Vindue til fortiden 4

Foredrag med Vin & Videnskab

CECILIE BRØNS Klassisk arkæolog, farveforsker, seniorforsker
SØREN M. KRISTIANSEN Geovidenskabsforsker, lektor
ULLA MANNERING Forhistorisk arkæolog, tekstilforsker, forskningsprofessor
HANNES SCHROEDER Forhistorisk DNA-forsker, lektor, sektionsleder

Fire førende forskere vil fortælle om deres undersøgelser af fortiden og om de banebrydende nye metoder og teknologier, der gør det muligt for videnskaben at beskrive og forstå forhistorien i større og større detaljegrad.

Det skal handle om ”usynlig arkæologi” og antikken, om laserbaseret teknologi til geoarkæologiske landskabsanalyser, om forskning i vikingernes tekstiler og om forhistorisk DNA, der bl.a. har afsløret, at vores stenalderforfædre og -mødre havde mørk hud og blå øjne.

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

NB: Hannes Schroeders foredrag vil være på engelsk, de øvrige tre på dansk.

PROGRAM

Cecilie Brøns

Usynlig arkæologi: De usynlige dimensioner af antikkens kunst

v./ CECILIE BRØNS
Farveforsker, klassisk arkæolog, seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek

Cecilie Brøns har netop afsluttet et større interdisciplinært forskningsprojekt med titlen ”Sensing the ancient world: the invisible dimensions of ancient art”, hvis formål var at opnå en ny og mere holistisk forståelse af antikkens kunst. Desværre er størstedelen af antikkens farver i dag forsvundet. Men naturvidenskabelige analysemetoder kan hjælpe os med at identificere de mikroskopiske farvespor, som ofte er bevaret på fx skulpturer, relieffer og figuriner.

Disse farvespor giver indblik i det væld af farver, der betegnede antikkens kunst og arkitektur. Således kan tværfaglig forskning fremkomme med viden om disse værkers oprindelige udseende. Udover at være bemalede i alskens farver var værkerne af og til også udsmykket på anden vis med smykker, tekstiler og dufte, hvilket gav dem et endnu mere livagtigt udseende. Forskningen kan bringe os nærmere den sanselige oplevelse af de antikke værker: Hvordan duftede en antik skulptur? Hvordan føltes den? Og hvordan blev de oplevet af den antikke beskuer?

 

CECILIE BRØNS. Mag.art. og ph.d. i klassisk arkæologi. Seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek, hvor hun varetager den etruskiske og den palmyrenske samling. Hendes primære forskningsområde er den oprindelige bemaling på antik skulptur og arkitektur og farvernes betydning for vores forståelse af antikkens kunst. I Glyptotekets laboratorium undersøger hun med sine kolleger værker fra museets samlinger for derved at opnå viden om deres oprindelige udseende, deres materialer, og hvordan de blev lavet. Et yderligere af hendes forskningsområder er sansernes betydning for vores opfattelse og forståelse af antikkens kunst. Senest har hun desuden arbejdet med farveforskningens anvendelse i autenticitetsstudier, dvs. hvordan farver kan hjælpe os til at afgøre, hvorvidt et kunstværk eller en arkæologisk genstand er original eller ej.

Cecilie Brøns er leder af Glyptotekets forskningsprojekt ”Tracking Colour”, som undersøger farverne på museets antikke værker. Endvidere var hun forskningsleder af det interdisciplinære forskningsprojekt ”Sensing the ancient world: the invisible dimensions of ancient art” (2018-2023) (finansieret af Carlsbergfondet). Hun er pt. leder af forskningsprojektet ”Pyntede kroppe for det evige liv: Mumieudsmykninger fra det romerske Ægypten.

 

Søren Kristiansen

Klimatilpasninger i fortiden: Fra Zimbabwe til Danmark

v./ SØREN M. KRISTIANSEN
Ph.d., lektor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Avancerede remote sensing-teknologier indtager for alvor arkæologien i disse år og spiller en vigtig rolle i forskningsfeltet geoarkæologi. Søren M. Kristiansen vil give to eksempler på dette fra nylige studier, der begge vha. laserscanninger fra fly har undersøgt de spor i landskabet, som vores forfædres kamp imod naturens kræfter har efterladt sig. Det ene studie løste et mysterium om en forladt middelalderby i Zimbabwe. Det andet, som netop er blevet publiceret, handler om oprindelsen af nogle af Danmarks største klitter, hvis eksistens længe har undret geologer. 

 

SØREN M. KRISTIANSEN. Ph.d. i jordbundsvidenskab fra Københavns Universitet. Har de sidste 16 år været ansat som lektor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Søren M. Kristiansen forsker tværfagligt i grænsefladerne mellem geovidenskab, arkæologi, biologi, klima og folkesundhed. Den røde tråd gennem hans forskning er, hvordan jord og vand globalt påvirker mennesker, og hvordan vi påvirker jorden, vandet og miljøet, både i dag og førhen. 

 

Ulla Mannering

Kan et broderi fra vikingetiden inspirere til forandring i nutiden?

v./ ULLA MANNERING
Ph.d. i forhistorisk arkæologi, tekstilforsker, forskningsprofessor MSO på Nationalmuseet

Forskningsprofessor Ulla Mannering var medstifter af det verdensførende Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet i 2005. Hun har bl.a. drevet metodeudviklingen indenfor 14C-analyse af tekstil, samt fiber-, farve-, protein- og isotopanalyse af de danske forhistoriske tekstil- og skindfund.

I dette foredrag vil hun bringe os tilbage til vikingetiden. Vi taler meget om genbrug og bæredygtighed, men vi omgiver os med tekstiler og skindmaterialer uden at tænke meget over, hvor de kommer fra, og hvordan de er produceret. Vi kasserer raskt vores tøj, fordi vi ikke ved, hvordan det skal repareres, eller fordi det er umoderne. I vikingetiden derimod var man fuldstændig afhængig af en lokal produktion af tekstiler til tøj og til alle livets forskellige gøremål, og tekstilproduktionen var fuldstændig integreret i og afhængig af landbrugets årshjul. Tekstiler og skindmaterialer var eftertragtede ressourcer, som også spillede en afgørende rolle i den voksende handel og rejseaktivitet. I de arkæologiske kilder kan vi se, hvorledes genbrug var en vigtig del af hverdagen i vikingetiden. Men kan et broderet stykke tekstil fra en 1000 år gammel højstatusgrav inspirere til forandring af vores egen hverdag? 

ULLA MANNERING. Ph.d. i forhistorisk arkæologi, tekstilforsker. Forskningsprofessor MSO, Nationalmuseet, Oldtid, Middelalder og Renæssance. Ulla Mannering, der var medstifter af det verdensførende Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet i 2005, har speciale i forhistorisk tekstilproduktion og dragt. Hun har blandt andet drevet metodeudviklingen indenfor 14C-analyse af tekstil, samt fiber-, farve-, protein- og isotopanalyse af de danske forhistoriske tekstil- og skindfund. Hun har arbejdet med dragt i ikonografiske kilder, samt brug og produktion af plantefibermaterialer såsom hør og brændenælde.

De sidste par år har hun primært arbejdet med tekstil- og skindproduktion i vikingetiden. I 2024 starter hun et nyt forskningsprojekt om farver i vikingetidens dragt. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Optaget i Kvindernes og Kønsminoriteternes Blå Bog 2023-2024 ved FIU-Ligestilling, repræsentant for Nationalmuseet i Erik Westerby Fondet og redaktør for tidsskriftet Archaeological Textiles Review.

  

Hannes Schroeder

Blue eyes, dark skin – how we know what our ancestors looked like

v./ HANNES SCHROEDER
Forhistorisk DNA-forsker, lektor og sektionsleder af Sektion for Molekylær Økologi og Evolution, Globe Institute, Københavns Universitet

Hannes Schroeder, hvis forskning er blevet publiceret bl.a. i Nature, Science og National Geographic, har gjort sig internationalt bemærket ved sin brug af analyser af forhistorisk DNA (ancient DNA) og isotoper til at besvare arkæologiske spørgsmål. Han har bl.a. stået bag nyskabende undersøgelser af mennesker i det forhistoriske Europa, inklusiv i Danmark.

I dette foredrag vil han fortælle om, hvor langt man er kommet i at kunne fortolke udseendet af vores forfædre – såsom farven af deres hud, øjne og hår – ud fra forhistorisk DNA, og hvad det har afsløret om evolutionen af hudfarve i vores del af verden. Det har bl.a. vist sig, at en dansk stenalderpige havde mørk hud og blå øjne.

 

HANNES SCHROEDER. BSc in Archaeology and Anthropology from University College London (2003), DPhil from School of Archaeology, University of Oxford, UK (2009). Marie Curie Postdoctoral Fellow at the Center for GeoGenetics, University of Copenhagen (2009-2012). Senior Researcher at the Faculty of Archaeology, Leiden University, Holland (2013-2016). Associate Professor at the University of Copenhagen since 2016. From 2022, Head of Section for Molecular Ecology and Evolution, Globe Institute, University of Copenhagen. Deputy Head of Department for Education, Globe Institute (2019-2023).

Hannes Schroeder’s research focuses primarily on the application of isotope and ancient DNA analyses in archaeology. He has received the prestigious European Research Council’s Consolidator Grant for his project on the evolution of the human oral microbiome and the population history of prehistoric Europe. He has worked on several TV documentaries, and his research has been featured in Nature, Science, National Geographic, and on the BBC.