14. april 2008

Spøjs løg, invasiv art i Botanisk Have

Allium paradoxum løg 

Det dufter af forår i Botanisk Have, men den dejlige duft bliver desværre blandet og overdøvet af lugten af hvidløg. Det skyldes planten spøjs løg, Allium paradoxum, som kom til haven i 1909 fra München. Indtil 1940 blev planten dyrket i Botanisk Haves væksthus, derefter blev den udplantet. I 1956 begyndte den at spredes ukontrolleret i hele haven, og vokser desværre nu næsten overalt, men gartnerne forsøger at bekæmpe den. Planten spredes både ved formeringsløg under jorden, ved yngleknopper, der gemmer sig bag blomsterstandens hvide hylsterblad og ved frø. Årsagen til spredningen i Botanisk Have er sikkert, at yngleknopper sammen med blade er blevet revet sammen om efteråret, komposteret og efterfølgende spredt under buske og træer. Muligvis har bedre vækstbetingelser også en betydning, idet vækstsæsonen herhjemme er forlænget med ca. 2 uger siden 1990.

Spøjs løg nævnes bl.a. i Den nye nordiske Flora, hvor den karakteriseres som sjælden! Planten har nederst et løg. Herfra udgår en stængel med hvide blomster og et blad, der er op til 30 cm langt.

Det er en køn plante, så det er fristende at dyrke den i køkkenhaven og bruge den som et eksotisk pift til forskellige retter, hvor man ellers ville bruge purløg og hvidløg. Men der er grund til alvorligt at advare mod at tage den hjem til dyrkning i haven, hvor den sikkert også vil brede sig og efterfølgende invadere områder i naturen.

Oprindeligt stammer planten fra Kaukasus og nordlige Iran. Den bruges i disse områder i madlavningen på flere måder, frisk i vækstsæsonen eller marineret om vinteren.

Hvis man først har fået planten i haven, er det vanskeligt at slippe af med den igen, faktisk er den mere besværlig end skvalderkål. Hiver man i de grønne blade for at få planten op, forbliver løget i jorden og sikrer fortsat vækst, og de 2-4 mm store yngleknopper fra blomsterstanden kan spredes over et stort område. Endelig kan frøene gemme sig i flere år i jorden.

Senere på sommeren visner spøjs løg, og de visne blade ligger tilbage som et skæmmende tæppe hen over jorden.