledet af Eske Willerslev, der står bag de nye resultater.
Kontakt
Eske Willerslev
Professor
Mobil: +45 28 75 13 09
