Klimaforandringer kan sende sneglefeber på retur i Afrika – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Klimaforandringer kan ...

13. december 2013

Klimaforandringer kan sende sneglefeber på retur i Afrika

Forskning

Den farlige parasit Schistosoma mansoni, der forårsager sneglefeber hos mennesker, kan blive væsentligt mindre udbredt i fremtidens Afrika. Det forudsiger et nyt internationalt studie anført af forskere fra Københavns Universitet. Resultaterne er overraskende, fordi de modsiger den gængse opfattelse, at klimaforandringer fører til større geografisk spredning af sygdomme. Årsagen er, at de snegle, der er værter for parasittens larver, får færre levesteder i fremtidens klima.

 - Vores beregninger viser, at de forventede effekter af klimaforandringer vil føre til at fire ud af fem sneglearter, der er værter for parasitten, får væsentlig færre egnede levesteder i fremtiden. Det skyldes blandt andet, at flere områder ifølge vores modeller vil blive for varme for sneglene, og at nye nedbørsmønstre vil påvirke de ferskvandsområder, hvor sneglene lever, siger postdoc Anna-Sofie Stensgaard fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Snegl


Flere af de ferskvandssnegle som er mellemvært for parasitten, der giver mennesker sneglefeber, forventes at få færre levesteder i fremtidens klima. Foto: Henry Madsen, Institut for Veterinær Sygdoms Biologi. Download gratis pressebillede.

Schistosomiasis er en infektionssygdom forårsaget af parasitiske fladorme af slægten Schistosoma. De inficerer mennesker ved at trænge gennem huden ved vandkontakt.

Den spredes i ferskvandsområder, f.eks. floder og søer, hvor ferskvandssnegle fungerer som mellemvært for parasittens larver. Derfor har forekomsten af sneglene stor betydning for udbredelsen af sygdommen.

Op til 19 procent færre områder med smittefare

Forskerne har modelleret, hvad klimaforandringerne vil kunne medføre af ændringer i sneglenes levesteder fra i dag til år 2080 under forskellige scenarier, og hvad det vil betyde for udbredelsen af parasitten. Prognosen lyder, at det samlede geografiske område med smittefare i Afrika kan blive op til 19 procent mindre, fordi udbredelsen af den vigtigste værtssnegl vil blive reduceret markant.

Scenarie for smittefaren af Schistosoma mansoni i 2080


Scenarie for smittefaren af Schistosoma mansoni i 2080. Rød viser  nye områder med smittefare i forhold til i dag, grøn viser områder uden ændring, og blå viser områder der forventes ikke at have betydelig smittefare i 2080. I alt en reduktion på 19%. Kreditering: Stensgaard et al., 2013. Download gratis pressebillede.

 - Vores resultater stemmer overens med den videnskabelige opfattelse af, at klimaforandringer fører til lavere biodiversitet, men ikke med, at klimaforandringer nødvendigvis fører til større udbredelse af sygdomme, forklarer hun om studiet, der netop er trykt i tidsskriftet Acta Tropica.

Nye områder i smittefare

Selvom smittefaren samlet set ser ud til at falde i Afrika, er der dog også områder, som ifølge studiet vil opleve en forværring i forhold til i dag. 

Seniorforsker Thomas Kristensen fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet forklarer:

- Vores modeller er ikke beregnet til at udpege ændringer på lokal skala, men de tegner et overordnet billede af tilbagegang af parasitten i Vest- og Centralafrika. Men de viser også, at den vil få mulighed for at etablere sig i nye områder specielt i Afrikas sydlige regioner.

Klimaforandringer vil også få forskellig betydning for de enkelte værtssnegle, og én af de undersøgte arter vil faktisk få bedre forhold. Studiet understreger dermed, at det er essentielt at medtage biologisk viden om forskellige værtsarter i modellerne for at få robuste fremtidsscenarier for udbredelsen af sygdomme.

Klima er ikke alt

Forskningen peger dog også på, at klimaet ikke nødvendigvis er den vigtigste faktor for udbredelsen af sygdomme som sneglefeber. Naturlige og menneskeskabte ændringer af sneglenes levesteder, som kan være svære at forudsige, kan betyde endnu mere.

- Vores resultater peger netop på, at specielt menneskeskabte miljøændringer - i kombination med klimatiske faktorer – er afgørende for den nuværende udbredelse af værtssneglene i Afrika, understreger Anna-Sofie Stensgaard.

Flod med sneglefeber


Mennesker inficeres med sneglefeber i ferskvandsområder som disse, hvor ferskvandssnegle fungerer som mellemvært for parasitten. Foto: Henry Madsen, Institut for Veterinær Sygdoms Biologi. Download gratis pressebillede.

Dette stemmer overens med andre studier, der viser, at menneskeskabte ændringer i miljøet såsom opdæmning af floder, overrisling af marker og konstruktion af store vandreservoirer kan skabe nye levesteder for sneglene og dermed forøge smitterisikoen.

Forskningen blev udført i samarbejde med forskere fra Schweiz, Zambia, Uganda og Cameroon.

Kontakt

Post doc Anna-Sofie Stensgaard, mobil: 26297650

Senior-forsker Thomas Kristensen, mobil: 40503674

Kommunikationsmedarbejder Elisabeth Wulffeld, mobil: 21179140.