Hvad hedder den vilde plante, vi har i haven?
Vi har hvert år en vild plante i haven, som vi ikke kan finde i vores opslagsbog om botanik. Den er ca. en meter høj, har lyse blomsterstande og får i efteråret røde bær, der ligner brombær. Hvad et det, spørger Gunnar.
På dit foto kan jeg se, at planten er en kermesbær, og jeg er næsten helt sikker på, at det er en asiatisk kermesbær med det videnskabelige navn Phytolacca acinosa. Asiatisk kermesbær har hvide blomster i oprette blomsterstande. Bærrene bliver med tiden skinnende purpur, næsten helt sorte og kan ganske rigtigt minde om brombær. I virkeligheden er det 7-9 enkeltbær, der sidder tæt sammen. De modne bær afgiver meget farve, og de har været anvendt til at give vin en dybere glød. Kermes er persisk for rød, mens dens latinske slægtsnavn, Phytolacca, betyder noget i retning af plantelak eller -farve.
Asiatisk kermesbær hører ikke hjemme i den danske flora, men er blevet indført som prydplante fra Asien. Den har spredt sig i den danske natur, og man kan bl.a. læse om den i Den Store Nordiske Flora, som man eventuelt kan låne på biblioteket. Dens bær har saftigt frugtkød og spises af fugle, selve bærrene (stenene) glider uskadte igennem og kan spire frem, hvor de bliver lagt med fuglenes afføring. Planten har det med at brede sig, hvor den slår sig ned, og den kan være lidt besværlig at bekæmpe, hvis den får lov at vokse sig stor.
Pattedyr og dermed også mennesker skal derimod afholde sig fra et spise den, da den er giftig i større mængder. Det gælder både den store og knoldede rod, der kan minde om peberrod eller pastinak, samt de grønne dele og bærrene. Symptomerne er irriterede slimhinder, opkast, diarre og kramper, men forgiftningerne er sjældent alvorlige.
Andre arter af kermesbær, som også er giftige, har ikke desto mindre været anvendt som grøntsager eller som medicin, dog kun efter grundig afkogning, typisk over flere omgange. At fugle kan tåle bærrene skyldes nok, at de ikke tygger selve frøene, som indeholder en hel del af de giftige stoffer. Forsøg med kalkuner, der er blevet fodret med knuste bær, har nemlig vist, at de ikke er immune over for giftstofferne.
I danske haver kan man også støde på arten amerikansk kermesbær. Den har hvid-grønne blomster i klaser, men som bærrene modner, begynder klasen at hænge. Purpurkermesbær, som stammer fra Asien, har lyserøde blomster.