Biodiversiteten steg da økosystemerne blev stabile
Et nyt samarbejde mellem palæontologer fra naturhistoriske museer i de nordiske lande påviser en sammenhæng mellem den største stigning i den marine biodiversitet i jordens historie og øget stabilisering af økosystemerne.
Det nye studie dækker de første 120 millioner år fra de skeletbærende organismer opstod for ca. 540 millioner år siden og giver for første gang et indblik i hvor hurtigt arter opstod eller uddøde.
’Tidligere har vi haft et ret groft overblik over hvornår nye arter opstod og hvornår masseuddøenshændelser påvirkede den overordnede biodiversitet’, fortæller palæontolog Christian Mac Ørum fra SNM, der er medforfatter på studiet, og fortsætter ’Nu har vi ved hjælp af en ny metode med en stærkt forbedret tidsopløsning beregnet de såkaldte evolutionsrater, altså hvor hurtigt slægter opstår og uddør gennem hele dette lange tidsinterval. Derfor kan vi nu meget mere præcist zoome ind på vigtige tidspunkter i livets tidlige historie og studere hvad der egentlig skete i en højere detaljegrad’.
Slægtskabslinjer blev mere robuste
Studiet viser at livet især i de første 55 millioner år – i den såkaldte Kambriske Periode – var meget ustabilt da der var en meget hurtig udskiftning af organismer på slægtsniveau. Dette er sandsynligvis som følge af en serie masseuddøenshændelser, samt oprindelsen af flere overordnede dyregrupper som har haft stor betydning for livet i havet for en halv milliard år siden. Herefter begyndte slægterne imidlertid at have en næsten dobbelt så lang evolutionær ’levetid’ idet den gennemsnitlige slægt gik fra at eksistere i ca. 5 millioner år i Kambrium til over 10 millioner år i de efterfølgende geologiske perioder Ordovicium og Silur.
Dette havde fundamental betydning for den samlede biodiversitet i havene, der nu kunne akkumuleres til nye højder, sandsynligvis fordi der skete en radikal ændring af økosystemerne i havene fordi flere forskellige organismer blev mere og mere specialiserede. Økosystemerne blev så at sige mere moderne.
’Vi har gode beviser for, at klimaet blev koldere midt i Ordovicium, for ca. 470 millioner år siden, og at dette havde stor betydning for den samlede biodiversitet. Men vi har ikke tidligere kunne se om dette skete fordi der pludseligt opstod mange nye arter, eller om det var fordi at der var færre der uddøde. Nu kan vi så se at der bogstaveligt talt blev slukket for ’uddøensknappen’ i en periode, samtidigt med at et væld af nye arter opstod indenfor geologisk set kort tid da klimaet blev ideelt for artsdannelse’, slutter Christian Mac Ørum.
Resultatet er netop offentliggjort i det anerkendte engelske tidskrift Proceedings of the Royal Society B.