4. januar 2016

Hvad er det, der sidder på grankoglerne i vores have?

PLANTER

Hvad er det, der sidder på grankoglerne i vores have? Er det æg, spørger Agnete.

Det er ikke æg, selv om de godt kunne minde om dem, insekter og snegle lægger. Hvis det havde været æg, ville jeg have forventet, at de alle var helt runde og ikke lå mast tæt sammen. Æg er som regel også helt ens, mens de kugler, der her sidder på koglens skæl, er af noget forskellig størrelse.

Så vi skal over i en helt anden gruppe af organismer, nemlig svampene. De fine, runde halvkugler er nemlig små beholdere fyldt med svampesporer. Svampen har vist nok ikke noget officielt dansk navn, men den omtales nogle gange som grankoglerust (før i tiden undertiden som lågrust). Det er en såkaldt rustsvamp, og dens videnskabelige navn er noget så fint og langt som Pucciniastrum areolatum (nogle steder kaldes den Thekopsora areolata).

Foto: Agnete

Langt de fleste går til, men dem, der lander på en rødgrans kogle, kan spire og danne nye små svampe som dem, du har fundet i din have. Angrebne kogler tørrer ud på en måde, så skællene krænges opad. På et tidspunkt vil toppen falde af sporebeholderne (det er derfor den blev kaldt lågrust), og mængder af nye sporer vil svæve ud på jagt efter kirsebærarter, de kan slå sig ned på, og cyklussen, som varer to eller tre år, kan begynde forfra.

En sjælden gang imellem angriber svampen granens nye skud, det sker især i fugtige egne, og med tiden kan de nye kviste blive helt misdannede. De angrebne skud er desuden særligt følsomme for angreb af andre skadelige svampe. Nogle steder kan den være en plage i skovbruget, hvor man forsøger at holde den nede ved at fjerne dens anden vært, i Mellemeuropa især almindelig hæg.

Den gran, som vokser i din have, er blevet smittet med svampen fra en eller anden art i kirsebærslægten, og hvis der ligger mange haver med kirsebær og hæg rundt om, og de er jo ret almindelige i danske haver, er det nok ikke muligt at gøre noget ved angrebet.