10. november 2020

Sådan blev mos en af de mest udbredte planter på kloden

PLANTEBIOLOGI

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mosser rejser med de globale vindsystemer langs jordens breddegrad og spreder sig til tage, fortove og græsplæner verden over, og så langt væk som til Antarktis. Ny viden som kan give os en bedre forståelse af spredningen af små organismer, som luftbårne bakterier eller organismer som bruger luftbårne sporer.

Mosser
Til venstre ses de forskellige mos populationers spredning langs jordens breddegrad, som følger af de globale vindmønstre, som ses til højre. Forskerne har ved hjælp af genetiske analyser lavet en form for slægtstræ, som de har brugt til at kortlægge udbredelse af populationer af mosarten. Illustration mos: Christiaan Sepp (Wikimedia Commons).

Forskere fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet har undersøgt, hvordan mosarten Rød Horntand, en af de mest udbredte mosser i verden, har formået at sprede sig til alle hjørner og sprækker på kloden.

"Vi fandt et bemærkelsesværdigt overlap mellem de globale vindmønstre og den måde, mosarten har spredt sig på gennem tiden, og det har vi ikke været klar over før nu," siger evolutionsbiolog Elisabeth Biersma fra Statens Naturhistoriske Museum, som er hovedforfatter på studiet.

Ifølge forskeren betyder det eksempelvis, at meget af den mos, som folk her i Danmark finder i deres baghave eller på hustaget, ofte er en del af den samme population, som den man kan finde på andre kontinenter på samme breddegrad. F.eks. er der stor sandsynlighed for at mossporer fra Nordamerika blæser med vestenvinden til Danmark.

En af de ældste plantegrupper 

Mosser (Bryophyta) er er en af de ældste plantegrupper på jorden, som er karakteriseret af ikke at have rødder. De fleste grupper vokser på fugtige, skyggefulde steder, mens andre tåler lyse og tørre omgivelser.

"Mosser er meget stærke organismer, som både kan suge en masse vand til sig og tåle at tørre ud. Mange andre planter er ofte langtfra lige så resistente overfor hårde omgivelser, som for eksempel tage, fortove eller områder i Arktis eller Antarktis. Sammen med vinden har det har været nøglen til mossets store succes med at etablere sig over hele verden," siger Elisabeth Biersma.

Der findes ca. 600 mosarter i Danmark ud af ca. 12.000 arter på verdensplan. Forskerne har i studiet brugt mosprøver fra såkaldte herbarier, som er tørrede plantesamlinger fra hele verden. Ved hjælp af genetiske prøver fra mosserne har forskerne bygget et omfattende slægtstræ, som har hjulpet dem med at kortlægge de forskellige mospopulationer.

Bedre forståelse af spredning af luftbårne organismer

Forskernes analyser viser, at det nuværende spredningsmønster af Rød Horntand er sket i løbet af de sidste 11 millioner år. Men at det har taget så lang tid for Rød Horntand at sprede sig til de steder, hvor den findes i dag, kommer som lidt af en overraskelse.

"Det kan formentlig forklares ved at globale vindsystemer dels kan sprede sporer over store afstande, men også virke begrænsende for en global spredning, idet vindsystemer lukker sig om sig selv, som isolerede transportsystemer og dermed begrænser en spredning ud over det enkelte vindsystem," siger Elisabeth Biersma.

Det er første gang, at forskeren har set et så ensartet spredningsmønster på tværs af kloden, som det nu er påvist med Rød Horntand. Viden som måske kan overføres på andre områder.

"Denne viden kan måske hjælpe os med at forstå spredningen af andre organismer, f.eks. bakterier, svampe og nogle planter, som også spredes som mikroskopiske luftbårne partikler med vinden. Men fremtiden må vise, om denne nye viden kan oversættes til andre organismer," slutter Elisabeth Biersma.

Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers In Plant Science 28. august 2020 og er udført i samarbejde med flere andre universiteter og forskere. 

Emner