Unikt Danmarkskort kan vise vej til bevarelse af biodiversiteten – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Unikt Danmarkskort kan...

27. oktober 2014

Unikt Danmarkskort kan vise vej til bevarelse af biodiversiteten

Naturplan

Miljøminister Kirsten Brosbøl har netop fremlagt Naturplan Danmark – regeringens plan for, hvordan den danske natur kan udvikles fremover. Et hovedformål er at standse tabet af biodiversitet. I forbindelse med planen offentliggøres også ”Biodiversitetskort for Danmark”. Det er en unik kortlægning af hvilke arealer, der med fordel kan prioriteres i en fremtidig indsats til bevarelse af biodiversiteten.

Blandt områderne, som huser landets truede svampe, planter og dyr er store naturarealer på Sjælland og Bornholm, i det midtjyske Søhøjland, på Djursland, på Skagens Odde og langs den jyske vestkyst. Kortet er udarbejdet i samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet.

Bedre styr på naturdata

Bag kortet, som præsenteres i rapporten ”Biodiversitetskort for Danmark” ligger et omfattende arbejde, hvor eksisterende data om arter, levesteder og landskab for første gang er samlet og bearbejdet.

- Herved har vi fået det største overblik nogensinde over Danmarks mest værdifulde naturarealer, siger seniorforsker – og hovedforfatter på rapporten - Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet.

FN’s biodiversitetskonvention har som mål at standse tabet af biodiversitet. Med denne forpligtelse for øje har projektets forskere analyseret sig frem til et nationalt biodiversitetskort - eller naturnetværk - der bedst dækker de truede arter.

Det har længe været en stor udfordring for naturplanlæggere og -forvaltere, at mange oplysninger om arter har ligget spredt og aldrig er blevet geografisk præciseret eller digitaliseret. En vigtig del af projektet har derfor været at samle denne viden og lade eksperter kvalitetssikre fundangivelser og præcisere dem geografisk. Forskerne har dernæst analyseret data og udarbejdet et kort, som viser, hvor indsatsen for biodiversiteten bedst kan lægges. Prioriteringerne sigter både mod en overordnet national planlægning og udpegning af konkrete arealer på lokal skala.

Danmarks biodiversitetsforpligtelse

I biodiversitetskortet udpeges de vigtigste naturområder dels ud fra udbredelsen af 537 truede dyre-, plante- og svampearter i Danmark, dels ud fra mere end 50.000 præcist stedfæstede fund af et større antal rødlistede arter. Den lokale prioritering kombineres desuden med landsdækkende indikatorer for arternes levesteder. Indikatorerne er eksempelvis stejle skrænter, kystnærhed, strukturer i gammel skov, naturrige landskaber og naturlige slyngninger i vandløb.

- Vores fokus i udarbejdelsen af kortet har været på de rødlistede arter, der er truede eller næsten truede, siger Rasmus Ejrnæs.

- Det valg har vi truffet, fordi rødlisten netop rummer en prioritering af de arter, som kræver en særlig beskyttelse eller forvaltning, hvis vi ikke skal miste dem og dermed tabe biodiversitet.

Rasmus Ejrnæs peger dog på, at selv om datasættet er det suverænt største, vi nogensinde har haft i Danmark, så er det ikke baseret på en egentlig kortlægning af arter. Der er fortsat meget, vi ikke ved om Danmarks natur.

Kvadrater over hele landet

Biodiversitetskortet – et prioriteret Danmarkskort baseret på viden om arter og indikatorer. De røde arealer dækker ca. 8 procent af Danmark og viser de højest scorende arealer vurderet på lokal skala. De store kvadrater viser det bedste landsdækkende netværk, hvis vi har råd til at beskytte halvdelen af vores løvskove, lysåben natur og ferskvand effektivt (8,5 procent af vores landareal). Hent foto

Forskerne har analyseret data og prioriteret arealer på to forskellige geografiske skalaer. På national skala udpeges en række overordnede landsdækkende netværk af naturområder med det mål at dække flest mulige truede arter flest mulige steder inden for forskellige scenarier for det samlede beskyttede naturareal.

På lokal skala tildeles det enkelte naturområde værdi efter viden om forekomst af rødlistede arter og indikatorer for rødlistede arter. Indikatorerne er vigtige, fordi kortlægningen af arter er ufuldstændig. Der findes mange steder, hvor de rødlistede arter endnu ikke er observeret, men antageligt findes. Analyserne har vist, at der er en god overensstemmelse mellem de to prioriteringsmetoder, og de vil kunne supplere hinanden godt, når et nationalt naturnetværk skal realiseres.

Den værdifulde natur ligger spredt ud over det meste af landet. Mange af de værdifulde arealer ligger dog sammen i større eller mindre klynger. Blandt de mest i øjnefaldende områder i Jylland kan nævnes Skagens Odde, kystlandskaberne i Thy, Lille Vildmose, strækningen fra Rold Skov mod sydvest til Viborg-egnen, Søhøjlandet, det sydlige Djursland med Mols samt områder ved Vadehavet og op til Varde-egnen. På Øerne omfatter netværket store arealer i Nordsjælland, i Københavnsområdet samt på Midt- og Sydsjælland. Hertil kommer arealer i Nordvestsjælland og i Guldborgsund-Maribo-området og endelig store dele af Bornholm.

Bedre grundlag for konkrete beslutninger

Som nævnt skal kortlægningen indgå i grundlaget for den fremtidige naturplanlægning både nationalt og i kommunerne.

Specialkonsulent Anders Højgård Petersen, Københavns Universitet, siger:

- Med disse data og vores videnskabeligt funderede anbefalinger har vi leveret et langt bedre grundlag, når der skal tages konkrete beslutninger om dansk naturforvaltning og Naturplan Danmark skal realiseres.

Professor Carsten Rahbek, medforfatter og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet peger på en yderligere gevinst ved samarbejdet om kortet:

- Vi har også styrket det tværinstitutionelle samarbejde mellem Danmarks førende forskningsinstitutioner inden for biodiversitet.

Kontakt:

Seniorforsker Ramus Ejrnæs, tlf. 8715 8853, rasmus@bios.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Specialkonsulent Anders Højgård Petersen, tlf. 2281 8201, anders.h.petersen@snm.ku.dk
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC)
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg-Larsen, P. & Rahbek, C. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112

Link til digital version af biodiversitetskortet