Den vildtvoksende fingerbøl

Jeg vil tro, at begge dele er en mulighed. Men først skal jeg nok lige indskyde, at jeg i det følgende vil tale om arten almindelig fingerbøl. Det er den, vi finder vildtvoksende i den danske natur. Der findes godt nok to andre arter af fingerbøl i Danmark, men de er ret sjældne og ses kun ved bebyggelser.

Digitalis purpurea.

Økologer har studeret, hvordan den almindelige fingerbøl, Digitalis purpurea, klarer sig i naturen. Mange steder i Europa er den en af de første planter, der dukker frem i nye rydninger i skovene, og de kan nærmest eksplodere i antal. De holder som regel også ud i lang tid og må først give op, når de bliver overgroet af høje buske og unge træer.

I en undersøgelse, som blev udgivet i 1982, så man på, hvordan frøene spirede. En enkelt plante kan danne op mod en halv million frø, som den slipper fri fra juli og ind i efteråret. I undersøgelsen, som blev gjort i Holland, kunne man tælle op til 411.300 fingerbølfrø per kvadratmeter i rydningerne.

Hvis jorden er bar, spirer mange af frøene allerede samme efterår, men mange eller måske alle dør, hvis der kommer frost. De fleste planter på vores breddegrader stammer fra frø, der spirer frem i det følgende forår, men kun hvis der er lys nok.

Man fulgte frøenes overlevelse i jorden gennem to år. Det viste sig, at de var lige så villige til at spire, når de havde ligget i jorden i to år, som de var lige efter de havde forladt planten. Noget kunne altså tyde på, at frøene kan klare lange perioder i jorden, og det kunne forklare, at fingerbøl dukker frem med det samme i nye rydninger. Jorden gemmer simpelthen på det, man kalder en frøbank. 

Om dine planter er kommet fra Ørslevkloster, skal jeg ikke kunne sige, bl.a. fordi jeg ikke kan vide, hvor tæt på, din skov ligger (men jeg gætter på, at vi er i Viborg kommune). Det kan såmænd godt tænkes, at de oprindelig har spredt sig af sig selv fra klosteret, men der er garanteret fingerbøl mange steder i nærheden af skoven.

Hvis der er mange fingerbølfrø i jorden, skal der ikke ret meget mudder med under støvlerne, før man selv kan grundlægge en hel bestand, og det samme kan en enkelt lille plante i en buket, som man taber i skoven. Fingerbøl kan desuden formere sig uden frø, fx ved at nye planter vokser frem fra løse rødder, hvilket er med til at sikre endnu flere nye planter i skovens lysninger.

I rydninger finder man ofte fingerbøl sammen med gederams. I en svensk undersøgelse viste man, at frø fra gederams ikke kunne klare sig særlig længe i jorden, og der er derfor ingen frøbank. De mange planter, der hurtigt dukker op i rydningerne, stammer i stedet fra frø, der er kommet svævende. Gederamsfrø er små og har nogle fine hår, som vinden kan tage i. Selv om de to arter altså opfører sig på samme måde som tidlige kolonisatorer af bar jord, gør de det altså på to forskellige måder.