16. maj 2014

Et mylder af regnorme

Dyr

Mit barnebarn kan ikke forstå, at det myldrer op med regnorme efter regnvejr. Og hvad er grunden til, at de ikke forsvinder tilbage i jorden igen, men ligger i tusindvis på fliserne og på gaden? Spørger Theo´s morfar.

Den mest udbredte forklaring på, at ormene myldrer frem i regnvejr, er den, at de søger opad mod overfladen og ud af gangene for ikke at drukne. Men den er nok ikke korrekt. Regnorme er ikke særlig bange for vand, nogle af arterne kan endda overleve neddykkede i dagevis. Så længe der er ilt i vandet, kan de sagtens trække vejret gennem huden, mens de hurtigt ville gå til, hvis jorden tørrede ud.

Credit: Photograph by Sarefo, distributed under a CC BY-SA 3.0 license.

Regnorme er i øvrigt med til at dræne jorden med deres underjordiske gange. Forsøg har vist, at det især er under meget stærk regn, hvor der dannes små pytter på overfladen, at de hjælper vandet med at sive ned. Deres gange vil sikkert kun være helt vandfyldte en kort tid efter en skylle. Så hvad skal de på overfladen?

Nogle forskere mener, at de simpelthen udnytter fugtigheden til at vandre mod nye levesteder. Normalt vil en regnorm hurtigt tørre ud på overfladen, men efter en regnskylle vil de være i stand til at holde deres hud så tilpas fugtig, at de kan overleve en længere kravletur under åben himmel.

Belgiske forskere har vist, at nogle regnorme ligefrem danner sværme, når de kravler rundt på jordoverfladen. Når de nu alligevel er på vej mod nye græsgange, så kan de lige så godt rejse i flok. På den måde kan de bedre beskytte sig. Regnorme udskiller forskellige stoffer, der virker afskrækkende på fx fladorme, der lever af regnorme, eller som hæmmer bakterier. Jo flere regnorme, jo større er koncentrationen af stofferne, og jo bedre er regnormene beskyttet mod fjenderne.

Både mennesker og dyr har opdaget, at man kan få regnorme til at kravle op til overfladen ved at sende vibrationer gennem jorden. Hvis man stikker en kraftig pind i jorden og stryger den med et fladt stykke metal, kan man tvinge dem op i store mængder. Det kaldes ”worm grunting”, og der afholdes konkurrencer i det i USA (se selv på youtube).

Man ser ofte måger stå på græsplæner og trampe i jorden - det ser ud som om de løber på stedet - og det skulle efter sigende lokke regnorme frem, et trick som også bruges af en amerikansk skovskildpadde, der stamper i jorden med forbenene.

Tidligere mente mange, at vibrationerne snød regnormene til at tro, at det regnede ­at jorden simpelthen rystede under regndråberne - og at det var grunden til, at de kravlede frem. Men forsøg med havesprinklere har vist, at de først reagerer på store mængder nedbør. Men slipper man en muldvarp løs i joden, kommer der fart i dem. Det viser sig, at rystelserne ved ”worm grunting” minder om dem, en muldvarp laver, mens den skubber og graver sig gennem jorden. Og når man først begynder at ”grunte” går der bare lidt over et minut, før ormene vælter frem, og jo stærkere vibrationer, jo flere regnorme.

 

 

Emner