10. maj 2010

Helvede på jord - kan leve uden ilt

Ilt er grundlaget for alt liv på jorden - undtagen for encellede bakterier, der kan leve uden. Men nu har professor Reinhardt Møbjerg Kristensen på Københavns Universitet i samarbejde med danske og italienske kolleger for første gang nogensinde fundet flercellede væsener, som lever hele deres liv uden ilt. De lever under ekstreme forhold i næsten fire kms dybde i havbunden ud for halvøen Peloponnes i Grækenland.

Den enestående opdagelse fortæller ikke kun, hvad der gemmer sig i dybet af "ekstremt liv", men også, at vi måske skal tænke i andre baner end udelukkende ilt og vand, når vi udforsker planeter i vores eget solsystem og muligheden for liv derude. Opdagelsen har vakt stor international opsigt og er blevet offentliggjort af bl.a. tidsskrifterne Nature, Science, National Geographics og BMC Biology.  

"Helvede på jord", er den betegnelse, som L'Atalante ud for den græske halvø Peloponnes har fået sammen med tre andre undersøiske salt- og svovlsøer i dybet i Middelhavet. Alligevel var overraskelsen stor hos forskerne, da undervandsrobotten kom op fra ca. fire kms dybde med prøver fra havbunden ud for den græske halvø. Robottens gribearm var simpelthen blevet "vissen" af besøget i det ugæstfrie element, hvor der ikke er noget ilt, men ekstreme koncentrationer af salt og svovl, som siver ud i vandet fra havbunden. Men overraskelsen var endnu større, da det viste sig, at der var flercellede væsener i bundprøverne. Tre ukendte arter af de såkaldte korsetdyr, som lever rundt om verden i havbundsaflejringer - bl.a. i dybhavsmudder. Korsetdyrene er ikke større end 0,05 - 0,7mm, men de folder sig ud som yderst interessante og særprægede skabninger, når de bliver forstørret 25.000 gange i et elektronmikroskop.

Ekstremt liv

Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen, Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, og verdens førende forsker inden for korsetdyr fortæller om den epokegørende opdagelse med disse skabninger, der kan leve her på jorden uden ilt:

"Først troede jeg ikke på det, da den internationalt kendte italienske bakterieforsker Roberto Danovaro tilfældigt fortalte mig, at han havde en samling korsetdyr, som var med i mudderprøverne fra L'Atalante. I disse stinkende prøver er der normalt intet liv med flercellede skabninger som fx korsetdyr. Men da vi i fællesskab fik prøverne analyseret gennem kemiske tests, radioaktive markører, scanninger mm, viste det sig, at vi havde fundet noget helt nyt og exceptionelt. Tre helt ukendte arter af korsetdyr, som kan leve uden ilt. Prøverne viste, at disse tre korsetdyr mod sædvane ikke er udstyret med de såkaldte mitochondrier. De er en slags kraftstationer, energicentre i cellerne, som bl.a. omsætter ilt til energi og brændstof for at få mennesker, dyr og planter til at fungere. Men disse korsetdyr er udstyret på en helt anden måde. De benytter sig af hydrogenosomer, som bl.a. encellede bakterier bruger som kraftstationer for at omsætte brint til energi. På samme måde er det med de tre korsetdyr, som ud af den ekstreme blanding af saltvand og svovlbrinte på bunden af Middelhavet kan bruge brinten som energi og dermed overleve. Det er ikke set før hos flercellede væsener, og er derfor lidt af en sensation, når det drejer sig om at forstå de grundlæggende betingelser for jordisk liv for mennesker, dyr og planter," understreger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

To teorier

Det store spørgsmål er så, hvordan dette ekstreme flercellede liv på havbunden er opstået. Og på det punkt har de to forskere hver sin teori.

"Roberto Danovaro arbejder med den teori, at de tre korsetdyr har overlevet i al ubemærkethed i ca. en milliard år. Lige fra dengang, hvor der hverken var ilt i atmosfæren eller i de store oceaner - og til i dag. Jeg er derimod af den opfattelse, at der er tale om en slags omstillingsproces eller tilvænning. At korsetdyrene er gået fra at bruge ilt som energikilde til gradvis at omstille sig til de livsbetingelser, som gør sig gældende i de undersøiske salt- og svovlsøer ud for Peloponnes. Det hedder i fagsproget "atavisme" - at vende tilbage til noget oprindeligt. Og i den sammenhæng er jeg ikke på helt bar bund med min teori, fordi korsetdyr på lavt og iltrigt vand har helt normale mitochondrier," understreger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Er der nogen derude

Den nye opdagelse har ikke kun betydning for, hvad vi kan finde på bunden af oceanerne her på jorden af ekstremt liv, mener Reinhardt Møbjerg Kristensen. Den er også med til at understøtte de forskere, som mener, at vi skal gå anderledes til værk, hvad angår betingelser for liv i rummet.

"Fundet af de tre korsetdyr er interessant i forbindelse med rumforskning. Opdagelsen viser, at der ikke behøver at være ilt til stede for at skabe liv på et lidt mere sofistikeret plan end fx encellede bakterier. Den viden kan vi bruge, hvad angår betingelserne for liv i rummet - at der ikke behøver at være ilt eller vand til stede for at skabe liv, som ellers har været en gængs opfattelse. Indtil videre - og indtil andet er bevist - er vand dog helt nødvendigt for alt liv. Derfor vil det være interessant at få videnskabeligt bevist, om der fx er liv på én af planeten Jupiters måner - "Europa". Den er oven i købet udstyret med et overfladelag af is og et underlag af flydende elektrisk ledende saltvand og en indre kerne, bestående af metallisk jern, formoder man. Men foreløbig er der nok at gå i gang med her på Jorden med de nye fund," understreger professor Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.  

Det var den danske professor, som i 1983 som den første i verden opdagede de specielle korsetdyr. Han fandt det første eksemplar af slagsen - Nanaloricus mysticus - på 25 meters dybde i skalgrus ud for den marinbiologiske station i Roscoff i Frankrig. I dag er der foreløbig fundet 129 forskellige arter af korsetdyr, hvoraf kun de 28 er beskrevet og har fået et videnskabeligt navn.

Under arbejdet med at analysere og beskrive de tre nye arter af korsetdyr har professor Reinhardt Møbjerg Kristensen samarbejdet tæt med sin nu tidligere ph.d.-studerende Iben Heiner Bang-Bertelsen, som i dag er ansat på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.