Er man mere modtagelig for virus efter hård træning?
Jeg træner en hel del, både med vægte og løber. Men jeg synes desværre, at jeg ofte kommer ud for at blive syg efter en særlig hård omgang. Jeg kan næsten mærke i kroppen, at der er noget på vej efter en dødtung gang styrketræning, led og muskler er ømme og varme. Er man mere modtagelig efter træning, og hvorfor, spørger Thomas.
Ja, det er man faktisk, men kun hvis du giver den gas, let træning er som regel ikke særlig farlig på den måde. Det har naturligvis noget at gøre med, hvordan vores immunforsvar fungerer, og det kan godt blive lidt presset efter en hård omgang træning.
Immunsystemet beskytter os mod uønskede organismer som for eksempel visse bakterier og virus, men også parasitter som indvoldsorme. På langt sigt styrkes immunsystemet, hvis man træner, det fungerer simpelthen bedre, hvis man er fysisk aktiv, en effekt man kan måle hos personer efter længere tids træning.
Men også mens man er i gang med sin træning, sker der ting og sager med immunsystemet. Lige i begyndelsen, mens man er ude at løbe en tur, stiger aktiviteten i immunsystemet. Hvis det bare er en let jogge-tur, er øgningen ikke så stor, som hvis man for alvor løber til.
Når man er færdig med den lette tur rundt om blokken, falder det hele tilbage på sit normale niveau igen. Men har man givet den gas, falder det faktisk ned under det normale niveau, immunsystemet er simpelthen blevet presset i bund. Der vil gå en vis tid, før det er tilbage på sit normale niveau igen, og i den periode er man mere modtagelig for virus og bakterier. De har fået det, man kalder et åbent vindue ind til kroppen.
Man kan blandt andet måle, at antallet af bestemte former for hvide blodlegemer falder, de er normalt med til at danne antistoffer mod virus og bakterier og dræber uønskede celler. I spyttet kan man også måle et fald i mængden af et stof, der hedder IgA (immunoglobulin A), et antistof der især beskytter os mod mikroorganismer, der prøver at trænge ind i kroppen via slimhinderne.
Det åbne vindue kan vare fra en time eller to til en hel dag, og hos maratonløbere kan det strække sig over flere dage, hvor de så skal holde sig fra folk, der nyser og hoster. Folk, der ynder at presse sig til det yderste ved for eksempel at løbe flere maratoner i rap, er særligt udsatte for infektioner, som endda kan udvikle sig meget mere alvorligt end normalt.
I en undersøgelse udført under Two Oceans Marathon ved Cape Town i Sydafrika fandt man, at en tredjedel af 150 løbere, der havde været ude på den 56 km lange tur, et ultramaraton, fik ondt i halsen, hvilket kan skyldes både virus og bakterier. Jo hurtigere de havde løbet, jo større var chancen for at få ondt i halsen de følgende 14 dage. Til sammenligning fik kun 15 procent af – om jeg så må sige – almindelige mennesker, der bare havde taget den med ro, ondt i halsen i det samme forsøg.
Andre sygdomme, som kan bryde ud efter hård træning, er blandt andet forkølelsessår (herpes simplex-virus) og akut diarre, som både kan skyldes virus, bakterier og indvoldsorme. Mere alvorlige sygdomme er for eksempel udbrud af hjernehindebetændelse fremkaldt af virus og borreliose, der skyldes en bakterie, der overføres af skovflåter. Også mononukleose (kyssesyge) kan bryde ud, hvis ens immunsystem er presset, og i sjældne tilfælde bestemte former for betændelse i hjertets muskulatur.