Sovende fornemmelser

Den sære summen skyldes ikke blodets susen, men er i stedet en fornemmelse, der opstår i hjernen. I hjernen samles en mængde signaler fra hele kroppen. Signalerne sendes gennem nervecellerne til centralnervesystemet, for eksempel rygmarven, og når til sidst helt op til hjernen.

Som regel har hjernen ikke svært ved at regne ud, hvad signalerne betyder. Det er derfor man hurtigt bliver klar over, at man har lagt hånden på en varm plade på komfuret, at man har trådt på en torn eller at en kanin er dejlig blød at røre ved. Men en gang i mellem sendes der nogle sære signaler til hjernen, som den ikke rigtig kan forstå, og i stedet dannes der en fornemmelse af, at dele af kroppen snurrer, summer eller sover.

Nerverne og sansecellerne skal lige som resten af kroppens milliarder af celler have ilt for at fungere. Hvis de ikke får det, begynder de at sende underlige signaler videre. Nogle holder helt op med at sende signaler, andre gør det helt tilfældigt. Ilten henter vi fra den luft vi indånder i lungerne, og den bliver ført rundt med blodet, og det er vigtigt at blodet har frit løb i hele kroppen.

Hvis man sidder længe med benene over kors, klemmer man på blodårerne i det ben, der ligger øverst, og cellerne længere nede i benet og foden får ikke ilt nok. Så er det, at ens fod kan begynde at sove. Og hvis man sidder på en hård bænk, især hvis man hænger på den og slapper af i lang tid og ser verdensmesterskaber i fodbold – bare for at nævne et eksempel - kan ballerne blive så fladmaste, at blodet ikke kan klemme sig igennem, og pludselig både summer og sover de. Det er en meget underlig fornemmelse, skulle jeg hilse og sige.

Nogle gange opstår fornemmelsen, selv der er ilt nok, for eksempel hvis man klemmer direkte på en nerve. Hvis man går med en tung rygsæk i lang tid, kan man let få stikkende og sovende fornemmelser i arme og på ydersiden af overlårene. Skuldertropperne klemmer på en stor nerve, der løber fra armen og ind til kraniet, og hoftebæltet klemmer på nogle af de store nerver fra benene. En undersøgelse fra USA fandt, at omkring en tredjedel af næsten 280 fjeldvandrere, der var på ugelange ture, fik både sovende og prikkende fornemmelser, og jo længere de gik, jo værre blev det.

Det er sådan set et held, at hjernen opfatter den sære fornemmelse i lemmerne, for det får os som regel til at gøre noget ved det, skifte stilling eller rejse os op, for eksempel. I langt de fleste tilfælde går fornemmelsen hurtigt over, når man får lidt liv i foden eller ballerne. Men nogle mennesker har fornemmelsen i lang tid eller hele tiden. Det kan for eksempel skyldes forskellige sygdomme, betændelse eller vitaminmangel, og det kan endda være en bivirkning ved medicin eller bedøvelse. Man kender også til gopler i havet, som har en gift, der giver de samme symptomer som den prikkende fornemmelse i sovende lemmer.