Fuglelivet på trådene

Det er ikke mange år siden, man sidst på sommeren kunne se store flokke af stære og landsvaler sidde på telefontrådene overalt i Danmark. Trådene blev også brugt som sangposter af fx solsort og kornværling (eller bomlærke, som nogle stadig kalder den). Hvad gør de nu, hvor man stort set har lagt alle ledningerne i jorden, og betyder det noget for, hvor mange fugle der er i et område?

Jeg har ledt efter artikler, der behandler dit spørgsmål, men jeg må for en enkelt gangs skyld sige, at jeg ikke lige kunne finde noget, der netop handlede om telefontrådenes betydning for fuglelivet. Men jeg fandt dog andre studier, der indirekte viser, at de både kan være til nytte og ulempe for småfuglene.

Ved at sidde og synge på en telefontråd, højt til vejrs, får en fuglehan spredt sit budskab om, at her er jeg, og dette er mit territorium, vidt omkring. Det er også derfor, at lærker har deres imponerende sangflugt, det både ses og høres langt væk.

Men telefontråde er også oplagte udkigsposter for rovfugle, og man har vist, at der er færre ynglende småfugle nær rovfugles tilholdssteder. I en finsk undersøgelse var der for eksempel nærmest ingen småfugle (dvs. arter under 140 gram) lige ved tårnfalkereder, men antallet steg med afstanden til reden. 400 meter væk var tætheden af småfugle oppe på cirka en per hektar, og en kilometer væk var tallet steget til det dobbelte. En telefontråd kan derfor godt tænkes også at holde småfugle væk, hvis der altså er rovfugle i området.

Måske er telefontrådenes forsvinden i virkeligheden et større problem for fuglelivet i byerne end på landet. En undersøgelse har vist, at fugle i byerne typisk søger til vejrs for at synge, sammenlignet med fugle på landet, der har lavere sangposter. Forklaringen kunne være den, at de vigtigste rovdyr i byerne ikke er rovfugle, men i stedet katte og andre pattedyr, og at fuglene derfor flyver højere op for at være i sikkerhed.

Selv om telefonpæle og tråde nu er væk de fleste steder, så er mange marker stadig indhegnede, og man ser da også ofte kornværlinger synge fra hegnspæle, og på hegnstrådene kan man stadig se flokke af landsvaler og stære. Der er som regel også træer og buske i levende hegn, som man kan sidde i. Men de lave tråde mellem pælene udgør en vis risiko for i hvert fald nogle af arterne. Undersøgelser fra Mellemeuropa, England og Skotland har vist, at mange hønsefugle kommer til skade eller dør ved at flyve ind i lave hegnstråde. Nogle steder kan det være en væsentlig dødsårsag for ryper og urfugle.

En dr. Elliott Coues skriver i 1876 i det ansete tidsskrift American Naturalist, at han under en ridetur fra Denver, Colorado, til Cheyenne i Wyoming fandt masser af døde småfugle lige neden under telegraftrådene langs vejene, op til 100 per 5 km tråd, og på en time så han med egne øjne tre fugle flyve kollidere med trådene. Den gang var trådene helt nye i landskabet, og nu her, næsten 140 år senere, mindes jeg ikke at have set noget lignende, så måske har de fleste fugle vænnet sig til både høje og lave tråde i landskabet.

 

Emner