Passer det, at krabbers skjold er lavet af kulhydrater? – Københavns Universitet

SNM > Natureksperterne > Passer det, at krabber...

22. februar 2016

Passer det, at krabbers skjold er lavet af kulhydrater?

DYR

På en hjemmeside stod der, at krabbers skjold var lavet af kulhydrater. Passer det, og hvordan hænger det sammen, spørger Marie Lund Eriksen.

Jo, det er sådan set rigtigt nok, et godt stykke ad vejen i hvert fald. Et krabbeskjold er sammensat af flere forskellige stoffer, men en vigtig del er stoffet kitin, som faktisk er et kulhydrat.

Man bruger betegnelsen kulhydrater om en lang række sukkerstoffer, fra de helt simple sukkerarter som fx fruktose og glukose (som nogle måske kender som druesukker), om disakkarider som fx laktose, også kaldet mælkesukker, og om fx cellulose og stivelse, der består af lange kæder af glukose.

Kitin er også opbygget af lange kæder af glukose og minder meget om den cellulose, der findes i planter og alger, blot med den lille forskel, at der på hvert glukose-molekyle i kitin (dvs. på hvert led i kæden) sidder en lille sidegren, der kemisk minder om en aminosyre. Hvert led er derfor mere præcist en aminosukker, en glukosamin, men man kan altså udmærket kalde kitin for et kulhydrat.

Ud over kitin, som er et organisk stof, består skjoldet hos krebsdyr af proteiner (ofte kun i mindre grad) samt store mængder af krystaller dannet af calciumcarbonat, som vi også kender fra kridt, marmor og kalksten. Andelen af uorganiske krystaller er størst, hvor skjoldet skal være hårdt og modstandsdygtigt samt fx i kløerne, mens andelen af kitin og protein er størst, hvor skjoldet skal være eftergivende eller smidigt, fx i benenes led.

Kitin findes i det ydre skelet hos leddyr, dvs. dyr som insekter, edderkopper, tusindben og krebsdyr samt uddøde former som fx trilobitter. Forskere har anslået, at der hvert år dannes op mod 100.000.000.000 ton kitin, men underligt nok finder man sjældent kitinrester i naturen. Måske er kitin eftertragtet, da det på samme tid er et energiholdigt sukkerstof og indeholder livsvigtigt nitrogen, som kan bruges til at bygge proteiner med.

Det har vist sig, at mange bakterier og svampe kan leve af kitin, og kødædende planter, der for en stor del lever af insekter, kan nedbryde stoffet. Faktisk har selv vi mennesker også bestemte enzymer, som kan nedbryde kitin, og som udskilles i mavetarm-systemet. Måske har insekter og andre leddyr (indtaget med skjold og det hele) en gang udgjort en stor del af kosten, eller måske er enzymerne med til at bekæmpe indvoldsorm. Spolorm, som i dag er relativt sjældne herhjemme, klækker fra æg, der er dækket af kitin, og enzymerne kan måske være med til at forhindre smitte.