Hvad lugter jern af?
Hvordan kan det være, at jern har sådan en let genkendelig lugt? Det er jo et metal, som ikke burde fordampe som fx benzin eller de duftstoffer, man finder i fødevarer, og som man så kan opfange med næsen, spørger J. Støvring, Rødovre.
Sjovt nok er det ikke jern, man kan lugte, når man står og fumler med sit værktøj, tumler med vægtstængerne i fitnesscentret eller holder fast i et gelænder. Det er duftstoffer fra en selv, typisk fra hænder, som man kan opfange, godt hjulpet på vej af det jern, der er smittet af, da man rørte ved jernet. Det er samme processer, der er årsag til lugten af mønter, hvor det i stedet er kobber, der er med til at fremme dannelsen af duftstofferne på huden.
Svaret blev fundet af tyske og amerikanske forskere, der bl.a. var ved at undersøge årsagerne til en irriterende bismag i vand, som var løbet gennem jernrør. De lagde mærke til, at den kendte jernlugt opstod, når man berørte jern, især med svedige hænder, men ikke når jern kom i kontakt med syre.
De lod en række forsøgspersoner håndtere jern, hvorefter de satte en omvendt tragt ned over hånden og sugede luften ind i et apparat, der kunne identificere de molekyler, der fordampede fra huden. Det viste sig, at kemiske forbindelser på huden, såkaldte lipid-peroxider, blev omdannet, når de kom i forbindelse med jernatomer (men det skal være dem med to positive ladninger, såkaldt ferrojern eller jern(II)).
Peroxiderne blev omdannet til flere forskellige stoffer, men især 1-okten-3-on var vigtig for fornemmelsen af jernlugt. I sin rene form lugter det svampeagtigt-metallisk, og sammen med de andre, fx aldehyder som decanal og nonanal, gav det den ”ægte” jernlugt. Grunden til, at lugten er stærkere med svedige hænder, er den simple, at fugten fra hænderne får jernet til at ruste og dermed afsætte flere jernatomer ved berøring.
Det jern, man bruger til konstruktioner, indeholder også små mængder af andre grundstoffer, bl.a. svovl og fosfor. Når de går i forbindelse med luftens ilt, kan de sikkert også danne gasser, som man kan lugte. Gamle jerntanke, hvor der måske ovenikøbet har stået en lille rest vand, skal derfor luftes grundigt ud, før man kan arbejde med dem.
Tidligere mente mange forskere, at jernlugten netop skyldtes en særlig giftig og ætsende fosfor-forbindelse, fosfin, også kaldet fosfan. Molekylet er opbygget af tre brintatomer, som sidder på et fosforatom (PH3). Men det har vist sig, at fosfin slet ikke har nogen lugt, til gengæld findes det ofte sammen med en anden forbindelse, difosfin, som lugter af både fisk og hvidløg, noget som undertiden nævnes i forbindelse med jernlugt.