6. september 2018

Blodsugende igler skaber overblik over biodiversiteten

NATUROVERVÅGNING

I øjeblikket uddør en lang række dyr, planter og andre organismer i et så stort omfang, at det betegnes som den sjette masseuddøen i Jordens historie. Klodens biodiversitet er i kraftig tilbagegang, mens forskere verden over kæmper med den næsten uoverkommelige udfordring at overvåge naturen og redegøre for tilbagegang af arter. Nogle metoder til naturovervågning er meget tidskrævende og kostbare, mens andre "smarte" metoder ikke altid er effektive, når de skal anvendes i stor skala. Nu slår et nyt forskningsstudie fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet fast, at DNA-prøver fra blodsugende igler kan være en effektiv metode til at danne et overblik over diversiteten af en lang række dyr i et stort geografisk område.

Som led i studiet indsamlede forskere fra Statens Naturhistoriske Museum blodspisende igler i blandt andet Madagascars regnskove. Iglerne er lette at indsamle, fordi de ser forskerne som en kilde til deres næste blodige måltid. Foto: Christina Lehmkuhl Noer. 

I arbejdet med naturbevarelse er biologer på evig jagt efter nye metoder og redskaber til at estimere antallet og udbredelsen af dyrearter. Et særligt fokus er rettet mod metoder, der minimerer risikoen for forstyrrelser af de pågældende arter og deres miljø samt metoder, der letter dataindsamlingen og databehandlingen. Her kommer blodspisende dyr såsom flåter og blodsugende igler noget overraskende ind i billedet. I de seneste år er der blevet publiceret flere videnskabelige artikler, der beskriver, hvordan DNA-sekventering af igler og flåters maveindhold kan skabe et genetisk overblik over biodiversiteten blandt en række dyr, som ellers ville være svære at monitere, fordi de for eksempel lever dybt inde i en regnskov. Dermed kan forskere bruge blodspisende invertebrater som et redskab til naturovervågning og lade f.eks. blodspisende igler om det hårde arbejde med at indsamle DNA-prøver. Iglerne er derimod lette at indsamle, fordi de ser forskerne som et muligt næste måltid. DNA-sekventering kan derefter afgøre, hvilke dyr iglerne har spist fra.

I blodspisende iglers maveindhold findes DNA fra de dyr, som iglerne har spist blod fra. Dette studie viser, at man ved at sekventere dette DNA kan kortlægge tilstedeværelsen af dyr såsom pattedyr, padder og fugle. I mange tilfælde arter, som ellers ville være svære at monitere. Foto: Kristine Bohmann.

- Denne tilgang kaldes iDNA (invertebrate-derived DNA), og metoden har den store fordel, at den ikke forstyrrer de dyr, vi er interesseret i at overvåge. Tidlige studier af igler som kilde til DNA-materiale fra pattedyr har allerede vist lovende resultater, men metoden var ikke færdigudviklet og klar til at blive anvendt i felten i stor skala. I vores nye studier viser vi nu, at iglerne har potentiale til at blive anvendt til naturovervågning af store geografiske områder, siger ph.d. Ida Bærholm Schnell fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, der har stået i spidsen for studiet.

Fugle, reptiler og padder

I det nye studie er en lang række faktorer blevet undersøgt, der kan have betydning for, hvorvidt igler kan anvendes til overvågning af dyrelivet, og næsten 3.500 igler er blevet analyseret. Det er over 100 gange så mange som i det første igle-studie fra 2012, der alene fokuserede på ét regnskovsområde i Sydøstasien.

I maveindholdet fra blodspisende igler fra Madagascar fandt forskerne DNA fra blandt andet lemurer. Dermed baner studiet vejen for at blodspisende igler i fremtiden kan bruges til at monitere lemurer i Madagascar. Foto: Kristine Bohmann.


- I dette studie har vi udvidet det geografiske undersøgelsesområde, så det næsten dækker hele udbredelsesområdet for de terrestriske blodsugende igler. Herved påviser vi, at der kan sekventeres informativt DNA fra igler fra både Australien, Tasmanien, Madagaskar og flere steder i Sydøstasien, og vi fandt DNA-spor fra adskillige andre dyr end pattedyr, siger ph.d. Ida Bærholm Schnell og tilføjer:

- Vi fandt også DNA-spor fra fugle, reptiler og padder. Alt i alt var diversiteten af de dyr, som blev identificeret, meget stor. Der var DNA fra både planteædere og rovdyr og fra dyr af meget varierende størrelse og adfærd. Det er derfor ikke urealistisk, at vi i fremtiden kan få et overordnet overblik over diversiteten af hvirveldyr et i område, alene ved at analysere blod fra igler.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology Resources.

Læs den videnskabelige artikel her