UNESCO støtter nyt SNM-projekt

Komiteen for UNESCO’s International Geoscience Programme (IGCP) afholdt deres 44. session fra d. 22.–24. februar, 2016 i Paris. Her udvalgte de projekter, som IGCP ønsker at støtte over de næste fem år. Blandt de udvalgte projekter er ’The onset of the Great Ordovician Biodiversification Event’, som fik tildelt IGCP projektnummeret 653.

Formålet med projektet er dels at dokumentere artsrigdommen gennem starten af den Ordoviciske radiation, der er den største stigning i biodiversiteten i verdenshavene gennem jordens historie, dels at undersøge hvad det var der forårsagede denne fundamentale hændelse i jordens historie.

Projektet vil samle op mod 200 forskere fra en lang række fagdiscipliner i et fælles, globalt netværk ved en række workshops og konferencer igennem hele projektperioden.

Foto: Christian M. Ø. Rasmussen

- Med det her netværk vil der dels være en høj grad af regionalt kendskab til vigtige lokaliteter, som vi kan trække på, dels er vi globalt stærke således, at vi kan samle op på timingen af den store stigning i biodiversiteten i et globalt perspektiv. Stiger biodiversiteten eksempelvis på samme tid over hele kloden, eller kan der være gradienter i tid og rum affødt af klima eller andre styrende processer? Det er noget af det, vi vil undersøge samtidigt ved at inddrage taksonomiske, biostratigrafiske, biogeografiske, geokemiske og sedimentologiske analyser samt havstrømsmodellering, for dels at understøtte den stratigrafiske korrelering af de globale forekomster af fossiler, dels for at undersøge hvilke processer der har forårsaget denne enorme stigning i biodiversiteten, udtaler Christian M. Ø. Rasmussen fra Statens Naturhistoriske Museum, der er en af initiativtagerne bag projektet.

Projektet vil blive ledet af seks forskere fra henholdsvis Frankrig, England, Rusland, Kina, USA og Danmark. Projektets Danske repræsentant Christian M. Ø. Rasmussen ser frem til det nye samarbejde:

- Det kræver et enormt arbejde at sammenstille og korrelere vigtige fossilførende lokaliteter over hele verden. Hver fossilgruppe har sin egen udbredelse i tid og rum. Det er derfor utrolig komplekst at sammenligne eksempelvis forekomsten af arter fra en fossilgruppe et sted i Kina med arter fra en anden fossilgruppe i eksempelvis Argentina, når man er ca. 500 millioner år tilbage i tiden. Man kan lidt sammenstille det med når forskellige sprog skal kommunikere med hinanden. I denne analogi taler hver fossilgruppe sit eget sprog, og der skulle vi gerne opnå at kunne forstå dette sprog på tværs af kontinenter. Derfor vil dette globale netværk virkeligt rykke hele dette forskningsfelt langt frem i de kommende år.

Projektet forventes at slutte i 2020 med en afsluttende konference, som afholdes på Statens Naturhistoriske Museum i København.

- Da der jo står et spritnyt naturhistorisk museum klar i 2020 her i København, var det jo helt oplagt at vores afsluttende møde – hvor konklusionerne på alle trådende fra forhåbentligt fem års fantastisk forskning samles – skulle holdes hér. Da mine kolleger hørte om de nye museumsplaner og sammenfaldet med åbningen af dette og vores projektafslutning, var der hurtigt konsensus om dette i projektgruppen, slutter Christian Rasmussen med et lille smil på læben.