10. oktober 2022

Tirsdag aften bliver vinderne af Wildlife Photographer of the Year afsløret

Fotoudstilling

Tirsdag aften den 11. oktober bliver vinderne af dette års fotokonkurrence Wildlife Photographer of the Year afsløret ved et stort gallashow på Natural History Museum i London. Se nogle af de smukke, skræmmende og forunderlige fotos, der kæmper om priserne i 'naturfotografernes Oscar'.

© Dmitry Kokh, Wildlife Photographer of the Year
Dmitrij Kokh (Rusland) deler et forunderligt møde med isbjørne, der har overtaget en forladt bosættelse. Da Dmitrijs båd nærmede sig den lille ø Koljutjin, som har været ubeboet af mennesker siden 1992, blev han overrasket over at se noget bevæge sig i et af husene. Igennem kikkerten kunne han tælle over 20 isbjørne, der var i gang med at udforske spøgelsesbyen. Dmitrij brugte en støjsvag drone til at dokumentere det surrealistiske optrin.

Udstillingen af dette års vinderbilleder i verdens største konkurrence for naturfotografer - Wildlife Photographer of the Year - åbner den 25. november på Statens Naturhistoriske Museum. Men her kan du få et smugkik på nogle af udstillingens fantastiske fotos.

Abonnér på vores nyhedsbrev her, for at få nyheder om museet og udstillingerne. Wildlife Photographer of the Year kan ses frem til 27. august 2023.

Besøg udstillingens website på wpy.dk

Besøg udstillingens britiske website

Brandon Güell (Costa Rica/USA) afbilder et sjældent syn af frøer til parringsgilde.

Brandon vadede ud til brystet i det grumsede vand, mens myggene summede omkring ham. Ved daggry ankom tusindvis af svæveløvfrø-hunner til vandhullet for at lægge deres æg på de overhængende palmeblade. De var blevet lokket til af de ventende hanners sang.

Tiina Törmänen (Finland) flyder gennem algeskyer på jagt efter fisk.

Tiina var begejstret over at møde en stime af nysgerrige aborrer på sin årlige snorkeltur i søen. De foregående tre år havde hun kun fundet døde fisk. Hun lod sig synke ned i det fabelagtige sceneri for at fange fiskenes orange finner, idet de fløj igennem skyer af lyserøde alger. 

Selvom det skabte et smukt motiv, skyldes den usædvanlige store algevækst klimaforandringer og varmere vand. Algerne kan forårsage problemer for dyrelivet i vandet, fordi de opbruger ilten og blokerer for sollyset.

Jose Fragozo (Portugal) fanger kontrasten mellem den naturlige og
den menneskeskabte verden.

Jose måtte holde kameraet stille for at følge giraffen fra et køretøj i fart. De gigantiske grå søjler under Kenyas nye jernbane fik giraffen til at tage sig lille ud og stod i stærk kontrast til det umiskendelige mønster, der kendetegner verdens højeste landpattedyr.

Rundt om i verden griber byggeri og infrastruktur i stigende grad ind i dyrs udbredelsesområder og levesteder. Denne jernbanestrækning gennem Nairobi Nationalpark er hævet op på enorme søjler for at give dyrene mulighed for at passere under dem.

Heikki Nikki (Finland) oplever to vandstære, der kæmper om den bedste plads.

Heikki har besøgt floden i mange år og kender hver en ”dykkesten”, som vandstærene foretrækker. Han valgte en, der lå skjult under det strømmende vand, og satte sig til at vente på bredden. Pludselig blev stedet genstand for et hidsigt skænderi. Heikki var klar på udløseren og fangede det flygtige øjeblik.

Jo-Anne McArthur (Canada) viser nordamerikanske minkunger, der kæmper om pladsen i et lille bur på en pelsfarm.

Jo-Anne ønsker at forandre pelsindustrien ved at dokumentere dyremishandling. På en svensk minkfarm fortæller skiltet over det trange bur, at to unger er døde. Siden dette billede blev taget, er der indført ny lovgivning om, at minkfarmene skal give dyrene lidt større bure. Men levestandarden for dyrene er stadig ringe.

Jasper Doest (Holland) portrætterer, hvordan klimaforandringer påvirker boligbyggeri i det sydvestlige Zambia.

Lubinda Lubinda er stationsleder for Zambezi-flodens tilsynsmyndighed. Lavere vandstande har betydet, at hans nye hus (til højre i billedet) ikke behøvede at blive bygget så højt. Klimaforandringer og skovrydning medfører, at barotse-folket, der bor på flodsletten, oftere bliver udsat for tørkeperioder.

Både det mangfoldige dyreliv og befolkningen er afhængige af regelmæssige oversvømmelser. Vådområdet forsyner de lokale indbyggere med fisk, frugtbar jord og græsgange til deres husdyr. Og det er rigt på planter, der anvendes til stråtag og husholdningsartikler.

Srikanth Mannepuri (Indien) kaster et nøgternt blik på ikke-bæredygtigt fiskeri.

Srikanth var chokeret over at se så mange friskfangede marliner og sejlfisk på et sted på en enkelt morgen. For at vise det enorme omfang af fiskemarkedet sendte han en drone i vejret og tog billedet i fugleperspektiv.

Sejlfisk og marliner er toprovdyr i fødekæden og afgørende for havets økosystemer. På verdensplan drives der i øjeblikket rovdrift på 85 % af fiskebestandene. Medmindre vi hurtigt gør en indsats for at beskytte levesteder i havene og indføre reelt bæredygtige fangstmetoder, vil vi snart begynde at miste arter for evigt.

Emner