Menneskets påvirkning af jorden overskrider fire sikkerhedszoner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Menneskets påvirkning ...

15. januar 2015

Menneskets påvirkning af jorden overskrider fire sikkerhedszoner

Miljø

Forskere har vurderet risikoen for, at der sker ændringer i det globale miljø, som understøtter vores samfunds trivsel og fortsatte udvikling. Fire ud af ni definerede sikkerhedszoner er overskredet på grund af menneskelige aktiviteter. Det drejer sig om påvirkning af klimaet, arealanvendelse, økosystemers intakthed og fosfor- og kvælstofbalancen. Sidstnævnte får særlig betydning for Danmark, påpeger medforfatter Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Et internationalt team af 18 forskere har opdateret de videnskabelige sikkerhedszoner for, hvor meget mennesker maksimalt bør påvirke de naturlige processer på land, i vand og i atmosfæren, som understøtter vores samfund. Konceptet blev første gang beskrevet i 2009 og er kendt internationalt som ’Planetary Boundaries’. Overskrides sikkerhedszonerne, medfører det en øget risiko for, at miljøet ændrer sig så væsentligt, at det får uoprettelige og ugunstige konsekvenser for mennesker og samfund.

- Sikkerhedszonerne dikterer ikke, hvordan vores samfund skal udvikle sig, men de er en tidlig advarsel til politikerne om, hvor vores aktiviteter er i farezonen for at udløse en tilstand, der gør det sværere at fortsætte med at udvikle vores samfund, herunder reducere fattigdom og ulighed, siger Katherine Richardson fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

I fire ud af ni tilfælde er sikkerhedszonerne overskredet, fortæller studiet, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science.

Det gælder blandt andet for nedbrydelse af økosystemer og klimaforandringer, hvor grænsen for atmosfærisk CO2 er sat til 350 ppm. I dag er atmosfærens indhold af CO2 399 ppm (december 2014) og stiger med ca. 3 ppm hvert år.

Sikkerhedszoner (grønt areal) er defineret for globale risikofaktorer skabt af menneskelige aktiviteter. Farveskalaen illustrerer øget risiko (gul) og høj risiko (rød) for at destabilisere jordens processer. Grå markering illustrerer, at risikoen endnu ikke kan vurderes. Kreditering: Steffen et al. Science (2015). Journal Science / AAAS Download grafik

12.000 års stabilitet er på spil

Netop tilstanden af økosystemer og klimaforandringer er de to principielle faktorer, som i sig selv kan ændre jordens tilstand dramatisk.

- Jorden har set store miljømæssige ændringer i sin tid, men det har det moderne menneskelige samfund ikke. I de sidste 12.000 år, hvor vores samfund for alvor har udviklet sig, har jordens miljø været meget stabilt. Sikkerhedszonerne handler om at bevare den tilstand, hvor vi ved, at vi trives, forklarer Katherine Richardson

Andre faktorer, som forsuring af verdenshavene eller ændringer i kvælstof- og fosforbalancen påvirker enten klimaet eller økosystemer og derved indirekte også jordens tilstand. De kan dog også føre til forværrede tilstande for menneskelig trivsel, fx forringet adgang til ferskvand og fødevarer.

Kvælstof på den globale dagsorden

Ifølge analysen er den menneskelige påvirkning af kvælstofkredsløbet også at finde i den røde risikozone. Studiet understreger derved, at klimaforandringer ikke er den eneste globale miljøudfordring og fremhæver behovet for en global forvaltning af udfordringerne.

Et detaljeret verdenskort fra studiet viser, at det blandt andet er i lande som Danmark, at sikkerhedszonen for kvælstofforbruget er overskredet.

- Indtil nu har vi alle tænkt på udslip af kvælstof fra vores biler, industri og landbrug til naturen som et lokalt miljøproblem, men vores forskning understreger, at de mange lokale problemer tilsammen har konsekvenser for jordens miljø som helhed, siger Katherine Richardson.

Hun vurderer, at begrænsning af menneskets udslip af kvælstof i fremtiden vil få en afgørende rolle på den globale dagsorden, ligesom det globale samfund i dag arbejder for at begrænse menneskenes udslip af kulstof (CO2) til miljøet.

- Danmark står stærkt i forhold til en sådan dagsorden, idet vi er et af de lande i verden, der er mest effektive til at udnytte kvælstof, men vi udleder stadig meget til naturen, og vores høje udledning vil komme under stigende internationalt pres.  Her har vi mulighed for at være proaktive ved fortsat at øge vores effektivitet og derved reducere udledningen, siger Katherine Richardson, der også er leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.


Verdenskortet viser, hvor mængden af kvælstofforbrug giver høj risiko for forandringer i jordens globale processer (rød), øget risiko (gul) eller lav risiko (grøn). Kreditering: Steffen et al. Science (2015). Journal Science / AAAS. Download grafik

Jordens ressourcer er vores kapital i banken

I takt med at menneskelige aktiviteter krydser flere sikkerhedszoner, håber forskerne, at synliggørelsen af deres resultater kan skubbe til de internationale forhandlinger forude. I september 2015 bliver FNs mål for bæredygtighed lanceret (Sustainable Development Goals), og i december mødes verdens nationer i Paris til internationale klimaforhandlinger.

Studiet, der er udført i samarbejde med blandt andet Stockholm Resilience Center og Australian National University, bliver desuden præsenteret på World Economic Forum i Davos, som finder sted den 21.-25. januar.

- Forskningen gør os klogere på, hvor meget gæld og kapital vi har i banken, når det gælder jordens ressourcer. Vi kan synliggøre, hvor vores aktiviteter øger risikoen for at gå bankerot, men det er op til samfundet at bestemme, hvordan vores begrænsede ressourcer så skal forvaltes, siger Katherine Richardson. 

Link til artiklen

Kontakt

Professor Katherine Richardson
Center for Makroøkologi Evolution og Klima
og Sustainability Science Center
Københavns Universitet
Mobil: 28754285
Email: kari@science.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Elisabeth Wulffeld
Københavns Universitet
Mobil: 21179140
Email: elisabethw@snm.ku.dk