Hvad er forskellen på muldyr og mulæsler? – Københavns Universitet

SNM > Natureksperterne > Hvad er forskellen på ...

22. januar 2016

Hvad er forskellen på muldyr og mulæsler?

DYR

I har tidligere været omkring emnet krydsning mellem hest og æsel. Æselhingst og hestehoppe giver muldyr mens æselhoppe og hestehingst giver mulæsel. Hvorfor er det tilfældet? Genetisk er der jo ikke nødvendigvis forskel, og såvel muldyr som mulæsel har vel 31+32 = 63 kromosomer, spørger Jørn Kragh.

Man ville forvente, at en krydsning mellem en hest og et æsel burde være ens, uanset hvem der er faderen og hvem der er moderdyret. I så fald ville vi nok kun have et enkelt ord for krydsningen.

Men man kan faktisk se forskel på de to krydsninger. Et mulæsel er relativt lille og ligner mest af alt en hest, den har for eksempel ører som en hest (dog lidt længere) og en hests man (det vi i daglig tale kalder manke) og hale. Den modsatte krydsning, muldyret, er et stort og stærkt dyr med lange æselører. Mest af alt minder det om et langbenet æsel med en strid man og små hove.

Størrelsesforskellen skyldes nok til dels moderen, hvor æselhoppen typisk er noget mindre end hestehoppen og derfor nedkommer med mindre føl. De andre forskelle har længe undret avlere og videnskabsfolk, men nu har man fundet en forklaring, og den skal findes i den måde, arvemassen fungerer på.

Selv om hest og æsel stort set bærer rundt på de samme gener, bruger de dem ikke nødvendigvis på samme måde. Hos den ene art er visse gener særlig vigtige, mens andre er af mindre betydning eller måske helt kan undværes. Hos den anden art er det atter andre gener, der er vigtige eller ubetydelige.

Generne kan reguleres på forskellige måder inde i cellekernerne, for eksempel ved at knytte kemiske forbindelser til dna eller ved at ændre på den måde, det lange dna-molekyle er rullet op på. Nogle af disse ændringer gives videre med æg- og sædceller og er derfor arvelige, selv om der altså ikke er tale om forandringer i selve generne. Reguleringen af generne og deres nedarvning, det man kalder epigenetik, er netop i disse år et meget aktivt forskningsfelt.

Det viser sig desuden, at den arvelige regulering af gener sker på lidt forskellig måde hos de to køn, i dette tilfælde hos henholdsvis hingsten og hoppen af begge arter, det kaldes genetisk prægning. Det betyder, at det samme gen kan opføre sig meget forskelligt, alt efter om man har fået det fra sin far eller sin mor.

Der er altså forskel på, hvordan de samme gener bruges hos de to arter samt hos de to køn, og det forklarer, hvorfor der er forskel på muldyr og mulæsler. Selv om de i princippet har den samme arvemasse, er der stor forskel på, hvordan den fungerer og bruges i de to krydsninger. Og nogle af disse forskelle i brugen af arvemassen har indflydelse på dyrenes udseende.

Som du selv er inde på, har hesten 32 forskellige kromosomer, som er de strukturer inde i cellernes kerner, der indeholder dna og gener. Hvert kromosom findes i to eksemplarer i alle kropscellerne, et som er arvet fra faderen, og et som kommer fra moderen (det ene sæt af de 32 par er kønskromosomerne, som er lidt forskellige, men det ser vi lige bort fra). Æslet har til sammenligning 31 par kromosomer.

Det alene burde gøre det svært at krydse de to arter, da man ville forvente, at individer med ulige kromosomsæt (31 fra æslet og 32 fra hesten) vil have svært ved at overleve, det vil blandt andet give problemer under celledelingerne mens fosteret vokser. Men på trods af det overlever de fint, og i nogle sjældne tilfælde kan selv muldyr og mulæsler få afkom, de er ikke alle sterile.

For nylig har en international gruppe af forskere med deltagere fra Statens Naturhistoriske Museum vist, at arterne i hesteslægten, Equus, der tæller zebraer, heste samt afrikanske og asiatiske æsler, flere gange har sprængt rammerne og parret sig på tværs af artsskellene.

Hos det afrikanske vildæsel og hos bjergzebraen fandt de for eksempel spor i begge arters dna, der viser, at de en gang i fortiden har parret sig og dannet hybrider. Og det på trods af, at bjergzebraen bare har 16 kromosompar og æslet altså 31.