21. september 2016

De australske aborigineres genetiske historie

OPRINDELSE

Det diskuteres stadig, hvordan Australien oprindelig blev befolket, og hvordan ændringer i sprog og kultur skete på kontinentet. Australien indeholder nogle af de ældst bevarede beviser for det moderne menneske uden for Afrika – beviser der kan dateres tilbage til for omkring 50,000 år siden. Alligevel taler 90 % af de australske aboriginere sprog, der tilhører en enkelt sprogfamilie, der kun er få tusinde år gammel. Det første populationsgenetiske studie af de australske aboriginere offentliggøres i denne uges udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature og giver svar på nogle af disse spørgsmål.

Indhold ikke tilgængeligt på grund af cookie-valg

Du kan ikke se indholdet i dette felt på grund af dine cookie-valg.

Klik her for at redigere dine cookie-indstillinger.

Kategori: Statistik, Markedsføring

Den tidlige indvandring i Australien og kontinentets efterfølgende befolkningshistorie har været diskuteret af forskere i årtier. For at få svar på nogle af disse spørgsmål har et internationalt hold af videnskabsfolk ­– og med aboriginere som medforfattere – sekvenseret 83 moderne aborigin og 25 moderne papuanske genomer. Papuanerne er aboriginernes nordlige naboer på Ny Guinea. Analyserne har dækket det meste af det australske kontinent samt Ny Guineas højland. De nye data afslører en række spændende opdagelser.

Biologisk antropolog Michael Westaway fra Griffith University indsamler en spytprøve fra Thanakwith Elder Thomas Wales, Cape York, Australien. (Foto: Tom Cebula, Wall to Wall Media).

Biologisk antropolog Michael Westaway fra Griffith University indsamler en spytprøve fra Thanakwith Elder Thomas Wales, Cape York, Australien. (Foto: Tom Cebula, Wall to Wall Media).

I det store billede og med et kig tilbage til tiden lige efter det moderne menneske vandrede ud af Afrika for ca. 70.000 år siden, viser DNA-sekvenserne, at aboriginere og papuanere splittede op fra europæere og asiater for ca. 58.000 år siden. Da de første folk kom til Sahul – kontinentet der bestod af Australien og Ny Guinea – 8.000 år senere, faldt befolkningens størrelse. Aboriginere og papuanere splittede yderligere op fra hinanden for ca. 37.000 år siden, lang tid før den fysiske adskillelse mellem Australien og Ny Guinea fandt sted for 10.000 år siden. Disse folk, der kom fra det asiatiske hovedland og som rejste ind i Australien, var forfædre til de fleste – hvis ikke til alle – nutidens aboriginere. Efterfølgende delte denne forhistoriske befolkning sig op for 31.000 år siden i undergrupper, men nu udgjorde en opståen af den centrale ørken en barriere for videre migrationer.

Førsteforfatter på artiklen er adjunkt Anna-Sapfo Malaspinas fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og SIB Swiss Institute of Bioinformatics på universitetet i Bern. Hun siger om undersøgelsen:

"Den genetiske forskellighed blandt australske aboriginere er utrolig. Fordi kontinentet har været beboet i så lang tid ser vi, at grupper fra det sydvestlige Australien er mere genetisk forskellige fra grupper i det nordøstlige Australien end f.eks. amerikanske indianere er fra sibiriske folk. Alt dette inden for et enkelt kontinent."

Omkring 90 % af de nuværende australske aboriginere tilhører den pama-nyunganske sprogfamilie. Denne familie opstod for kun 4.000 år siden. Men ifølge den ny undersøgelse begyndte de folk, som taler pama-nyungansk i dag, at blive genetisk forskellige så tidligt som for 31.000 år siden. Hvorfor det forholder sig sådan, har undret forskere i årtier. Lundbeckfondprofessor Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik, Cambridge University og Sanger Instituttet er seniorforfatter og stod i spidsen for studiet. Han forklarer:

"Til at begynde med var denne forskel i aldre mellem de genetiske resultater og sprogfamilien besynderlig. Vores første tanke var, at sprogene måtte være meget ældre, end hvad vi hidtil havde troet. Men så fandt vi beviser på en befolkningsstigning og udbredelse fra Nordøstaustralien til resten af kontinentet for ca. 4.000 år siden. Det er sandsynligvis denne migration, der har bragt sproglige og kulturelle ændringer med sig. Hvad der er underligt er den begrænsede genetiske påvirkning disse migrerende folk havde på de grupper, de mødte, mens deres kulturelle og sproglige påvirkning til gengæld var massiv. Vi har aldrig set noget lignende. Det er lige som om, at nogle få immigranter ændrede måden, som folk tænkte og talte på – for så bare at forsvinde igen som spøgelser. Det er lidt ligesom den globale spredning af engelsk sprog og kultur, men uden en samtidig spredning af engelske gener."

Professor Eske Willerslev taler med aborigin elders i Kalgoorlie området i Sydvestaustralien i 2012. (Foto: Preben Hjort, Mayday Film)

Professor Eske Willerslev taler med aborigin elders i Kalgoorlie området i Sydvestaustralien i 2012. (Foto: Preben Hjort, Magus Film).

Resultaterne viser også, at DNA-sekvenserne fra alle, der taler pama-nyungan, stammer fra den samme grundlæggende befolkning, som splittede ud fra papuanerne for 37.000 år siden. Dette til trods for, at landmasserne var sammenhængende indtil for ca. 10.000 år siden. Aboriginerne ser ud til at have været isoleret fra andre grupper indtil for kun nogle få årtusinder siden, da de første asiater og senere europæere fik kontakt. Den eneste undtagelse til dette er i Nordøstaustralien, hvor der har været en kontinuert strøm af gener mellem aboriginere og papuanere. Professor David Lambert fra Griffith University i Australien siger:

"Det er overraskende, at den genetiske struktur i Australien og Ny Guinea kan dateres tilbage så langt som til for 37.000 år siden og at kontakten til resten af kontinentet ser ud til at have været etableret for nylig. Det giver Australien en virkelig unik historie, der ikke er set andre steder på Jorden. Det vil være vigtigt i fremtiden at inkludere prøver fra ikke pama-nyungan talende folk for at se, om de deler den samme historie som befolkningen i denne undersøgelse.

Det har været stærkt debatteret, om anatomisk moderne mennesker lagde det afrikanske kontinent bag sig i en eller flere bølger. Artiklens forfattere mener, at både papuanere og aboriginere sandsynligvis begge er resultatet af en enkelt bølge. Det udelukker dog ikke mere komplicerede scenarier hvor f.eks. tidligere bølger af anatomisk moderne mennesker ville have bidraget i mindre grad til de nuværende aborigineres og papuaneres genetiske landskab. Dette andet scenarie fremhæves i en anden artikel i samme nummer af Nature, hvor Eske Willerslev også er senior forfatter.

Professor Laurent Escoffier fra Berns Universitet i Schweiz foretog mange af data-analyserne. Han siger:

"Der har været intense diskussioner om, hvorvidt aboriginerne repræsenterer en separat Ud-af-Afrika hændelse i forhold til europæere og asiater. Når vi tager opblanding med arkæiske mennesker i betragtning kommer langt størstedelen af aboriginernes genetiske sammensætning fra den samme afrikanske exit som andre ikke-afrikanere. Men de australske forfædre forlader denne gruppe udvandrere meget tidligt, lang tid før de splitter op og bliver til europæere og asiater.

Genetik og australske aboriginere er et meget følsomt emne. Forskerne har derfor samarbejdet med lokale aboriginer-organisationer såvel som med "elders" og det etiske råd på Griffith University. Mange var interesserede i at deltage i undersøgelsen og kun få afslog. Ph.d. Craig Muller fra Center for GeoGenetik forestod mange af prøveindsamlingerne, og han forklarer:

Aubrey Lynch, Elder fra Wongatha Aboriginal language group, som deltog i studiet. (Foto: Preben Hjort, Mayday Film).

Aubrey Lynch, Elder fra Wongatha Aboriginal language group, som deltog i studiet. (Foto: Preben Hjort, Magus Film).

"I løbet af projektet har vi udviklet et nært forhold til mange af folkene. Vi har samarbejdet tæt med aboriginernes elders i hver sproggruppe, som har givet os vigtig information om kultur og har vist os hen til det rette folk, der ønskede at samarbejde. Vi er glade for, at nogle af disse elders havde lyst til at være med på artiklen som medforfattere. Jeg tror, at vores studie vil blive en standard, som markerer begyndelsen af en ny æra, hvor videnskabsfolk og de traditionelle ejere af landet arbejder sammen til begges fordel".

Aubrey Lynch er senior Wongatha Traditional Owner og medforfatter på artiklen. Han tilføjer:

"Resultaterne i dette studie bekræfter vores tro på at vi har urgamle forbindelser til vores land og har været her længere end nogen andre. Det viser også noget om dybden og omfanget af vores bånd tværs over landet."

Artiklen 'A Genomic History of Aboriginal Australia' bliver offentliggjort online d. 21. September 2016 i tidsskriftet Nature.

Kontact

Lundbeckfond Professor Eske Willerslev
Center for GeoGenetik
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
ewillerslev@snm.ku.dk
+45 2875 1309
 
University of Cambridge 
Department of Zoology
Downing St.
Cambridge CB2 3EJ (UK)

Adjunkt Anna-Sapfo Malaspinas
Center for GeoGenetik
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
 
Institute for Ecology and Evolution and SIB Swiss Institute of Bioinformatics
University of Bern
Schweiz
anna-sapfo.malaspinas@iee.unibe.ch
Tlf. +30 698 290 7492

Professor David Lambert FRSNZ FQA
Professor of Evolutionary Biology
Environmental Futures Research Institute
Griffith Sciences
Griffith University
Australien
+61 7 373 55298
d.lambert@griffith.edu.au

Ph.d. Craig Muller
Center for GeoGenetik
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
craig.muller@iinet.net.au
+61 0420 304 001

Aubrey Lynch
Elder, Wongatha Aboriginal language group
+61 0428 919 124

Uffe Wilken
Kommunikationsmedarbejder
Center for GeoGenetik
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
ugwilken@snm.ku.dk
+45 3177 2016; +45 4018 5992