Har rødbøgens frugter også anlæg for rødt løv?

Ikke altid, det kommer blandt andet an på, hvem faderen er. Bøgen har både hunlige blomster og hanlige blomster, der sidder i små runde rakler. For at kunne udvikle en frugt (også kaldet bog, som er en slags nød) med et modent frø, må hunblomsten modtage pollen fra en hanblomst. Bøgen er vindbestøvet, det vil sige, at dens pollen bliver blæst fra træ til træ og kan komme vidt omkring.

En hunblomst på en rødbøg (eller blodbøg) kan derfor let blive bestøvet af pollen fra en bøg med normalt, grønt løv, og så er der ikke mange chancer for, at den lille ny vil få røde blade. Og skulle det ske, at den selvbestøver, det vil sige, at dens frø befrugtes med dens eget pollen, er det stadig ikke sikkert, at der spirer en ny blodbøg frem.

Blodbøgens røde løv skyldes en mutation, der skruer op for produktionen af bladenes røde farvestoffer, som kaldes anthocyaniner. I hver af træets celler, også dem der danner pollen og frø, findes et sæt gener fra faderen og et sæt fra modertræet. Som regel findes mutationen kun i det ene sæt gener, og dannelsen af kønscellerne sker på en måde, så der er cirka 50 % chance for, at mutationen kommer over i et nyt pollenkorn eller et nyt frøanlæg.

Ved selvbestøvning vil en stor del af de modne frugter derfor slet ikke have arvet egenskaben, der giver træet rødt løv. Desuden synes undersøgelser at vise, at den art bøg, vi taler om her med det videnskabelige navn Fagus sylvatica, har svært ved at selvbestøve, hvilket bare gør det mere besværligt.

Hvis man skal være helt sikker på, at den bøg, man planter, får rødt løv, må man derfor enten plante en mindre flok og beholde dem, der viser tegn på at blive til blodbøge eller rødbøge, eller man må klone et nyt lille træ. Det sidste kan man gøre ved at pode en kvist fra en blodbøg på bøgestamme, på samme måde som man laver nye æbletræer, hvor man vil være sikker på at få den rette sort. Så kan man jo samtidig være ekstra omhyggelig med at vælge en kvist fra det træ, man synes er allerpænest.