Smugkig på de fantastiske fotos i Wildlife Photographer of the Year

Nedenfor giver vi dig et smugkig på de smukke og ofte tankevækkende fotos i udstillingen Wildlife Photographer of the Year (WPY57), som åbner på Statens Naturhistoriske Museum d. 19. november 2021. Lad dig betage og dyk ned i historierne bag billederne.

Kontakt

Bent Bøkman
Presseansvarlig
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: (+45) 53 83 30 41
Mail: bent.boekman@snm.ku.dk

 

Fotos på denne side må kun bruges i forbindelse med presseomtale af udstillingen Wildlife Photographer of the Year (WPY57) på Statens Naturhistoriske Museum.

Billederne kan downloades her fra siden i en web-venlig opløsning til digital brug ved at klikke på de enkelte billeder.

For billeder i høj opløsning til print kontakt venligst museets presseansvarlig Bent Bøkman.

Alle anmodninger om brug af fotos til forsidecover skal sendes til wildpress@nhm.ac.uk.

Der er maksimalt 12 billeder tilgængelige pr. medieomtale.

Billeder bør ikke beskæres eller ændres. Mindre beskæring er mulig med tilladelse fra fotografen.

KREDITERING ER PÅKRÆVET. Krediteringsoplysningerne fremgår af billedbeskrivelserne: [Fotografens navn] / Wildlife Photographer of the Year.

Copyright skal tydeligt tilskrives fotografen.

LÆS VENLIGST vilkår og betingelser for brug af pressefotos ifm. omtale af udstillingen.

 

Rovdrift

Rovdrift af Audun Rikardsen, Norge ©
Oceaner: Det store billede

Audun Rikardsen har dokumenteret, hvordan sild vælter ud af et overfyldt fiskenet.

Marinbiologen Audun var på ekspedition med den norske kystvagt, da han opdagede denne flydende masse af døde og døende sild. Ude i horisonten ses en fiskekutter, som havde fanget så mange fisk, at nettet bristede.

Overfiskeri, det vil sige at fange flere fisk end bestandene kan bære, er en af de største trusler mod havets økosystemer. Det er estimeret, at en tredjedel af fiskebestandene verden over bliver udnyttet på et niveau, der ikke er bæredygtigt.


En barsk svømmetur

En barsk svømmetur af Buddhilini de Soyza, Sri Lanka/Australien ©
Adfærd: Pattedyr

Buddhilini de Soyza har nervøst fulgt med i gepardernes kamp for at krydse en brusende flod.

Geparder er gode til at svømme. Selvom Talek River var gået over sine bredder, var udsigterne til flere byttedyr på den anden side for tillokkende. Buddhilini holdt øje med dem i timevis. Til sidst sprang de i og stik mod hendes forventning, lykkedes det dem at komme over.

Gepardhanner lever normalt alene, men nogle gange slår de sig sammen med brødre eller ubeslægtede individer. Denne Tano Bora-gruppe er en usædvanlig stor gruppe, som har ændret den videnskabelige opfattelse af geparders adfærd.


En hjælpende hånd

En hjælpende hånd af Douglas Gimesy, Australien ©
Fotojournalistik

Douglas Gimesy har fotograferet en ung flyvende hund og dens dyrepasser.

Denne forældreløse flyvende hund var cirka tre uger gammel, da den blev fundet på jorden, sandsynligvis fordi dens moder havde tabt den. Efter en uges tid på Black Rock Animal Shelter med intensiv pasning døgnet rundt begyndte den at få det bedre.

Hos australske gråhovedet flyvende hunde bærer hunnerne deres unger de første tre uger, også når de flyver ud for at finde føde. Derefter bliver ungerne tilbage i kolonien. De kan flyve selv, når de er tre måneder gamle, og bliver fodret indtil de er fem-seks måneder.


Apollo er landet

Apollo er landet af Emelin Dupieux, Frankrig ©
Unge fotografer: 11-14 år

Emelin Dupieux opdagede en apollo-sommerfugl, som var landet på en tusindfryd i en lysning i skoven.

Emelins families sommerhus er omgivet af blomsterenge med flaksende apollo-sommerfugle. Da Emelin opdagede denne sommerfugl, som tager et hvil i en nærliggende lysning i skoven, fik han opfyldt sin drøm om at fotografere ’den mægtige apollo’.

Apollo sommerfugle foretrækker varme, sydvendte skråninger. Om vinteren danner sneen et isolerende lag over æggene, så de ikke får frost. Apolloer er derfor afhængige af sne om vinteren, men klimaforandringer betyder mindre sne, og det kan påvirke sommerfuglenes overlevelse.


Indelukkede unge

Indelukkede unge af Gagana Mendis Wickramasinghe, Sri Lanka ©
Unge fotografer: 10 år og yngre

Gagana Mendis Wickramasinghe (Sri Lanka) kunne se ynglende parakitter fra altanen i sin hjemby.

Gennem de lange dage under nedlukningen i 2020 fulgte Gagana med i, at et par alexanderparakitter opfostrede deres unger i et hult træ uden for familiens hjem i hovedstaden Colombo. Fra altanen indfangede han dette øjeblik, hvor tre unger kigger ud på verden.

Alexanderparakitter er hjemmehørende i Sydasien og dele af Centralafrika. Undslupne fangenskabsfugle har også etableret sig i byer verden over, hvor de konkurrerer med lokale arter om de bedste redesteder.


Et giftigt mønster

Et giftigt mønster af Gheorghe Popa, Rumænien ©
Kunsten i naturen

Gheorghe Popa ville ’skabe opmærksomhed om en naturkatastrofe' i sin region.

Gheorghe har i mange år brugt droner for at tage billeder af dalens foranderlige mønstre. Men han havde aldrig før set sådan en speciel kombination af former og farver. Desværre skyldes mønstrene, at tungmetaller fra minedrift siver ud i floden.

Minedrift kan medføre skovrydning og ødelæggelse af levesteder. Samtidig kan jord og vand blive forurenet af de kemikalier, der bliver brugt til at udvinde mineralerne. Men guld og kobber er vigtige bestanddele af computere, mobiltelefoner og medicinsk udstyr, hvilket alt sammen øger efterspørgslen.


Den mageløse myg

Den mageløse myg af Gil Wizen, Israel/Canada ©
Adfærd: Hvirvelløse dyr

Gil Wizen har fotograferet en sabethes-myg, mens den stikker ham.

Selv om denne sabethes-myg landede på Gil, forholdt han sig helt i ro. Han fotograferede myggen lige forfra – med snablen udrullet og klar. Hans multieksponering på seks fotos fremhæver detaljer og farver fra bagben til snabel. Motivet var smukt, men stikket var temmelig pinefuldt, indrømmer han.

Sabethes-myg er blot fire millimeter lange. De findes i Central- og Sydamerika. Det er kun hunner, som stikker, for de skal bruge et blodmåltid for at udvikle æg. Selvom myg kan overføre sygdomme, har de også en vigtig rolle i naturen, både som bestøvere for planter og føde for insektædere.


Værsgo

Værsgo af Jack Zhi, USA ©
Adfærd: Fugle

Jack Zhi har portrætteret en ung hvidhalet glente, som får serveret en mus.

For at forevige dette flygtige øjeblik, var Jack nødt til at opgive at bruge stativ, tage sit kamera og løbe. Alligevel gik alt op i en højere enhed. Billedet her blev højdepunktet på tre års arbejde med at observere hvidhalede glenter.

Unge hvidhalede glenter må øve sig i at modtage byttedyr fra deres forældre i luften, indtil de selv kan fange dem. For de voksne fugle foregår jagten normalt ved, at fuglene står stille i luften, hvorefter de dykker ned og tager små pattedyr. Under kurtisering forærer hannerne bytte til hunnerne – også i luften.


Naturlig magnetisme

Naturlig magnetisme af Jaime Culebras, Spanien ©
Byens dyreliv

Jaime Culebras følger med i, at en tarantel-vejhveps hiver sit bytte op igennem hans samling af køleskabsmagneter.

Jaime var chokeret over at se denne tarantel-vejhveps, der trak sit bytte hen over hans køkkengulv. Han skyndte sig at finde sit kamera. Da han vendte tilbage, var det enorme insekt i gang med at hive edderkoppen op på hans køleskab.

Det siges, at tarantel-vejhvepsens stik er et af de mest smertefulde i verden, og det er dødeligt, hvis man er en edderkop. Hvepsene lever som regel af nektar og pollen, men hunnerne fanger fugleedderkopper som føde til sine kødædende larver.


Ræv i storm

Ræv i storm af Jonny Armstrong, USA ©
Dyreportrætter

Jonny Armstrong har fremhævet strukturerne i rævens pels, mens den leder efter døde laks.

Rødræve lever i mange forskellige habitater i det meste af verden. Jonny fulgte efter denne ræv i flere dage, mens den ledte efter bær, sprang efter sangfugle og kådt nippede en ung brunbjørn i hælene.


Magiske svampe

Magiske svampe af Juergen Freund, Tyskland/Australien ©
Planter og svampe

Juergen Freund lå på jorden mellem myg og igler i 90 minutter for at tage dette billede.

En sommernat begav Juergen sig ud i regnskoven for at lede efter selvlysende svampe. Han afsøgte mørket efter den sære glød, som knap kan anes med det blotte øje. Han blev belønnet med dette magiske syn: Klynger af spøgelsessvampe, der ser ud til at klatre op ad et udgået træ.

At levende organismer kan lyse selv kaldes bio-luminescens. Det skyldes en kemisk reaktion mellem et stof, der hedder luciferin, og et enzym, der hedder luciferase, ved forbrug af ilt. Hvorfor svampen lyser er et mysterium, der skal løses.


Råt øjeblik

Råt øjeblik af Lara Jackson, Storbritanien ©
Dyreportrætter

Lara Jackson har indfanget den intense stirren fra en hunløve, der kigger op fra sit bytte.

Lara spottede denne hunløve, der sprang op på en gnu. Løven begyndte at æde af gnuen, mens den kæmpede. Fra behørig afstand lykkedes det Lara at forevige det korte øjeblik, hvor den kigger på hende med et gennemborende blik, mens blodet drypper fra dens snude.

Løver kan jage alene, men de jager oftest i flok, hvis de er ude efter større dyr som gnuer og antiloper. Det forøger deres chance for at nedlægge bytte i det åbne land.


En føler ude

En føler ude af Laurent Ballesta, Frankrig ©
Under vand

Laurent Ballesta har lavet komposition med en gruppe narhvalrejer, der flyder mellem sorte koraller på en baggrund af blå.

Laurent opdagede, at disse rejer alle sammen rører ved hinanden med deres lange antenner – som om de sender signaler gennem et langt netværk af tråde. At holde sig i kontakt med hinanden er vigtigt for deres sociale adfærd.

Narhvalrejer gemmer sig ofte nede i havbunden, bag sten eller inde i huler for at undgå lyset. De bliver fisket med bundtrawl, hvilket ødelægger korallerne og de dyr, der lever her.


Mangroveboliger

Mangroveboliger af Rakesh Pulapa, Indien ©
Vådområder: Det store billede

Rakesh Pulapa har givet en ny vinkel på menneskers indflydelse på mangroven.

Rakesh fløj med sin drone over resterne af en mangrovesump i udkanten af byen Kakinada. Ved at fokusere på kontrasten mellem de firkantede tage og den tætte bevoksning viser Rakesh, hvordan mennesker påvirker dette sårbare økosystem.

Mangrovesumpe er et økosystem med træer og buske, der gror i saltvand nær kysten i de tropiske og subtropiske egne. De tætte og sammenfiltrede rødder beskytter mod tidevandsbølger, modvirker oversvømmelser og skærmer både mennesker og natur mod havet.


Los i døren

Los i døren af Sergio Marijuán, Spanien ©
Byens dyreliv

Sergio Marijuán har indrammet en iberisk los, mens den passerer forbi en døråbning på en gård i Spanien.

Efter måneders ventetid fangede Sergios nøje opsatte kamerafælde det billede, han havde håbet på: En ung iberisk los perfekt indrammet af døråbningen til et ubenyttet høloft.

I begyndelsen af 1900-tallet var iberisk los udbredt over det meste af den Iberiske Halvø. Men jagt og levesteder, der er forsvundet, medførte at arten var tæt på udryddelse i 2002. Der var færre end 100 individer tilbage. Takket være en vedvarende naturbevarelsesindsats er antallet af iberisk los nu stigende.


En gribende slutning

En gribende slutning af Wei Fu, Thailand ©
Adfærd: Padder og krybdyr

Wei Fu så denne tokay-gekko bide hårdt som et sidste forsvar.

Wei var taget ud for at fotografere fugle nær sit hjem, da de hvæsende kvæk fra en tokay-gekko fangede hans opmærksomhed. Han betragtede dramaet i næsten fem minutter, før paradissnogen fik presset det sidste liv ud af tokayen.

Tokayer er store og livlige og har en højlydt kalden. De er paradissnogenes foretrukne bytte. Paradissnoge er en ud af fem arter af ”flyvende” slanger. De kan svæve næsten vandret gennem luften ved at flade ribbenene ud.

Tak for samarbejdet:


NHM, London

Wildlife Photographer of the Year er udviklet og produceret af Natural History Museum, London.

FN's verdensmål:


FNs verdensmål

Statens Naturhistoriske Museum understøtter FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling.