De vilde sumatranæsehorn er uddøde i Malaysia

På trods af kamerafælder og søgen efter fodspor, er der siden 2007 kun set to enlige hunner af vilde sumatranæsehorn i Malaysia. De er siden da blevet indfanget for at indgå i avlsprogrammer. Førende forskere på området skriver nu i tidsskriftet Oryx, the International Journal of Conservation, at Sumatranæsehornet må betragtes som uddødt i det fri i Malaysia og tilskynder indsatsen for at bevare de resterende i Indonesien og hæve bestanden.

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet står bag artiklen i samarbejde med et internationalt hold af eksperter fra bl.a. WWF og Verdensunionen for Naturbevarelse (IUCN).

Der er for langt imellem de nulevende næsehorn

- Det er altafgørende for artens overlevelse, at de resterende sumatranæsehorn i det fri og i fangenskab forvaltes i ét program på tværs af nationale og internationale grænser for at øge bestanden. Det kan være ved hjælp af intensivt beskyttede zoner, hvor individuelle næsehorn kan flyttes til for at øge deres chancer for at finde mager og reproducere sig, siger ph.d.-studerende Rasmus Gren Havmøller fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som hører under Statens Naturhistoriske Museum.

Sumatranæsehornet var oprindeligt udbredt over det meste af Sydøstasien, men i dag findes der færre end 100 vilde individer tilbage i Indonesien. De lever i tre adskilte populationer, hvoraf den ene har oplevet et kritisk fald på 70 % i dens udbredelsesområde over det sidste årti.

Der lever desuden ni sumatranæsehorn i fangenskab; en i Cincinnati Zoo i USA (som snart bliver flyttet til Indonesien), tre i et avlsprogram i Sabah i Malaysia i et forsøg på at udføre kunstig befrugtning og fem i Sumatran Rhino Sanctuary på Sumatra i Indonesien.

- Vi ved fra erfaringer med både det indiske næsehorn og det hvide næsehorn i Afrika, at det er muligt at øge bestanden igen, selv fra 20 eller 30 individer, men det kræver den rette indsats i tide, siger Rasmus Gren Havmøller.

To år gammel handlingsplan venter på politisk handlekraft

Forslagene om et samlet forvaltningsprogram og intensivt beskyttede zoner er to ud af fire indsatsområder, som blev formuleret i en handlingsplan allerede i april 2013 og vedtaget samme år af den indonesiske regering i den såkaldte Bandar Lampung Deklaration.

- Der er behov for en seriøs indsats fra den indonesiske regering for at styrke beskyttelsen af sumatranæsehorn, intensivere søgningen i deres leveområder og mobilisere nationale ressourcer og støtte fra lokale myndigheder og interessenter, siger Widodo Ramono, medforfatter og leder af Rhino Foundation of Indonesia (YABI).

Deklarationen fra 2013 omfattede også en udvidelse af de eksisterende beskyttelsesstyrker for næsehornene. Selvom dette er lykkedes, påpeger forfatterne at krybskytteri stadig er en væsentlig trussel mod arten, og at indsatsen bør styrkes særligt på det nordlige Sumatra. Krybskytteriet er drevet af en høj efterspørgsel på hornene af næsehorn på det sorte marked i Asien.

Endelig var kunstig befrugtning i fangeskab fremhævet som et indsatsområde i 2013, men forfatterne påpeger, at den nødvendige teknologi stadig kan tage år at udvikle, og i mellemtiden risikerer sumatranæsehornet at uddø i det fri.

Der er kun født fire sumatranæsehorn i fangenskab: Tre i USA og en i Sumatran Rhino Sanctuary i Indonesien, hvor disse optagelser er fra. Kreditering Rasmus Gren Havmøller.

Reference

Havmøller, R.G. et al., 2015. Will current conservation responses save the Critically Endangered Sumatran rhinoceros Dicerorhinus sumatrensis?. Oryx 2015: (5 pp.) - doi:10.1017/S0030605315000472

Kontakt:

Ph.D studerende Rasmus Gren Havmøller
Mobil: +45 2241 0431
E-mail: RGHavmoller@snm.ku.dk