Sproglige forskelle

Det har jeg faktisk selv studset over, når jeg har set tekstede tv-programmer. Det slår mig hver gang, hvor forskelligt ordet bruges. For der er faktisk tale om præcis det samme ord. Det engelske mundane og det danske mondæn stammer fra det latinske ord mundanus, som igen stammer fra ordet mundus, der betyder verden. Mundanus må så hentyde til noget, der hører verden til.

Det kan så forstås på mindst to måder. Det kan fx betyde ”normal” eller ”som de fleste”. Det gælder således den mest brugte engelske betydning af ordet, hvor mundane bruges om det dagligdags- og hverdagsagtige. Mundane furniture er fx ganske almindelige møbler, som man vil finde i mange hjem. Mundane kan endda næsten betyde ”banal”, ”ordinær” og ”uopfindsom”.

På dansk bruges ordet derimod om noget, der er eksklusivt, altså langt fra normalt og hverdagsagtigt. Et mondænt feriested er forbeholdt de få, og det er sikkert både fint og dyrt. Måske har ordet fået den betydning ad omveje, hvor man fx kan tale om, at mondæne personer er folk med smag for verdens glæder. Det er i hvert fald en af de betydninger, man kan finde i Ordbog over det danske sprog. Men jeg synes nu stadig, der er lang vej fra den oprindelige betydning af mundanus til noget elitært.

Det kan endda bruges nedsættende. I visse online-ordbøger over slang og moderne sprogbrug kan man læse, at mondæn bruges om personer, der ikke er helt med på vognen eller som måske lige frem er for dumme til at være det. Nogle bruger også ordet til at skelne mellem folk, der som dem selv tilhører en bestemt gruppe, fx fangrupper, og alle de andre og mondæne, der ikke tilhører gruppen, men som nærmest er kedeligt hverdagsagtige Det er altså ikke så ligetil at afgøre, hvad man skal mene om at blive kaldt mondæn. Man bliver nok nødt til at sætte det ind i en større sammenhæng.